Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3543Visninger
AA

11. Jeg har aldrig været så lykkelig før - Harry Styles


"Last time i cried was the last time i smiled." 

 

 

Kapitel 10 - Jeg har aldrig været så lykkelig før. 

 


Spændt på dagens anledning, gik jeg rundt om min seng flere gange. Jeg skulle mødes med Faith om mindre end en time og jeg havde stadig ikke fundet tøj, hvilket stressede mig en del. 

"Harry, hvad laver du?" jeg vendte mig om mod Louis, der stod ved dørkammen med korslagte arme og et underligt blik i øjnene. Med et suk, trak jeg på skuldrene og betragtede ham. "Jeg kan ikke finde noget tøj," mumlede jeg og vidste udmærket godt hvor dum jeg lød - altså, jeg var verdenskendt og jeg havde alverdens tøj, men er det ikke altid det der er svært? At finde tøj mellem alt det man har. Louis grinede kort inden han gik hen til mit walk'n closet og begyndte med at finde tøj. 

Ærligtalt vidste jeg ikke hvordan det gik mellem mig og Louis - han opførte sig normalt, som om intet var sket og måske var det bedst for os. Jeg var i hvert fald glad for at vi tog en hurtig drejning i vores venskab - det dårlige venskab vi havde. 

"Her," sagde han og rækkede mig et sæt tøj, der, efter min mening, var et godt valg. Jeg kom med et smil og sagde kort, "tak," inden jeg begyndte med at skifte tøj. 

 

"Såh, hvad skal du siden du er så forvirret?" spurgte han og satte sig ned på min seng mens han blik lå på min ryg - det kunne jeg mærke eftersom jeg vendte ryggen til ham. 

"Mødes med Faith," sagde jeg stille i frygt om at han sikkert ville sige alt muligt dårligt, men jeg hørte intet andet end, "fedt." 

Et smil blev plantet om mine læber og da jeg havde skiftet tøjet drejede jeg om på hælen og kiggede på Louis, der smilede til mig. "Har I snakket om festen?" spurgte han med en stemme fuld af nysgerrighed. Det undrede mig en del, at han pludselig var så interesseret i den del med Faith, men jeg valgte ikke at kommentere på det, og istedet for trak jeg blot på skuldrene. 

"Ikke rigtigt. Hun er stadig lidt muggen," sagde jeg. Jeg undlod at snakke om kysset i bilen, det behøvede han ikke at vide - jeg ville ikke fremstå som en player igen. Ikke fordi jeg ikke stolede på drengene, men de kunne være ret dømmende til tider. 

Vibrationen fra min telefon fik min opmærksomhed og da jeg trak telefonen op af lommen, kunne jeg se at det var en besked fra Faith. 

 

Faith;

Can i come over? I don’t really want to go out... if it’s okay..

 

Jeg smilede lidt over beskeden og det lagde Louis vist mærke til, for han smilede bare og klappede mig på skulderen inden han gik ud af værelset. 

 

Harry;

Of course it is. I’m waiting here. xx

 

Jeg gik ud i køkkenet og hen til skabet hvor jeg tog gryder ud. 

"Skulle du ikke ud?" "fuck!" udbrød jeg da jeg fik et chok, og en grinende Louis kom hen til mig. "Nej, hun kommer herover. Hun ville ikke ud alligevel," sagde jeg efter at have faldet lidt til ro. 

 

”Jeg går over til drengene, hyg jer,” klukkede han kort før han forsvandt ud i gangen, hvorefter jeg bare begyndte med at lave mad.

 

 

 

 

Lasagne. Jeg havde lavet lasagne og det lykkedes heldigvis, og det så altså vildt lækkert ud. Det bankede på døren, og i al nervøsitet, brændte jeg min hånd på pladen.

”Fuck, fuck, fuck!” mumlede jeg og holdt min hånd kort under vandet før jeg gik ud til døren. Da jeg åbnede døren, mødte jeg en smilende Faith, der kort efter stoppede med at smile, blikket hvilende på min hånd.

”Hvad fanden er der sket?” spurgte hun chokeret og tog fat på min hånd, men jeg trak den hurtigt til mig i smerte, ”Ewh!” ”Ej undskyld,” sagde hun og gik indenfor for derefter at lukke hoveddøren.

 

”Jeg brændt mig bare på pladen mens jeg lavede lasagne. Det er okay,” mumlede jeg og smilede til hende før jeg trak hende ind i et kram. Hendes parfume duftede af liljer og det var godt – det fik kun mit smil til at blive større.

