Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3541Visninger
AA

15. 14// That look in your eyes


"i saw that look in your eyes - the dead look."


Lægens ord skar stadig som kniv, som var det igår vi fandt ud af Faith’s tilstand. 

Jeg kunne stadig ikke tro på at hun havde kræft. Hun havde fået lungekræft, og det var derfor hun havde det så dårligt. Hun hostede flere gange og havde ondt i både halsen og lungerne - og så røg hun også. 

Ja, det fandt jeg ud af dengang jeg var hjemme hos hende og ventede på at hun skulle komme ud af bad, hun havde gemt dem under puden, og jeg så det. 

 

Et suk røg ud af min mund, og jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre - jeg sad ved siden af Faith der sov, og ventede på at hun vågnede op. Der var så meget jeg gerne ville fortælle hende. Det hele var min skyld - hvis ikke jeg var skredet på den måde som et fjols, ville hun ikke få det dårligt og hun ville ikke blive sur, hvilket påvirkede hende. 

 

“Harry?” hørte jeg en mumlen fra Faith’s side af, så jeg kiggede på hende med et anstrengt smil og tog hendes hånd som jeg kyssede kort før jeg svarede med et, “mh?” 

 

“Vil du ikke række mig noget vand?” 

 

Hurtigt nikkede jeg og hjalp hende med at sidde op. Jeg gav hende noget vand ved at hjælpe hende med at drikke det - hun så så smuk ud, selv i en syg tilstand. “Tak,” sagde hun og kiggede på mig med et lille smil. 

 

“Altid,” sagde jeg og satte glasset på bordet hvorefter jeg satte mig på hendes seng ved siden af hende - hun var heldigvis kommet hjem da Liam mente at hun ville få det bedre psykisk med vores hjælp. Der var gået lidt over en måned nu og man kunne godt se at hun fældede håret lidt af gangen. 

 

Faith puttede sig ind til mig og jeg kyssede hende i håret. Hun tog til kemobehandling, men lægen mente ikke at det hjalp så meget. Selvfølgelig vidste Faith det ikke, og hun troede virkelig på hun kunne blive rask. Hun troede så meget på det, at vi ikke ville fortælle hende det - også selvom lægen mente vi burde fortælle hende, at hun… 

 

ikke ville blive rask igen. 

 

“Skal jeg dø?” spurgte hun pludselig meget stille, hvilket fik mig til at kigge ned på hende med et sørgmodigt blik, men jeg tvang mig selv til at smile oprigtigt og rystede på hovedet. “Nej, hvad fabler du om? Jeg vil ikke høre dig spørge om det der igen, du skal nok blive rask. Som før,” sagde jeg og flettede hendes fingre ind i mine. 

 

“Harry?” 

 

“Ja?” 

 

“Kan du huske dengang du spurgte om jeg følte noget i vores kys?” 

 

Hvorfor i alverden.. 

 

“Faith, det skal du ikke tænke på nu. Det er ligemeget, og du ved godt at uanset hvad du føler, så vil det ikke ændre på at jeg elsker dig..” “Lyt nu bare til mig,” sagde hun bestemt og satte sig op hvorefter hun kiggede på mig, med et træt blik. 

 

Jeg sukkede og var egentlig bange for hvad hun ville sige, da noget helt andet kom ud af hendes mund, “Ja det gjorde jeg. “ 

“Jeg var ikke helt sikker på mine følelser dengang, for jeg var forvirret. Alt det med Justin, dig, Liam og Andy, gjorde at jeg ikke var klar på hvad jeg havde på hjertet. Men nu ved jeg det. 

Flere gange har Niall forklaret det, men jeg forstod det ikke helt, og nu ved jeg det. Jeg elsker dig Harry. jeg har følelser for dig og det kan jeg ikke benægte længere.” 

 

Et smil bredte sig på mine læber, og jeg lagde en hånd på hendes kind. “Ehm..” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, men det var nok for Faith, for hun lukkede afstanden imellem os ved at lægge sine læber på mine. Jeg lukkede automatisk øjnene og kyssede med, hvorefter jeg nussede hendes kind - jeg ville nødigt gøre ondt på hende nu hvor hendes immunforsvar ikke var så stærk. 

