Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3537Visninger
AA

13. 12// Another world

12// Another world


"They told me not to love again." 

 


 

Det var sket anden gang. 

Harry havde kysset mig to gange på en halvandenuge og det var alt for meget for mig. Mine følelser blev vendt op og ned, og hvorfor? Fordi Harry fucking Styles forvirrede mig. Hvad ville han have? At jeg skulle forelske mig i ham og være sammen med ham? Eller prøvede han bare på at gøre mig forvirret? 

"Faith kom nu, du er langsom," hørte jeg en klagende Liam foran døren. Jeg havde snart stået inde på badeværelset i over en halv time, det var klart han skulle tisse. Med et suk, gik jeg hen til døren og låste op hvorefter jeg smilede kort til Liam. "Tak," mumlede han og låste hurtigt døren efter sig. Jeg gik ind på værelset og lukkede døren efter mig hvorefter jeg gik hen til min seng som jeg satte mig på. 

En banken på døren fik mig til at kigge op og Niall stak hovedet ind. "Vil du snakke?" 

Jeg trak på skuldrene og nikkede en enkelt gang. Niall kom ind og satte sig ned ved siden af mig med et blik, der var sigende. "Faith, har du noget på hjertet som du vil ud med?" Ja ser du Niall, jeg havde en masse som jeg ikke engang kan fortælle til Liam, hvilket driver mig til vanvid. 

"Nej," svarede jeg så til sidst og smiledel lidt til ham, men det var åbenbart ikke et svar for Niall, for lidt efter løftede han et øjenbryn. "Faith, det kan godt være at jeg er din brors ven, men jeg er altså også din ven. Du kan fortælle mig hvad du vil uden at det kommer videre, det ved du godt ikke?" 

Den sad Faith. 

Jeg kunne ikke rigtig skjule noget for Niall, så jeg sukkede tungt og begyndte med at snakke, "Harry." "Hvad er der med ham?" "Han kyssede mig for en uge siden og han kyssede mig igen her forleden-" "A-hvad gjorde han?# afbrød han mig overraskende. "Jeg gjorde intet for at stoppe ham. Han spurgte om jeg følte noget for ham og så kyssede han mig. Jeg ved ikke hvad jeg føler Niall. Det hele er virkelig.. forvirrende," forklarede jeg ham og sukkede hvorefter jeg fortsatte; "og jeg kan ikke snakke med Liam længere for jeg frygter altid at deres forhold vil blive værre af det. De har haft nok problemer og nu kommer jeg med alle m-" "Sådan skal du aldrig tænke igen," afbrød han mig og kiggede seriøst på mig; "Liam elsker dig, og du er hans lillesøster. Det er hans pligt at lytte til dig, og det er dit pligt at fortælle ham dine problemer. Jeg kan ikke sige noget med hensyn til Harry, for jeg ved at den dreng er forelsket i dig Faith. Jeg har ikke set ham være så lykkelig med en pige før. Alle de andre piger har bare været efter hans berømmelse og efter hans brud med Kendall var han ikke hel - nu er du her, og han har virkelig følelser overfor dig." 

Det kom som en mundfuld og jeg kunne ikke lade være med at blinke et par gange. Selvom jeg vidste at han var forelsket i mig, kom det alligevel som et chok at han kun havde følt sådan med mig. 

Det kunne ikke være sandt. 

"Men Niall... "Ikke noget men," sagde han mens han rystede på hovedet. "Hvis du ikke følte noget for ham, ville du aldrig tillade ham at kysse dig. Hvis du intet følte ville du holde dig væk fra ham. Gjorde du det? Nej, så bliv klar på dine følelser inden han er væk, Faith. Jeg ved med sikkerhed at du ikke vil miste Harry," sagde han som det sidste inden han kyssede mig i håret og forsvandt ud af døren. 

Okay..

Det var.. underligt. Han havde ret, hvad kunne jeg sige? Jeg vidste ikke hvad jeg følte, men et eller andet måtte jeg jo føle når jeg gav ham lov til at være så tæt på mig, kysse mig og endda lade ham kalde mig for søde kælenavne. I al den tid hvor jeg troede at han forvirrede mig, gjorde jeg det faktisk mod mig selv. Jeg forvirrede mig selv og jeg gav Harry skylden for det - hvor var jeg dog dum. 

Alene skadede jeg ikke mig selv, men også ham. Forhelved Faith. 

Jeg tog min telefon op fra bordet og gik under kontakter hvor jeg scrollede ned indtil den landede på Harry. 

Skulle jeg eller skulle jeg ikke? 

Lige da jeg skulle til at trykke på ring, stoppede jeg. Jeg kunne ikke få mig selv til det.