”Det dufter godt, ” sagde hun pludselig og trak sig ud af krammet; ”har du virkelig lavet lasagne?” Jep, here we go.

Bare så I ved det.

Faith kunne dufte maden femhundrede meter væk. Pigen elskede mad, det var lige før at hun var værre end Niall. 

Vi gik sammen ud til køkkenet hvor jeg havde dækket bord. Jeg tog hurtigt pladen med lasagne i, hvorefter jeg lagde den på bordet. "Så er der mad." 

 

 

Vi havde spist mad og lagt os til rette på sofaen med lidt guf på bordet. Jeg havde lige sat en film på - Angels and Demons - der for det meste handlede om illuminati, hvilket var ret spændende efter Faiths mening. For mig var det ligegyldigt, for fysikkemi var ikke lige ynglings faget i mit liv, og filmen handlede stort set kun om fysikkemi - næsten. 

"Føj," mumlede Faith, da manden mistede sit øje og var død. Jeg smilede lidt af hende. Hun lå foran mig og jeg havde mine arme rundt om hendes mave. 

"Det er jo paven, er det ikke?" spurgte jeg og kiggede på fjernsynet, bare for at virke interesseret. "Jo," svarede hun og så helt anspændt ud. 

"Den er kedelig," mumlede jeg og lukkede øjnene, men længere nåede jeg ikke før jeg fik en albue i siden. "Ey, hvad laver du?" jeg lukkede øjnene op og kiggede underligt på hende. 

Hun grinede og vendt sig mod mig. "Du er kedelig," sagde hun stille og havde et kækt smil om læberne, hvilket gav mig en masse følelser, følelser der eksploderede i maven på mig. 

Hendes ansigt kom tættere på, hvilket fik mig til at bide mig i læben og kigge kort på hendes læber. "Mh," hviskede jeg og lige da jeg forventede at mærke hendes læber mod mine, rejste hun sig op med et grin. "Desværre dude, ikke i dag." 

Det gjorde hun bare ikke. "Faith, lad nu være," grinede jeg og satte mig op; "du er virkelig irriterende." 

"I know, i knoooooow," sang hun og smilede stort til mig, og da hun blev ved, rejste jeg mig op og gik mod hende. Det fik hende til at gå baglæns og til sidst ramme væggen. "Nej Harry," smågrinede hun og løftede et øjenbryn, "Du gør det ikke." 

Jeg smilede bare og gik helt hen til hende. Da jeg kom hen til hende, lagde jeg min arm rundt om hendes talje og skubbede hende op af væggen. "Du snakker for meget, love," mumlede jeg og lænede mig mod hende, hvorefter jeg pressede mine læber mod hendes. Ærligtalt havde jeg ikke regnet med at jeg ville kysse hende, men nu skete det og det føltes utroligt. 

Mod mine forventninger, kørte hun den anden hånd op til mit hår og lod den ene blive på mit bryst. En handling, der fik mig til at smile uden anelse. Kemien kunne mærkes helt fra mine fødder af og op til mine skuldre. Der var ingen tvivl om at jeg havde stærke følelser for Faith. 

 

Det perfekte kys blev afbrudt af Faith, der lænede sig lidt tilbage, så jeg fik lejligheden til at kysse hende ned af halsen. Hendes små stød gjorde mig ivrig efter hendes krop mod min. "H-Harry," mumlede hun mens jeg kyssede hende. "Shh," hviskede jeg og trak mig lidt fra kysset, så jeg kunne se hende i øjnene, "Jeg har aldrig været så lykkelig før.." sagde jeg med et smil; "ødelægger du det, vil jeg ikke kunne være det igen." 

 

Det var sandt. Faith gjorde mig lykkelig - også selvom hun måske ikke følte det samme som jeg. 

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------

 

Heeeeey girrrrrrlllsssss 

Er utrolig ked af det korte kapitel, men jeg har simpelthen for meget at tænke på. Er træt og udmattet - grunden ved jeg ikke helt, men jeg tror bare at tanken om at eksamen lige er rundt om hjørnet, gør mig ør. 

Udover det, hvad synes I så? Kan i lide den måde Harry opfører sig på? Elsker selv Haith, men jeg kan ikke lade være med at tænke på stakkels forelskede Justin, :( 

 

Vil i ikke nok smide en kommentar, så jeg i det mindste kan se hvem der følger med i historien. I må også gerne smide et like tak, hehe. x 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...