 

Kysset blev en smule udviklet, og jeg blev nødt til at trække mig kort for lige at få styr på min vejrtrækning. Jeg kiggede hende i øjnene, og bed mig i læben. “Faith, jeg vil ikke gøre dig ondt.” 

 

“Det vil gøre mig endnu mere ondt hvis du holder dig væk fra mig. Jeg vil føle mig mere syg end jeg i forvejen er.” 

 

Hvis hun bare vidste. Åh gud hvor elskede jeg hende bare. 

 

Det endte også med at jeg kyssede hende igen, og det blev så udviklet..

 

 

*** 

 

Faith lå og sov, så jeg satte mig op og fik taget mit tøj på igen. Jeg havde aldrig troet at hun ville det her. 

Hun var min, og jeg elskede det. 

Et lettet suk røg ud af min mund og jeg gik ud af værelset hvor jeg lukkede døren stille og traskede ned til stuen hvor drengene sad. Jeg kørte en hånd gennem håret og kiggede på dem med et smil. 

“Hun sover.” 

 

“Det ville være mærkeligt hvis ikke hun gjorde,” grinede Niall og blinkede til mig. Jeg bed mig i læben. 

“Ehm..” 

 

“Bare rolig, Liam er ikke hjemme.” 

 

Puha.

 

Jeg grinede kort og gik over til drengene hvorefter jeg satte mig ned. Louis puffede til mig, “hvornår ville du fortælle os om jeres forhold?” 

 

“Der var ikke noget forhold indtil for en time siden.” 

 

Et grin forlod Louis’ mund og han trak på skuldrene, “det er dejligt at hun idet mindste er glad.” 

Jeg nikkede mig enig. Et sørgmodigt smil bredte sig så om mine læber og jeg kiggede på Niall. “Hvordan skal vi fortælle hende det?” 

 

“Det gør vi ikke indtil hendes næste lægebesøg.” “Det er jo om en uge!” udbrød jeg og kiggede mærkeligt på dem, “er I godt klar over hvor meget hun kommer til at hade os når vi fortæller det, og så har vidst det i over tre uger, uden at sige noget.” 

 

Ind kom Liam og nikkede. “Ja det er jeg klar over, men Harry.. det vil ødelægge hende.” 

 

Liam var ikke kommet over det endnu, og man kunne høre ham græde om natten. Hvor klamt det så lyder at han græder som en dreng, så var det altså noget der ramte ham hårdt. Han havde lige fået sin lillesøster hjem igen, og så finder han ud af at hun skulle dø på et tidspunkt. 

 

Man kunne heller ikke undgå at se hans grædefærdige øjne, der heletiden så træt og ked af det ud. 

 

Jeg sukkede kort og rejste mig op for at lave mad. “Hvad vil I have til aftensmad?” 

 

“Bare lav noget spaghetti med kødsovs,” sagde Louis og trak på skuldrene. Jeg nikkede og gik ind i køkkenet hvor jeg fandt tingene frem for derefter at gå igang med at lave maden. 

 

Det tog mig ikke mere end en halv time at lave maden, så da den var klar gik jeg op til Faith for at vække hende. Jeg åbnede døren og smilede ved synet af hende. Hun stod med ryggen til og med kun undertøj på. Hun hørte mig vist ikke, for hun hørte højt musik og ledte efter tøj i skabet. 

Jeg hostede falskt og grinede lidt da hun spjættede og vendte sig om mod mig. “Hey,” sagde hun med et smil, men hendes stemme lød ikke så frisk. 

 

Med langsomme skridt gik jeg hen til hende og lagde hænderne på hver sin side af hendes hofter. “Du ser forrygende ud,” mumlede jeg og skulle til at kysse hende, da hun lagde en hånd på min mund. “No way, du snyder så meget Styles. Du skal ikke tro at jeg falder for din charme denne gang.” 

