Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3533Visninger
AA

10. "Du kender til sandheden, ikke?"

 

 


"When I was 5 years old, my mother always told me that happiness was the key to life. When I went to school, they asked me what I wanted to be when I grew up. I wrote down 'happy'. They told me I didn't understand the assignment, and I told them they didn't understand life."


Jeg var lige kommet hjem fra skole, hvor jeg havde været til engelsk og biologitimerne, Rent ud sagt var det som at være i helvede, for nogle piger fra klassen overfaldt mig nærmest omkring Liam. Det var så belastende, at det var helt vildt. Ja jeg forstod godt at han var kendt og jeg var hans søster, men sådan som det var, burde det ikke være. Det ville være for svært at træde ud af en dør hvis det er. Dog forstod jeg dem godt. Tænk hvis dit idols søster pludselig skulle gå på din skole og du måske fik muligheden for at komme tættere på personen. Føj, hvor ville det være klamt. Ikke at personen skulle starte, men at klistre sig på personen pga en kendis. 

Jeg havde nu aldrig forstået folks intentioner om at være sammen med kendisser - folk der lavede en liste om hvem de godt ku' 

Da jeg kom ind i stuen var Niall den første jeg mødte - han havde sovet hos os i over tre uger nu og jeg havde intet imod det. Han var ret sjov at være sammen med. 

"Hej Niall," sagde jeg og smilede til ham, men han smilede ikke - et lille nik fra ham var alt jeg fik tilbage. "Er du okay?" spurgte jeg og gik hen til ham hvorefter jeg satte mig ned. 

Han rystede på hovedet og kiggede på mig, og da jeg så hans øjne gispede jeg højt. "Niall, hvad sker der?" hans øjne var helt røde og det lignede at han havde røget. 

Hvis jeg ikke vidste at han aldrig kunne finde på sådan noget, så havde virkelig troet at han havde gjort det, men i denne situation regnede jeg med at han gjorde det. Jeg var næsten hundred procent sikker på det. 

"Ikke noget," snøftede han og krammede mig idet jeg lagde armene om ham. Han havde røget, for han lugtede rimelig meget af røg. Jeg bed mig i læben og tog min telefon op hvorefter jeg skrev en besked til Liam. 

 

Faith;

Liam, you have to come home. Niall has been smoking. 

 

Jeg vidste ikke om det var godt jeg skrev til ham mens han var i studiet, men Niall havde brug for selskab og jeg skulle ud med Justin.

Jeg havde tænkt mig at slå op med ham. Ærligtalt havde jeg ikke forstået en dyt angående det forhold vi havde - hvis man overhovedet kunne kalde det for et forhold. 

Det der var sket til festen forleden var en fiasko og hvis ikke det var for mig, så havde Justin aldrig slået Harry - jeg fik stadig kvalme ved tanken. Tanken om at jeg kyssede med Harry når jeg var sammen med Justin, den var klam, men sagen var den, at jeg ikke rigtig følte mig i et forhold. 

 

Vibrationen fra min telefon fik mig ud af min trance og mit blik faldt ned på den. Beskeden var fra Liam.

 

Liam;

What... we are coming.

 

Vi? Hvem i helvede er VI? Jeg håbede sandelig ikke at han kom. Ellers ville jeg dø. 

"Niall, drengene kommer om lidt. Kan du ikke.. prøve at være.. nej glem det. Bare læg dig." Jeg hjalp ham med at lægge sig på sofaen og derefter gik jeg ind på værelset. 

Pludselig fik jeg travlt med at gøre mig klar, så jeg tog noget andet tøj ud af skabet, så imens jeg tog det nye på, så satte jeg min telefon til højtaleren og tændt for noget musik - lige nu kørte den på en play liste som jeg havde lavet for ikke ret lang tid siden. Makeuppen blev simpelt - volume mascara, eyeliner, lidt øjenskygge og så en læbestift, der var lys i farven. Mere laksefarvet. 

 

Jeg troede lige at jeg havde reddet den, men da jeg hørte hoveddøren smække i, så vidste jeg bar at de var der - og da jeg hørte en bestemt stemme, fik jeg det ikke bedre. 

