Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3531Visninger
AA

3. Hvorfor er du tilbage? - Faith Payne


"You leaved me when i needed you.

Now i want you to get out of my life.." 

 

Jeg nåede ikke at opfatte noget før jeg mærkede Justin's læber på mine. Et smil dannede sig kort om mine læber, imens mine arme blev viklet omkring hans nakke. Kysset blev heftigt, og tungen blev blandet ind lidt efter, hvilket gjorde, at jeg fik det ubehageligt, så jeg trak mig ud af kysset og kiggede på ham med et roligt smil. "Noget galt?" Spurgte han og jeg rystede let på hovedet, hvorefter jeg tog hans hånd. "Skal vi gå lidt?" spurgte jeg bare med et smil, og begyndte med at gå sammen med ham, dog fik noget mig til at stoppe. 

Med øjnene spærret op, stirrede jeg til siden og fik øje på ham. 

Harry. 

Vreden stirrede i mig, for jeg var sur. Jeg var irriteret over at han var her foran mig når jeg var kommet over hans farvel. Ja, jeg kunne ikke komme over det i langtid da han jo på en eller anden måde betød ret meget for mig. 

"Harry," mumlede jeg, og lagde hovedet på skrå for at kigge bedre på ham. Damn han var lækker- nej Faith, stop dig selv. Han tog bare afsted da du havde brug for ham. 

"Faith," sukkede han og kørte en hånd gennem sit hår. Han havde faktisk forandret sig i de fire måneder han var væk. Wow, han var blevet flottere, men det var kun noget hun ville indrømme for sig selv.

Justin tog fat i min håndled, og trak mig hen til sig mens jeg bare kiggede vredt på Harry. "Hvad i alverden laver du her?!" spurgte jeg vredt, og vred mig ud af Justin's greb. Med hurtige skridt gik jeg hen til Harry og gav ham den største lussing jeg nu kunne give.. 

Ej jeg overdrev, men jeg gav ham altså en lussing. 

En normal en. 

Okay fattet det? 

"Faith," mumlede han igen, og kiggede på mig mens hans hånd fandt vej op til hans kind. "Nej, skrid!" vrissede jeg igen og gik helt hen til ham. Han tog fat i mine arme og kiggede trist på mig, så jeg fik det underligt indeni. Det var som om alt forsvandt, og jeg stod tilbage med Harry - alene. 

"Slap af," sagde han og sukkede let. "Hør på mig.." Jeg rystede kort på hovedet og begyndte med at slå ham på brystet. Jeg havde savnet ham så meget, og det gik udover hans bryst selvom jeg dog ikke slog så hårdt. Pludselig tog han fat i mine arme og holdte dem oppe, hvor han stirrede på mig mens tårerne bare trillede ned af mine kinder. Jeg mærkede hvordan Harry trak mig ind til sig, så jeg sådan halv krammede ham. Mere kunne jeg ikke klare, og det var også derfor jeg svingede armene omkring ham og puttede mig ind til ham mens et hulk røg ud af mine læber. "Undskyld," hviskede han til mig, imens han aede mig i håret. Lige nu var jeg ligeglad med om Justin stod der eller ej, for jeg skulle bare kramme og græde. "Hvorfor er du tilbage?" snøftede jeg og skubbede ham lidt væk fra mig for at kigge på ham. 

En sær følelse røg gennem min krop for hver gang jeg rørte eller så på ham - det skræmte mig. "Fordi ferien er slut, og mine venner er her," sagde han lavt og sukkede lidt. Det var som om han prøvede på at holde sig væk, men så alligevel ikke. For at være ærlig, så ville jeg ønske at han ikke flyttede sig, men jeg kunne mærke ham trække sig fra mig og gå lidt baglæns. 

"Faith, farvel," sagde han og vendte sig om hvor han forsvandt sammen med sin ven. "Faith," mumlede Justin irriteret og vendte mig om mod sig selv. "Stop nu med det der," sagde han og kiggede på mig som om han kunne dræbe mig med sit blik. Det irriterede mig faktisk pænt meget at han gjorde sådan. 

"Justin, lad vær," sagde jeg irriteret og skubbede ham væk hvorefter jeg bare begyndte med at gå væk. Lige nu irriterede Justin mig så meget. Kunne han ikke se at jeg ikke havde tid til ham? Jeg havde ikke tid til at lege katten efter musen, eller bedre; jeg havde ikke tid til at lege hans kæreste. 

Hvad der skete mellem mig og Justin var noget jeg ikke helt selv vidste, men jeg kunne altså godt lide ham. Han betød virkelig meget for mig, og igen; jeg kunne ikke styre mine følelser. Det var noget rod. Især nu hvor Harry er kommet - hvad skulle jeg nu gøre? Nu hvor jeg vidste at han havde følelser for mig og at jeg ikke kunne være omkring ham? Selvom han ikke ville have at vi skulle mødes og alt muligt, så ville jeg ikke give op. Han var min ven, og jeg ville gerne være sammen med ham, om han vil det eller ej. Det kunne han ikke bare selv bestemme. 

