Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3541Visninger
AA

16. 15// When i die young


"if i die young, build a future without me in live

with me in your shadow.." 

 

 

 

"if i die young, build a future without me in live

 

with me in your shadow.. Where I started everything.." 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg havde stået i flere timer og kigget mig selv i spejlet, låst værelsesdøren og tænkte over livet.

 

 

 

Hvornår ville jeg dø? 

 

 

 

Flere tårer havde forladt mine øjne og trillede voldsomt ned af kinderne på mig. Det var stadig svært at tro på, så surrealistisk, så mærkeligt. 

 

 

 

Håret der så småt var ved at falde af, så skrøbeligt ud og jeg som person i det heletaget så færdig ud. Død ud. 

 

 

 

Liam havde flere gange prøvet på at komme i kontakt med mig, men ærlig talt var jeg stadig sur på ham - eller var jeg? Jeg havde ikke langtid nok til at forblive sur på ham, men et eller andet sted synes jeg at det var dumt af dem, hvorfor fortalte de mig det ikke? 

 

 

 

Og så Harry. Han vidste det, og alligevel gik han i seng med mig. 

 

 

 

Ham kunne jeg ikke være sur på, for det måtte være skræmmende for ham. Pigen han elskede skulle dø. 

 

 

 

Jeg sukkede og satte mig ned på gulvet med min telefon. Ti opkald fra Harry, fem fra Liam og to fra Niall. 

 

 

 

Siden jeg havde valgt at tage operationen, var de yderst bekymrede for mig, men jeg var sikker. Hvad kunne gå galt? Ville jeg dø? Skulle jeg ikke det alligevel? 

 

 

 

Til sidst gad jeg ikke sidde mere, så jeg rejste mig op og låste døren op hvorefter jeg gik nedenunder. Da jeg kom ned blev jeg mødt at fem drenge, der rettede blikket mod mig. Liam rejste sig hurtigt op og kom hen til mig hvor han krammede mig. Jeg stod lidt og kiggede ned, men så gemte jeg ansigtet i hans skulder og lagde armene rundt om ham hans mave, hvorefter jeg lod tårerne frit løb. Duften af hans parfume fyldte mine næseborer og gjorde mig vildt tryg. Liam var min bror og selvom jeg først nu havde fundet ham, efter så mange år, så elskede jeg ham ligeså højt som jeg elskede Andy engang. 

 

 

 

Jeg snøftede en enkelt gang og mærkede hvordan Liam kyssede mig i håret hvorefter han trak sig væk blot for at tørre tårerne af mine kinder. “Bare rolig, du skal nok klare den,” hviskede han og smilede til mig, men han’s øjne sagde noget helt andet. 

 

 

 

Uden at sige noget, gik jeg hen til Harry som stod og ventede. Jeg krammede ham og sukkede kort, det var så mærkeligt - som om vi sagde farvel.

 

Jeg havde aldrig troet at sådan en tragedie ville ramme mig i denne alder. Det var så underligt som noget kunne være. 

 

 

 

Selvom jeg prøvede på at holde masken, så var det ikke heletiden at jeg vidste hvordan jeg følte. Jeg havde lyst til at grine af situationen, men så fik jeg pludselig lyst til at græde og sådan var det heletiden. 

 

Der var snart gået to måneder og jeg følte mig allerede svag. Min krop magtede ikke at bære mig længere, og mit hoved dunkede som blev der spillet trommer lige i ørerne på mig. 

 

 

 

Jeg trak mig ud af Harry’s kram og satte mig ned ved siden af Niall, som hurtigt lagde armen om mig. Mit hoved blev lagt på hans skulder og drengene blev hurtigt enige om, at vi skulle se en film. Jeg nåede ikke rigtigt at opfatte hvilken film de satte på, for mine øjne gled i og lydene blev mindre..