Harry. 

"Niall hvad fanden," hørte jeg Liam sige. Jeg fik ondt af Niall - helt ærligt. Jeg havde hørt dem snakke om utroskab, og Niall var ikke sådan et menneske - tro mig. 

"Faith, er du hjemme?" råbte Liam. Fuck. Tis. Helt ærligt. 

 

"Ja," svarede jeg og gik så ud til dem i stuen. "Jeg kom hjem og så lugtede han af røg. Jeg ved ikke hvad han har røget, men det er altså slemt." Uden at ville det, røg mit blik hen på Harry og da vores øjne mødtes, brød jeg hurtigt øjenkontakten for derefter at kigge på Liam. 

"D-drenge," Niall begyndte med at komme med underlige lyde, og det gjorde mig faktisk lidt bange. "Hva-" jeg nåede ikke at sige mere før Niall brækkede sig ud over gulvet. Bvadr.

"NIALL!" kom jeg til at råbte højt og jeg holdt mig for munden, men undskyld for mit sprog, jeg havde fucking i fanden ryddet op i huset i morges.

Shut up Faith, det er ikke vigtigere end Niall's sundhed. Han havde det då- og så brækkede han sig igen. 

"Vi tager ham til lægen. Faith du bliver hjemme imens vi kører ham til lægen," mumlede Liam, men jeg var hurtig til at ryste på hovedet. "Jeg har en aftale, jeg kan ikke aflyse det." "Aflys det," sagde Liam bestemt og jeg sukkede irriteret - men så kom Louis i forvejen, "Okay. Zayn, Liam, vi kører ham til lægen - Harry. Du, eh, kører Faith til det sted hun sk-" "No way!" skyndte jeg at komme med. 

 

"Hvis du vil ud, er det sådan," mumlede Louis og trak på skuldrene inden de tre tog Niall under armene og smuttede. Fuck dem. 

Jeg stod bare limet fast til gulvet og stirrede på gulvet. Med et suk fandt jeg vejen tilbage til værelset og tog min telefon ud af opladning hvorefter jeg smuttede ind i stuen igen. "Skal vi køre?" spurgte jeg, koldt, og gik ud i gangen. 

Det var aldrig en idé at være så kold, men det at han bare ignorerede mig gjorde mig pissevred. Især fordi han smilede til mig efter kysset. 

 

Idiot. 

 

***

 

Der var en stilhed i bilen - akavet stilhed, hvilket gjorde at jeg sukkede endnu engang – den sidste halve time havde jeg sukket mindst tyve gange.

 

”Kan du nogensinde holde op med at sukke?” Det var første gang han talte til mig, og så var det der det eneste han kunne komme med? C’mon, han var ret irriterende.

 

”Nej og hvis det er problem, kan jeg godt stige ud af bilen,” sagde jeg, hvilket fik ham til at sukke. Hah, bøsserøv, han sukkede selv.

 

”Faith lad nu v-” ”Lad nu være med hvad? Jeg har ikke gjort en skid, og du ignorer mig bare. Er det på grund af kysset? Ej undskyld Harry, jeg vidste ikke at jeg havde ødelagt dit humør fuldstændig. Det var en fejl,” sagde jeg med et fnys.

 

”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, okay? Jeg fortryder ikke kysset, men på den anden side gør jeg, og så alligevel ikke – jeg savner dig, men det vil jeg ikke-” ”Vent hvad?” røg det ud af mig. Han forvirrede mig virkelig meget, og det var også grunden til at jeg blinkede ekstra meget da han kiggede på mig.

 

”Sandheden er at jeg prøver på at holde mig væk fra dig Faith,” kommenterede han og lyset i hans øjne vise tristhed, men hvorfor?

”Hvorfor?” ”Du ved godt svaret,” kom han hurtigt med.

 

Brevet.

 

”Vi er her nu,” mumlede han og kiggede ud af vinduet. Se, nu gjorde han det igen. Han kiggede ikke på mig og det irriterede mig grænseløst.