 

“Huh?” Jeg grinede og løftede et øjenbryn, “så du faldt ikke for den for omkring to timer siden?” jeg blinkede kort. 

 

“Haha hvor er du sjov,” sagde hun og tog det tøj på som hun fandt frem. 

 

“Ja, jeg er. Der er mad nu, jeg har lavet det,” sagde jeg selvsikkert og lænede mig op af væggen med korslagte arme. 

 

“Åh nej, vi bliver forgiftet. Hjælp,” grinede hun hvilket fik mig til at tage to skridt frem, truende og hun bakkede ud hvilket medførte til at hun famlede ind i væggen med ryggen. “Du vover på at nedgøre maden jeg har lavet,” truede jeg hende og lagde en hånd på væggen ved siden af hendes hoved mens den anden hånd tog fat om hendes håndled. 

 

“Hm,” mumlede hun og kiggede mig op i øjnene mens hun bed sig i læben. Damn. 

Jeg kunne ikke lade være, så jeg lænede mig ned og plantede mine læber på hendes i et kys. Jeg havde ventet på det her i jeg ved ikke hvor lang tid, og nu var det så surrealistisk. Jeg stod og kyssede med Faith. 

 

“Ehm,” lød det over fra døren af. Ups. Jeg vendte mig om og så Liam med en grimasse i ansigtet hvilket fik mig og Faith til at grine. “Ups, vi blev vist busted.” 

 

Jeg smilede skævt og gik forbi Liam og ned til de andre drenge. De ville sikkert snakke sammen, Liam og Faith. 

 

“Sååh, kommer I turtelduer?” hørte jeg Niall sige med et grin, og jeg grinede med. “Liam og Faith snakker lige. Vi blev måske busted i at kysse,” sagde jeg og satte mig ned imens Niall lavede store øjne. “Mener du det? Fuck hvor akavet.” 

 

Jeg øsede lidt op til mig selv og de andre kom ned for at spise. Resten af aftenen gik godt med film og så videre. 

 

 

 

 

 

“Hvad mener du med at hun skal stoppe behandlingen?!” spurgte Liam vredt. “Liam,” sagde jeg, men han så ikke ud til at blive beroliget det mindste. Lægen kiggede på os og viste nogle papirer frem, “hun kan ikke klare den. Det vil blot ødelægge hende endnu mere - som vi sagde, så opdagede vi knuden for sent, og den har spredt sig til knoglerne. Vi kan ikke gøre mere end at håbe på hun tilbringer sine sidste par uger glad. Jeg sagde også at I skulle fortælle hende det, men nu hvor vi ikke kan gøre mere med behandlingen, så bliver I nødt til at snakke med hende-“ “Der må vel være noget vi kan gøre, måske en operation eller noget?” spurgte jeg. 

 

“Desværre, vi har gjort hvad vi kan, og operation er en stor og farlig risiko…” 

 

“Skal jeg dø?” 

 

Vi vendte os om, og så Faith så med tårerfyldte øjne og våde kinder, mens hun trist kiggede på os allesammen. Jeg bed mig i læben og sukkede en enkelt gang, før jeg gik hen til hende.. “Faith-“ “Hvad Harry?!” hun skubbede til mig. “Havde I nogensinde overvejet at fortælle mig det?! Jeg skal forhelved dø og jeg aner intet, tror at jeg kan blive rask igen!” 

 

Jeg sværger, det blik hun havde i øjnene. Jeg så det blik i hendes øjne, et dødt blik. 

 

Det gjorde ondt når hun snakkede sådan. 

 

“Faith, vi ville bare beskytte dig,” sagde Liam, “du ville blive så knust.” 

“Hvad fuck er jeg så nu Liam?! Jeg er brast sammen. Hvor lang tid har jeg tilbage?” udbrød hun og kiggede så på lægen, der trak på skuldrene. 

 

“Det kan vi ikke sige. En måned, to, måske mindre..” 

 

Forhelved da også. Jeg satte mig ned på en af stolene og gemte ansigtet mellem hænderne. Det kunne virkelig ikke passe. 

 

“Jeg vil gerne opereres.” 

 

Hvad?!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...