Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3535Visninger
AA

5. De har vist spildt kaffen, Mr.

FAITH'S SYNSVINKEL


"Coffee is the new fear." -

IKKE RETTET IGENNEM

Egentlig vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. I flere dage havde jeg siddet på mit værelse, og gloet ind i den tomme skabning, nemlig telefonen. Hverken Harry, Justin eller Liam havde ringet. Ja okay, Liam havde ingen grund til at ringe da jeg jo boede sammen med ham, men alligevel. Ham så jeg kun når vi skulle spise og så var jeg den der var smuttet op på værelset igen. Efter Harry og Justin episoden fik jeg det alt for dårligt, og ved i hvad? Jeg kom frem til en beslutning som i sikkert vil høre om lidt. 

Jeg rejste mig beslutsomt fra min seng og gik hen til døren hvor jeg kort gennemtænkte på alle de ting som jeg ville sige til Liam. Han ville nok blive chokeret, men altså. Med tunge skridt trådte jeg ud af døren og gik ned af trapperne hvor jeg kom en perfekt duft i møde. Var Liam ved at lage pandekager eller var det bare mig? Dog luftede det også brændt. Whut. 

Denne gang bevægede jeg mig hurtigt gennem huset og endte ude ved køkkenet hvor jeg havde ret; en alt for frustrerende Liam var igang med at lave pandekager og underligt nok så det ud som om at han ikke kunne koncentere sig. "Du er ved at brænde det på," klukkede jeg og kørte en hånd gennem håret, mens jeg så på Liam der fik sig et chokanfald. Ej, han fik bare et chok, stort nok til at tabe panden på gulvet - fuck. "Den forbandede, idiotiske, fu-" "Liam slap af!" udbrød jeg og så chokeret på min bror.

"Liam, hvorfor så stresset?" Jeg gik hen og samlede panden op før han ville brænde sig eller noget i den dur. Hurtigt stillede jeg den tilbage på komfuret og begyndte med at lave pandekagerne imens jeg morede mig over hvor overrasket Liam stod og betragtede mig. "Faith?" Endelig sagde han noget. "Ja, det er mit navn, bror," mumlede jeg og smilede en anelse sjovt. 

"Hvad... hvorfor.. hvad sker der?" spurgte han undrende og lænede sig op af skabet. Jeg trak på skuldrene og lavede flere pandekager, i takt med at jeg tænkte på hvad fanden jeg skulle sige. "Ikke noget. Jeg følte bare at det er længe siden vi rigtig har snakket sammen, og jeg savner dig.. " Ærligt skulle det ikke komme ud af min mund, men nu gjorde det altså og jeg kunne ikke tage dem tilbage - ikke fordi jeg fortrød. For hvert ord jeg sagde, mente jeg. Liam stod med åbent mund, så myrerne kravlede ind af munden på ham. 

Ej det ville være klamt ikke? 

Jo det ville. 

HAHA. 

Sort humor. 

"Now... You gotta tell me what's happening with you," sang jeg og Liam smilede lidt over mine ord, lidt slang skulle det jo være ikke? Hah. "Det bare.." Han tøvede. "Liam," sagde jeg bestemt og kiggede på ham da jeg fik lagt panden ind i vaskemaskinen. Nu var pandekagerne færdige. 

"Sophia," mumlede han og kiggede trist på mig, så jeg spekulerede på om jeg var skyldig her. "Hvad er der galt med hende?" spurgte jeg og gik hen til Liam for at lægge en hånd på hans skulder. 

"Igår var jeg taget over til hende for at snakke omkring det hele, og ved du hvad jeg så?" Han skar ansigt, så lidt efter spærrede jeg øjnene op. "Hvad?! Allerede?" røg det højt og chokeret ud af mig. Han nikkede lidt og lukkede kort øjnene for derefter at åbne dem igen. "Nåh, glem det. Jeg vil helst ikke bruge din dyrebare tid på at snakke om mine problemer, nu hvor jeg får lov til at være sammen med dig," sagde han og gik hen til bordet. Dyrebare tid? Det ramte hårdt. Jeg ville da altid være sammen med Liam.

"Dyrebare tid? Hvad mener du?" spurgte jeg og kiggede lidt irriteret på ham. "Ja du ved.. Storebror her har altid brug for krammer, men du er der aldrig," mumlede han. Vent hvad? Var jeg så optaget af mig selv at jeg ikke lagde mærke til ham? Fandens også. 

