Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3530Visninger
AA

4. Jeg har også savnet dig - Harry Styles

Harry's P.O.V

 

'Take my hand..' 

 

--STAVEFEJL KAN FINDE STED--

Endnu et suk røg ud af mine læber i takt med regndråberne på mit hår. Mit blik prøvede på at fange skiltenes opmærksomhed, men det var alt for sløret til at jeg kunne, og min balance var heller ikke så god. Louis havde advaret mig om at gå ud og drikke i nat, da der var arbejde imorgen, men jeg kunne ikke holde mig tilbage. Jeg havde det virkelig ikke godt, for jeg var både fuld og vred - de to ting var ikke så gode venner. 

Flere gange var jeg ved at falde ned, og snart kunne jeg ikke stå på mine ben mere. Det var omkring en halv time siden jeg var skredet fra klubben, og jeg var nogenlunde faret vild. Drengene ville blive sure hvis de fandt ud af min tilstand lige nu, men jeg kunne ærligt ikke være mere ligeglad, for jeg havde længe lyttet til drengene. De sagde at jeg skulle hvile lidt, jeg skulle tage mig sammen og derfor forlod jeg byen i fem måneder. Jeg fandt klubber, jeg fandt piger og jeg fandt alt der kunne lede mine tanker fra Faith og det lykkedes da - indtil nu. Hun var her ikke. Jeg ville ikke blive her, men jeg havde et band - mit hjem var her. 

Hidsigt tog jeg min telefon op af lommen og gik ind under kontakter. Hvis der var en jeg kunne kontakte i den her tilstand, så var det Liam. Han var voksen i alt det her, han var en af de få personer der kunne forstå mig bedre end alle andre. Ja okay, de andre drenge gjorde også, men nu mente jeg bare at han tog alt stille og roligt, så det var nemmere at kontakte ham. 

Den velkendte ventesang kom, og jeg lukkede øjnene lidt indtil en stemme fyldte mit øre, "Harry?" Liam. 

"Liam.." mumlede jeg, og inden jeg nåede at gøre mere, faldt jeg ned over en kantsten, hvilket fik mig til at grine højlydt - virkelig. Jeg lagde mig ned på ryggen og kiggede op på himlen imens små grinelyde kom ud af min mund. "Harry, er du fuld?" spurgte Liam i den anden side af telefonen. "Arh.. Måske lidt," sagde jeg. "Kan du hente mig?" spurgte jeg og sukkede højt. Jeg var ved at blive vred igen, på det som Faith havde gjort - hun kom sammen med Justin. Han havde gjort så meget for hende. Eller nej, han havde faktisk kun nedgjort hendes bror - men altså. Stadig.

"Harry, er du okay? Hvor er du henne? hørte jeg Liam's stemme byde ind og den lød ret bekymret. Han skulle ikke være bekymret. Fuck, der kom lyde fra enden af, hvilket betød.. drengene var sammen med ham.  "Nej, hvad tror du selv, Liam? Jeg flyver oppe på lyserøde skyer fordi Faith kom sammen med Bieber!" råbte jeg bare, og lagde på. Min vrede blev erstattet med sorg og jeg lukkede øjnene irriteret i da tårerne samlede sig rundt om mine øjne. Det var ikke mig at græde, men jeg var ret fuld og alt det her gjorde mig vred - vrede kunne skylles ud med gråd. I hvert fald efter Miran- nej Harry, ikke nu. No girl names. 

 

** 

Jeg vågnede med en slem hovedpine. Dumme smerter. Det var faktisk ikke det der tiltrak min opmærksomhed mest - det var stedet. Det jeg kunne huske fra nattens hændelser var, at jeg faldt i søvn på en kantsten ude ved Fadora klubben. Hvordan var jeg så endt i min egen seng igen? Kæft. Drengene sad sikkert og ventede på mig, så de kunne straffe mig. 

Okay, jeg lød nok som en femten årig dreng der skulle have info om sex af sin mor, men altså. Drengene var ret... dommeragtige. 

Hurtigt fik jeg en t-shirt på, og et par joggingbukser til. Ude på badeværelset fik jeg vasket mit ansigt, og tørret det - så jeg kunne komme ind til de andre. Det duftede også som bacon og æg. Mh. Med tunge skridt gik jeg ud af værelset og meldte drengene om at jeg var kommet, for lige så snart jeg kom ind i stuen, blev der sagt noget til mig, "Godt gået Harry." 

"Louis," sagde Liam der kom ind i stuen fra køkkenet af. "Slap af," sagde han og klappede Louis på skulderen. "Gå ind i køkkenet, vi kommer om lidt." Jeg løftede et øjenbryn i vejret og kiggede på Liam. Skulle jeg snakke med ham alene? Skulle drengene ikke skælde mig ud ENDNU engang og sige hvor fucked mit liv var? Det var godt nok en overraskelse. 

Da drengene var gået ind i køkkenet, klappede Liam mig på skulderen og sagde noget jeg aldrig troede han ville sige, "Du er min bedsteven Harry. Faith er min søster. I begge to betyder meget, og jeg vælger ikke, så jeg beder dig. Lad vær med at tvinge mig til at vælge imellem jer. Hvis du vil drikke, så gå ud og drik. Hvis du vil græde, så gør det. Hvis du vil hade os alle, så gør det, men hold mig ud af det her. Jeg kan ikke holde til jeres break ups omkring det her. Det er det eneste jeg beder dig om. Du er gammel nok til at passe dig selv, Harry. Du er 21. Lov mig at du ikke gør noget dumt og du holder mig ud af emnet Harry og Faith.." Åh gud, hvad fanden havde jeg gjort? 