 

 

 

 

 

“Hjælp! Min søster er ved at dø!” Der kom en båre og Faith blev lagt ned på den, hvorefter hun blev ført væk. Drengene løb efter hende og tårer trillede ned fra dem allesammen - Andy var der også. Næsten alle var der, for de vidste at tiden var inde. Justin kom sammen med hans venner, forstod ikke en skid, men da Louis fortalte det til ham, brød han sammen. Han elskede hende ikke som kæreste længere, men mere som en ven, men hun var ved at dø. 

 

Enten skulle hun risikere at komme til en operation, ellers også ville hun dø på stedet, for hun havde ikke flere kræfter tilbage. Hun var faldet ind i en dyb søvn med hendes hoved på Niall’s skulder og hånd i Harry’s hånd. 

 

 

 

De lagde først mærke til det, da Niall skulle have noget at drikke og ville rejse sig op, men Faith ville ikke bevæge sig.. eller vågne op. 

 

 

 

“Hvad skal der nu ske?” spurgte Liam lægen grædende om, for han vidste hvad det betød. 

 

“Hun valgte at blive opereret, og derfor vil vil prøve, men jeg vil ikke love..” “Okay, stop der,” sagde Liam og gled ned langs væggen med ansigtet i hænderne. 

 

Harry satte sig ved siden af og gjorde alt for ikke at hulke, men det hjalp ikke. Små lyde kom fra ham og han bed sig hårdt i læben for at være stille. 

 

 

 

Hans elskede var ved at dø - hans grund til at leve, hans glæde og sorg. 

 

 

 

 

 

Der gik to timer, tre - måske mere før lægen kom ud. 

 

 

 

“Hvordan.. Er..” Harry samlede mod til sig før han fortsatte, “er hun i live?” 

 

 

 

“Vi gjorde hvad vi kan…” 

 

 

 

Faith var død, men hvordan kunne det lade sig gøre? Hvordan?

 

 

 

Liam brød sammen, og man kunne ikke holde på ham mere.

 

Harry rejste sig op og gik ind til hende. Hendes ansigt der så helt død ud, hendes arm der lå slapt ved siden.

 

 

 

"Kan du huske jeg sagde jeg altid ville være der for dig? Aldrig forlade dig? Se, jeg er her nu og jeg forlader dig ikke. Du har forladt mig, men jeg elsker dig stadig. Ligemeget hvor meget jeg ville, så kunne jeg ikke holde mig fra dig. Du trak mig som en magnet. Du smilede til mig, og det smil blev kradset ind i mit hjerte, ligesom du gjorde. Hvorfor kommer du ikke tilbage? Faith, hvorfor døde du? Jeg ville passe godt på dig, og jeg ville lave maden, det behøvede du ikke at bekymre dig om. 

 

Jeg mener det Faith, jeg skal nok lave maden og passe vores børn når du er på arbejde, bare du kommer tilbage. Jeg savner dig allerede. Hvem skal slå mig, når jeg laver en dårlig joke? Hvem skal nu grine hver gang jeg skader mig selv og hvem skal nu gøre alt for at mit venskab med drengene holder længe? 

 

Men ved du hvad jeg fandt ud af? Det du har lært mig min elskede,, det var at jeg ingen kontrol havde. Ingen kontrol over mig selv. Enig? Jeg faldt for dig uden at kunne kontrollere mig selv. Er du enig?" 

 

 

 

Harry to fat i hendes nu kolde hånd.

 

 

 

"Snak til mig. svar mig. Er du enig? Faith! SVAR MIG!" 

 

 

 

"Hey hey hey." Harry blev trukket væk fra sengen.

 

 

 

"Faith, svar mig nu. Jeg har ingen kontrol, er du enig?" hviskede Harry grædende, og sådan sluttede hans kærlighed til Faith. 

 

Han endte der hvor Faith startede det hele. Der hvor hun kom ud fra, og han kom ind i. 

 

 

 

Ingen forstod, at det her var slutningen på i have no control, AGREE? ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...