"Slap af Faith, jeg laver sjov," grinede han da han så mit ansigt der ikke så så kønt ud lige nu. "Ha ha, hvor sjovt," sagde jeg og skar ansigt, men til sidst kunne jeg ikke holde masken og jeg grinede lidt. "Du skør," pointerede han og jeg nikkede. "Jep bror, hvis' søster er jeg så?" Kommenterede jeg og smuttede ind i stuen med nutella, jordbær marmelade osv. Jeg kunne høre Liam vrisse for sjov bag mig, sikkert fordi jeg lige gav ham en mental lussing med mine ord. 

Kunne man egentlig det? 

Ej... 

Fuck hvor var jeg da underlig noglegange. 

Dumme Faith, du er altid så... dum. 

"Liam?" udbrød jeg pludselig mens jeg smørrede en klat nutella på pandekagen, også selvom det lød klamt, men se bort fra det, yah. "Faith?" Kom han med igen og sad med et fjoget smil. Dog nikkede han som tegn på at jeg skulle fortsætte. 

"Jeg har tænkt på noget i et stykke tid," sagde jeg og spiste lidt imens mit blik lå på Liam. Han sendte mig et lille smil og nikkede. "Ja?" "Og jeg ved ikke helt om det er en god idé‚ eller om du vil synes om den.." Åh gud Faith, hvorfor i alverden trækker du den ud på den måde? Sig det nu bare. 

"Ja Faith, kom nu," sagde han let irriteret og kiggede utålmodigt på mig imens han tog fat i et glas cola som han begyndte med at drikke af.

"Jeg vil gerne starte på en skole," sagde jeg en anelse for hurtigt, men langsom nok til at Liam hørte det, for lidt efter hostede han kraftigt og tog sig for munden da han fik colaen galt i halsen og noget af det kom ud. Ad Liam. Føj. 

Af ren venlighed klappede jeg ham på ryggen og gav ham noget papir, så han kunne tørre sig. "Faith, tager du gas på mig?" spurgte han og kiggede forvirret på mig, men jeg rystede bare på hovedet og lod ham hoste færdig. "Hvis du er færdig med at hoste og være så chokeret, så vil jeg gerne have et svar," grinede jeg og sendte ham et drillende blik. 

"Faith, det er jo fantastisk!" Godt. Liam var glad. Det var jeg også. Hvis jeg begyndte på en skole ville jeg komme væk fra Justin og Harry, langt væk fra dem. Jeg kunne få nogle veninder, jeg kunne få kærester og alt sådan noget. Okay kærester lød lidt påtrængende, men whatever, man er kun ung en gang. 

"Okay godt," sagde jeg og kyssede ham på kinden inden jeg spiste resten af pandekagen. Nogle ville nok tænke at det var dumt at begynde på en skole, men sådan blev det slet ikke. Det var meget godt for mig at starte på en, for jeg ville kunne engagere mig fuldstændig og måske kunne jeg nå længere end hvad mit forhold til Harry gjorde. Okay vent. Hvilket forhold? 

Nu forvirrede jeg mig selv, så jeg stoppede med at tænke på Harry og alt det forhold shit, og begyndte med at tænke på skolen. 

Det ville blive sjovt. 


Mig og Liam havde endelig fundet ud af hvilken skole jeg skulle gå på. Mendory Cats High School hed den. Mærkeligt navn, i know, men den var også opkaldt efter en underlig historie som jeg ikke rigtig forstod da Liam fortalte mig den op til flere gange, hah. Jeg glædede mig, for jeg startede allerede på mandag, og det var nu fredag. 

Det ville faktisk være løgn hvis jeg sagde at jeg ikke kendte den skole, for det gjorde jeg. Ellers havde jeg jo ikke valgt den. Gennem Daisy kendte jeg til alt, og det var rart for hvis jeg startede på skolen ville jeg møde nogen som jeg havde mødt før. 

Bare ikke på den søde måde. Dengang var jeg vred og såret, så jeg var ikke så sød som nu. 

Liam sad og snakkede i telefon da jeg kom ind i køkkenet - fortiden kom jeg meget ud og jeg havde da lavet mange sjove ting med min bror. Han var en travl fyr, så jeg havde ikke mulighed for at være sammen med ham hver dag - derfor måtte man udnytte den tid man havde. 

"Okay, det skal jeg nok. Ja.. Nej Harry, jeg har ikke fået den endnu," sagde Liam. Han snakkede med Harry. 

Harry.

Jeg savnede ham ærligt. Jeg savnede hans smil og hans flabethed. Jeg savner den dag vi mødtes for første gang - hjemme hos Andy. Det var sjovt, for dengang kunne jeg ikke lide fremmede mennesker. Godt nok havde jeg mødt nogen da jeg 'boede' hos Daisy, men sådan nogen som popfænomener, dem havde jeg dengang ikke brug for at kende til. 