Et suk røg ud af mine læber imens jeg gik hjemad. Jeg gad ikke det her, virkelig. Fik jeg fortalt at jeg boede sammen med Justin lige nu? Nej. Efter Harry skændtes jeg med Liam og så fik vi aftalt at imens han fik ordnet sit forhold mellem ham og Sophia, så skulle jeg få styr på mit liv. På det jeg ville. Han havde måske ret. Jeg vidste ikke hvad jeg ville eller hvad jeg havde - det hele var kompliceret. 

Da jeg kom hjem til Justin, åbnede jeg døren og gik ind. Tænk at jeg havde grædt foran Harry, det var ret ydmygende - siden han nu ikke ville snakke med mig. Faith, din idiot. Det værste var nok at jeg havde afvist Justin, og det var slet ikke min mening at være sådan overfor ham, men da han sådan bare udenvidere sagde at jeg skulle stoppe med at være sådan overfor Harry, så kunne jeg altså ikke holde mig mere. Jeg blev ret vred. Åh gud, hvorfor var jeg så sur?

Måske..

Nej, det kunne ikke være det, for ellers havde jeg vidst det. 

 

Døren gik op og jeg hørte Justin's stemme hvilket fik mig til at sukke en anelse for tungt. Hvorfor var han kommet hjem så tidligt? Kunne han ikke bare lade mig lidt være? 

"Faith," sagde han og kom ind i stuen med et alvorligt ansigtsudtryk. "Hvad Justin?" vrissede jeg og rejste mig op. "Hvad sker der med dig? Hvorfor er du sådan? Er det fordi du så Ha-" "Det har intet med Harry at gøre, Justin!" råbte jeg frustreret. "Jeg er bare træt af at gøre nogen ting som jeg ikke selv ved om jeg vil gøre. Jeg siger nogle ting som jeg ikke ønsker at sige. Jeg ved ikke hvad jeg vil, okay?" Et suk røg ud af mine læber, og jeg fortsatte; "Ja, Harry kom og det irriterer mig. Han gik bare mens jeg havde brug for ham og det gjorde mig fandens ked af det, fatter du det?" 

Justin kom bare med et hånligt grin, og kiggede på mig. "Så du havde ikke brug for mig, men ham? Seriøst Faith?" kommenterede han og satte sig irriteret ned. "Justin, nu holder du fucking op, okay? Jeg gider ikke at høre på dig, jeg tager hjem til Liam." Han kiggede pludselig vredt på mig. "Du er så... arh. Skrid så." sagde han og jeg stod bare lammet til. Hvad fanden.. 

Det var Harry's skyld. Altsammen. Han vendte op og ned på mit forhold med Justin - ikke fordi det ikke var dårligt i forvejen. 

"Fint," mumlede jeg, helt tør for ord og gik op på værelset hvor jeg pakkede mit tøj sammen. Alt. Jeg kunne ikke blive her længere. Bare på en halv time havde Harry ødelagt alt. Samtidig med at jeg pakkede, kom Justin ind på værelset og satte sig ned ved siden af mig. "Kommer du tilbage?" spurgte han, og jeg trak på skuldrene. "Det kommer an på om du opfører dig voksent." 

Han nikkede lidt, for man kunne se at han ikke orkede at diskutere om det. Taknemmelighed fra min side af. Da jeg var færdig med at pakke, rejste jeg mig op og gik ud af værelset med to kufferter. Jeg havde stadig ikke så meget, det havde jeg ikke brug for. Lidt efter kom Justin ud til mig og tog mine kufferter fra mig hvorefter han gik ned til bilen. Godt, så han kørte mig. Perfekt. 

 

*

Der var en ubehagelig stilhed i bilen. Det her mindede mig alt for meget om dengang hvor Harry havde sagt undskyld i bilen. Jeg lænede mit hoved tilbage ved vinduet og lukkede øjnene, så jeg fik tid til at tænke på hvad der egentlig foregik, men det skulle Justin åbenbart ødelægge, "Skal du ikke gå i skole?" Jeg åbnede øjnene og kiggede over på ham mens jeg trækkede på skuldrene. "Måske. Jeg ved det ikke. Jeg snakker med Liam om det," svarede jeg og kløede mig på kinden. En grim vane. Jeg havde ikke lagt mærke til at Justin havde parkeret, for jeg tænkte stadig. Da jeg kiggede ud af vinduet, så jeg at vi var der. "Vi ses, Justin." sagde jeg og prøvede at gøre alt for ikke at se ham i øjnene, men han fangede alligevel øjenkontakten. "Jeg elsker dig, Faith." 