 

”Harry, kig må mig.” Han reagerede ikke. ”Harry!” Igen, han reagerede ikke.

”Så kig dog på mig forhelvede!” råbte jeg, men da jeg skulle til at åbne døren, tog han fat om mit håndled og få sekunder efter, lod han sine læber møde mine i et heftigt kys.

 

Det værste var at jeg intet gjorde for at stoppe det – sandheden var at jeg ønskede det her. Ligemeget hvor meget jeg prøvede på at skjule det, så var der nogle følelser der sprang i mig hver gang jeg enten rørte eller snakkede med Harry.

 

Han magnetiserede mig og det var ikke godt.

 

Da jeg trak mig væk fra kysset, var jeg mundlam. 

 

"Je-" "lad denne nat forblive et mysterium Faith. Tænk på det, lad være med at kommentere," mumlede han og et smil brød frem på hans læber - på mine også. "Okay," sagde jeg og steg ud af bilen. "Tak, Harry." 

 

Et hurtigt smil blev forvekslet imellem os og efter få sekunder, lukkede jeg døren og begyndte med at gå op mod restaurantens indgang. 

"Justin Bieber," sagde hun med et smil og manden så ud til at genkende mig, så han lukkede hurtigt op for døren og lod mig komme ind. Da han havde vist mig bordet, satte jeg mig ned og kiggede rundt.

 

"Har De lyst til noget at drikke mens De venter Mrs.?" spurgte en tjener, men jeg rystede på hovedet og takkede. 

Jeg spjættede lidt da jeg mærkede en hånd på min skulder og da jeg vendte mig om, fik jeg øjenkontakt med Justin. "Forhelved, du gav mig et chok," sagde jeg sukkende og han smilede undskyldende. 

"Undskyld," sagde han og lænede sig ned for at kysse mig, men jeg vendte mit hoved om, så han kun nåede at kysse min kind. Han så ikke tilfreds ud, men gjorde alt for ikke at vise det. 

Han satte sig ned overfor mig og tog menukortet fra bordet. "Hvad har du lyst til?" spurgte han og smilede til mig imens hans øjne betragtede mig - egentlig var det ret irriterende, men jeg valgte ikke at kommentere på det, og forhåbentligt ville aftenen ende godt. 

"Hm, sushi måske? Jeg ved det ikke," sagde jeg og trak på skuldrene. Jeg var ikke sulten for jeg havde mistet appetitten da Niall havde brækket sig i stuen, og tanken om at hun lige havde kysset med Harry var ikke særlig appetitvækkende. 

Jeg kunne huske at da jeg var lille havde Andy fortalt mig om min adoptions mors sidste ord før hun døde; "Da jeg var 5 år fortalt min mor at glæde var nøglen til livet, og da jeg var i skole spurgte de mig hvad jeg ville blive når jeg blev stor. Jeg skrev 'glad', men sagde at jeg ikke havde forstået opgaven, så jeg fortalte dem at de ikke forstod livet.

Jeg ville være glad, og jeg var glad med Harry, men det ville gøre hende trist at såre Justin.

 

"Maden er kommet. Hvad tænker du på?" jeg kiggede op og mødte Justin's blik der så ud til at være ivrig efter min opmærksomhed, men jeg var alt for optaget af at tænke.

"Justin, vi bliver nødt til at snakke." allerede efter de første ord forsvandt hans smil og hans blik blev fjernt. "Var det så slemt til festen? Jeg gjorde hvad jeg skulle gøre," sagde han hurtigt, men jeg stoppede ham,

 

"Justin, jeg synes vi skal slå op."

 

--------------------------------------------------------------------

 

Heyoooo!

 

Nu er jeg tilbage! Jeg håber ikke at i har glemt historien haha.

Jeg er glad for at have jer som læsere, i gør mig så glad.

Jeg ville blive endnu mere glad hvis i gad at like og sætte den på favortlisten.

Der er sket så meget i mit liv, at jeg har glemt alt om at skrive, men nu er jeg på igen og med 1D/JB ved min side haha.

 

- Yaren K. xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...