Heller ikke nu. Jeg forbandede dengang jeg mødte Harry. 

"Jeg skal nok komme. Okay så. Ja," mumlede Liam og lagde på. Lige efter hostede jeg falskt og han kiggede over på mig hvor han lyste op i et smil. "Hey Faith." 

"Hør.. Vil du ikke med til fest i aften?" spurgte han så pludselig. Fest? Hvilken fest? "Hvilken fest?" spurgte jeg undrende og satte mig ned på køkkenbordet. Liam var ikke vild med det, men det tidspunkt sagde han ikke noget. "Niall. Han har fået en kæreste.." Han grinte lidt, mens jeg bare stod som en idiot og spærrede øjnene op. "Niall? Fået? En kæreste? Vores Niall? Ham der spiser heletiden? Ham der ventede på den eneste ene? Ham d-" "Ja tak, jeg har forstået det," afbrød Liam mig irriteret. "Ja, Niall som er Niall er fået en kæreste.." "Ham som bare er Niall," afsluttede jeg så bare min sætning med en mumlen og kiggede lidt rundt.

"Wow... Hvad hedder hun?" spurgte jeg og kiggede smilende på Liam. 

"Miranda," sagde han og kørte en hånd gennem håret. Miranda... Det lød ret.. bekendt. "Hvis du ikke vil komme pga Harry, og Justin, vil jeg forst-" "Kommer Justin også?" afbrød jeg ham og sukkede irriteret. "Ja, ham og Niall er ligesom friends." "Men det er okay hvis.." "Jeg kommer," afbrød jeg ham igen. "Nialler skal have et kram. Hvornår kører vi?" 

"Faktisk... om en time." WHAT? Om en time? Det kan han ikke mene. "En time?" udbrød jeg og hoppede ned fra bordet. "Jeg har travlt." Hurtigt løb jeg op på værelset, og låste mig inde på badeværelset. Da jeg fik tøjet af gik jeg ind under brusereren og lod det varme vand skylle hen over mig, hvilket var rart, da jeg kunne føle mig ren. 

 

** 

 

Det var godt nok dejligt med noget alkohol i blodet, for man glemte jo næsten alle problemerne. Mig og Harry havde nok siddet og sendt hinanden underlige blikke gennem hele aftenen. Justin havde jeg ikke set noget til. Han sad nok sammen med Niall et eller andet sted, for jeg havde kun lige krammet Niall og givet ham en gave (som Liam købte, ups) inden jeg løb over til Gemma der også var kommet. Hende havde jeg da mødt et par gange. 

Jeg bed mig i læben mens jeg kiggede over på Harry der bare sendte mig et frækt blik - det kunne jeg se selvom han hverken smilede eller gjorde noget. Han havde bare en kop kaffe i hånden og drak af det.  Nu kunne jeg ikke mere, så jeg rejste mig op samtidig med at jeg stadig havde mit blik på Harry. Jeg gik derhen og stod foran ham, så han også rejste sig op, men der var en der gik ind i ham, sjovt, og han væltede hans kop kaffe. Jeg begyndte ukontrolleret med at grine, fjols. 

"De har vist spildt kaffen, Mr." En stuepige kiggede undskyldende på Harry og begyndte med at tørre det op. Det eneste jeg gjorde var at grine, hvilket Harry blev pissed over. Han tog et skridt frem og kiggede mig lige ind i øjnene. "Du er ret irriterende, huh?" spurgte han og det var ret underligt for hans ansigt var kun få meter fra min, og selvom jeg var fuld, så kunne jeg ikke lade vær med at få en følelse indeni. Det næste jeg gjorde var ret overraskende fra min side af, og jeg blev ret chokeret selv, for lidt efter smeltede jeg mine læber sammen med Harry's. Jeg gjorde intet for at stoppe det.

Men det føltes godt - utrolig godt. 

 

--------

 

HEJ FOLKENS

SÅ er det blevet fredag hvilket betyder ET NYT KAPITEL

Jeg har haft det svært ved at skrive det her kapitel da jeg synes det er så sørgeliiigt. 

Hvad synes i så om Haith? De kyssede endelig, hva'? Hvad hvis drengene ser det? :o 

Vil i ikke nok like eller smide et kommentar? Det vil betyde meget.

Hvis vi kommer op på 20+ likes, så får i et kapitel igen imorgen! x 

 

LOVE YA - Yaren K. xx 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...