Jeg bed mig i læben og kiggede lidt ned, for jeg kunne ikke sige noget. Det så ikke ud til at han gav op, for han tog fat i min kæbe og løftede mit hoved op. Jeg vidste hvor han ville hen med det, men jeg havde ikke den store lyst til at kysse med ham. Det føltes bare ikke rigtigt. Han lænede sig ned mod mig inden jeg nåede at gøre noget, og lod sine læber snitte mine, men så meget nåede han ikke før jeg havde skubbet ham væk, åbnet døren og steget ud. Jeg tog kufferterne ud og smækkede døren i. Jeg vinkede kort til Justin uden at kigge ind til ham, hvorefter jeg gik op mod døren. Jeg kunne høre bilens motor larme og lidt efter var han væk - heldigvis. Døren til huset gik op og Liam kom ud. "Faith?" spurgte han og smilede pludselig stort mens han kom hen til mig med åbne arme. Jeg lod mig selv putte ind til ham og jeg lukkede øjnene af ren nydelse. "Hvad laver du dog her? Med dine kufferter?" spurgte han ned i mit hår, uden at trække sig. "Jeg vil ikke være hos Justin. Jeg føler ikke for det," sukkede jeg og bed mig i inderkinden. "Kom," mumlede han uden at stille yderligere spørgsmål omkring det - det var det, jeg bedst kunne lide ved Liam. Jeg elskede ham for ikke at presse på. Han vidste at jeg ikke ville tale om det. 

"Jeg så Harry idag," spyttede jeg pludselig ud, og gik med Liam ind. Han vendte sig om med et bekymret ansigtsudtryk. "Ja, han er vendt tilbage.. Jeg var der over for ikke ret lang tid siden." sagde han. "Hvorfor sagde du ikke noget?" spurgte jeg nedtrykt, tog skoene af og gik hen til sofaen hvor jeg satte mig ned med benene op. "Jeg vidste ikke lige at i ville møde hinanden," mente han og satte sig ned ved siden af mig. "Han har savnet dig, Faith." 

"Helt sikkert. Han har hverken kontaktet mig eller noget, hvorfor skulle jeg tro ham?" spurgte jeg irriteret og kiggede på Liam der begyndte med at lege med mit hår. "Han vil ikke ødelægge det imellem dig og Justin," svarede han og sukkede lidt. Det gjorde mig ret irriteret at han ikke bare kunne sige sandheden. 

At Harry hadede mig og tog afsted for ikke at se på mit ansigt igen. Hvorfor sagde han ikke bare, at Harry var glad for sit liv nu? 

Det ville måske gøre ondt, men jeg ville kunne vide sandheden. "Jeg tror ikke på dig," vrissede jeg og rejste mig op, men langt nåede jeg ikke før Liam havde taget fat i mit håndled. "Han savner dig." 

Han slap mit håndled og jeg gik op på det værelse jeg havde før jeg flyttede over til Justin. 

 

 

 

 

Hun sætter sig ned på sengen, og han sætter sig ned ved siden af hende. Langsomt kører han en hånd op ad hendes lår, og opad. Han går tættere på hende og smiler kækt før han kysser hende hårdt på munden. Hun sniger hendes arme om bag hans nakke og lukker øjnene. Han lader dem falde ned i sengen, og lægger sig lidt over hende mens han stadig kysser hende heftigt. Han har virkelig savnet det her. Hans hænder ryger op til under hendes trøje og hen til enden af bh-stregen. Han får den af og trækker så hendes trøjehelt af. Derefter tager han hendes bukser af, mens han nyder at høre hendes stønnen. Hun prøver ihærdigt at trække hans bukser ned til hans knæ og da det ikke lykkedes, hjælper han. Han kysser hende heftigt op af halsen med korte og tunge vejrtrækninger. 

"Oh ja," stønner hun, hvilket gør ham mere tændt. "Mh," mumler han ned i hendes hud og inden hun når at stønne igen, trænger han ind i hende. Hun stønner højt samtidig med at han prøver på at trække vejret ordentligt. Med et kækt smil og stønnen har de sex i okay langtid. 

De er svedige, men de nyder det. 

Han trækker sig lidt efter fra hende og trækker vejret hurtigt. 

"Justin, jeg elsker dig.." 

"Jeg elsker også dig, Miranda.." 

 

--------

YEAH! Here we go again! 

Ej undskyld, undskyld, undskyld. Jeg burde slå mig selv ned med en havenisse fordi jeg ikke har skrevet.

HAR BARE HAFT DET SÅ TRAVLT, og så har jeg været deprimeret de mest forfærdelige dage. Virkelig. 

Jeg elsker jer allesammen. 

Hvad  tror i det sidste handler om? Meh, find ud af det i næste ugeeeee..

Muhh. - Yaren K. xx <33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...