"Liam, und-" "Du skal ikke undskylde Harry," smilede han. "Jeg lover det Liam, jeg lover at tage mig sammen." 

Egentlig havde jeg troet at de alle ville kritisere mig endnu engang angående alkoholen, for efter skænderiet med Liam og alt det med Sophia, var det ikke gået så godt med druk for mig, men ja - de valgte at tie denne gang. Det fik mig til at vågne. 

Nu hvor jeg tænkte over det. "Liam?" spurgte jeg inden han vendte sig om for at gå ind i køkkenet. "Ja?" spurgte han og kiggede på mig med et smil. "Sophia elsker dig virkelig," sagde jeg og bed mig kort i læben. Han kiggede lidt ned, og sukkede kort inden hans blik fandt mit igen - hans øjne viste kun sørgmodighed. "Mig og Sophia er over, Harry. Der er ikke noget der binder os sammnen længere. Kærligheden er der, men tilliden er væk." Jeg klappede ham kort på skulderen, og gik ind til de andre drenge der kort kiggede på mig. 

"MAD," udbrød Niall og smilte stort. Godt, så er vi tilbage. Tak mate. Jeg grinede kort og satte mig ned på stolen ved siden af Liam og overfor Zayn. "Ja mad, Niall." Jeg kiggede på ham og smilede bare hvorefter jeg kort rystede på hovedet. Lige da jeg skulle til at tage noget mad, hørte jeg en velkendt ringetone fra min telefon. Da jeg tog den op, kom der et højt suk ud af min mund hvilket tiltrak opmærksomhed os drengene.

"Hva så?" spurgte Zayn og jeg kiggede på ham med et blik, der sagde alt. "Harry, var det ikke over?" spurgte Liam, og jeg trak på skuldrene. "Ikke helt," mumlede jeg og lagde en hånd på panden, så jeg stødte armen på bordet. 

"Tag den," sagde Louis bestemt og tog en bid af sin bacon. Jeg accepterede opkaldet og tog den op til øret. "Det Harry," sagde jeg køligt. 

"Heeeeeeeej," sang personen i den anden side af telefonen. "Hvorfor ringede du aldrig?" "Jeg har bare haft det travlt, og jeg har travlt lige nu. Kan jeg ringe tilbage senere?" røg det irriteret ud af mig. "Okay okay, calm down boy. Vises senere. Love u," hørte jeg inden den velkendte bib tone lød. 

"Wow, en særling," mumlede Zayn og begyndte med at spise. Jeg erklærede mig enig og begyndte selv med at spise. Der var stilhed i ca en halv time. 

 

***

Efter en lang dag på studiet, valgte vi at tage ud og spise - det havde vi idet mindste ret til efter så mange timers arbejde. Det regnede som bare lort udenfor, hvilket var derfor at vores jakker var plask våde. Niall var også ret tilfreds, da vi trådte ind af døren til Chiny Day, en kinesisk restaurant. Vi allesammen fik vores jakker af med det samme for at blive varmet, og vi fik et bord nede i et hjørne hvor ingen kunne se os - det var nu også rart, for ingen af os magtede fans lige i øjeblikket. 

"Hører du overhovedet efter?" hørte jeg en stemme spørge mig om, så jeg faldt lidt ud af min trance. "Eh, hvad?" spurgte jeg og kiggede på Louis der havde snakket til mig. "Hvad skal du have?" kom han med igen, og jeg kiggede ned på menukortet for at skimme det igennem. Jeg lagde mærke til at der var kommet en tjener hen til bordet for at tage imod vores bestillinger, så jeg tog bare det som jeg læste sidst. "Jeg skal bare have noget nudler med kylling og rejer, og så en stor cola tak." For at vise lidt høflighed, valgte jeg at smile lidt til tjeneren. 

Der gik ikke lang tid før vores mad kom, og vi begyndte med at spise. Jeg elskede det her sted, der var så rart, så varmt og maden smagte så fantastisk. 

"Harry?" Jeg kiggede på Zayn og nikkede, så han kunne snakke videre. "Du må ikke blive sur, men.." jeg løftede et øjenbryn og rystede på hovedet. "Hvad...?" Han nikkede mod et sted bag mig, hvilket fik mig til at kigge og gid jeg aldrig havde gjort det. 

Hvad fanden lavede hun her? 

"Hvad fanden," mumlede jeg og rejste mig op, hvorefter jeg gik hen til hendes bord. "Harry!" udbrød hun da hun så mig og hun rejste sig op for at kramme mig, men jeg skubbede hendes arme lidt væk. "Hvad laver du her?" spurgte jeg overrasket og bed mig en smule i læben. "Jeg kom for at se dig, Harry. Jeg har savnet dig," sagde hun trist og krammede mig. Mest af alt ville jeg skubbe hende væk, men ærligt, jeg havde også savnet hende. Hun var min veninde da jeg havde brug for det - måske lidt mere hah. 

"Harry, du ved jeg elsker dig. Ellers ville jeg ikke komme helt fra Holmes Chapel for at se dig, ville jeg?.." 

"Nej, det ville du ikke Miranda. Jeg har også savnet dig.." 

Sandheden var, at jeg elskede Faith, ikke Miranda. 

 

---------------

 

 

HEJ MED JER GIRRRRLS! Movella'en er skudt igang, hvad synes i om den? Er den værd nok til at fortsætte? Jeg elsker virkelig den her historie, det må i videeeeee. 

TILLYKKE til dem der er blevet konfirmeret og undskyld jeg først kommer med kapitlet nu, men mit net har slet ikke virket. 

 

I er fantastiske, virkelig. Hvem er hende Miranda overhovedet? Tihi.. GÆÆÆÆÆT. Love u..

 

- Yaren K. xxxx 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...