Med en irriteret jamren, smed jeg telefonen væk, men den ville åbenbart ikke lade mig være for efter få sekunder begyndte den velkendte sang Try - Colbie Caillat at spille - rettere sagt min ringetone. Da jeg tog den op til mig ville jeg helst smide den fra mig igen, for personen jeg var ved at ringe til før, tog initiativet til at ringe. 

 

"Det Faith?" Jeg vidste egentlig godt at det var Harry der ringede, men det var efterhånden blevet en vane at svare sådan, da flere fans havde ringet den sidste måned - hvor de havde fået mit nummer fra, var endnu en gåde jeg ikke have løst. 

"Hey Faith," lød en usikker stemme i baggrunden og jeg havde i sinde at han ikke vidste hvad han skulle sige - ligesom jeg selv. "Hej Harry," sagde jeg sagte og lænede mig bagud, så min ryg ramte væggen. "Hvordan har du det?" 

Jeg bed mig ubevidst i læben og lagde mærke til hvor nervøs jeg selv var. Det var som at snakke med en fyr man lige havde mødt, og man var alt for genert, hvilket jeg ikke var normalt. 

Og jeg havde set Harry utallige gange. 

Problemet var bare at mit hjerte bankede derud af og min hjerne ville ikke følge med. "Jeg har det fint, hvad med dig?" Sådan startede vores samtale så, og den var allerede ved at gøre mig vanvittig. "Også fint," mumlede han, "kan jeg komme over?" 

Nej

jo

nej

hvad skulle jeg sige? 

han skulle ikke komme, nej.

Men det var ikke det, der røg ud af min mund. "Bare kom." og så lagde jeg på. 

Træt og irriteret rejste jeg mig op og gik ud på badeværelset - jeg kunne i det mindste tage et bad nu hvor Harry kom istedet for at lugte af røg. 

Hvorfor jeg ville lugte af røg? 

Forget it. 

Jeg gik under bruseren efter at have taget tøjet af og nød det varme vand, der omfavnede min krop for derefter at gøre mig ren. Med lidt shampoo og balsam i håret, body care på min krop lukkede jeg øjnene og lod ellers vandet skylle det hele væk. Mine tanker ledte mig til for to dage siden, hvor Harry på dette tidspunkt stod inde på badeværelset og bad mig om at svare på et simpelt spørgsmål. 

Et spørgsmål, der virkede så stort for mig - og som endte med kys og fortvivlelse. Havde jeg følelser for ham? 

Det hele gik så hurtigt. 

 

Efter godt og vel en halv time trådte jeg ud af brusekabinet og viklede håndklædet rundt om min krop og det andet fik jeg rundt om mit hår. Den kolde luft ramte mig da jeg åbnede døren og hurtigt gik jeg ind på mit værelse hvor jeg fik lukket døren. Jeg tænkte ikke yderligere over det da jeg åbnede skuffen med undertøj og fandt et par matchende sæt hvorefter jeg tog dem på. Herefter fik jeg et par jogging bukser på og en sort t-shirt hvor der stod 'Match me' på. Mit hår viklede jeg ud af håndklædet og så redte jeg det ellers ud. 

"Der dufter af.. bad."

Jeg udelukkede et kort skrig og hoppede fem meter højt, hvorefter jeg vendte mig om. "Hvad fanden?!" udbrød jeg og lagde en hånd over mit hjerte. "Du skræmmer livet af mig hver gang, Styles," sukkede jeg. Et grin kom fra ham før han gik hen til mig. Et kort kram blev udvekslet mellem os. Hans parfume var nok til at få mig til at smile, 

"Undskyld," mumlede han mod mit hår og det fik mig til at lukke øjnene kort. Akavet vendte jeg mig om igen og kløede mig på kinden. "Eh, det er okay," sagde jeg stille og bøjede mig ned for at tage min børste op som jeg havde tabt da en vis person skulle skræmme livet af mig for få minutter siden. 

Mentalt gav jeg mig selv en lussing og kiggede så på Harry, der havde sat sig ned på min seng. "Og til din forrige kommentar, så er det nok fordi jeg var i bad smarte," grinede jeg og svajede hovedet frem, så håret faldt forover. Jeg tog noget skum og puttede det i håret, så det ikke blev så puffet som mit hår normalt gjorde efter bad - jeg hadede det. 

"Du kom ikke for ingenting. Noget du vil snakke om?" spurgte jeg lige ud - nu hvor han var kommet, kunne jeg jo ligesom bare spørge, for sådan en tøs var jeg, haha. 

"Eh yeah.. Om det i badet.. det med.." "Kysset?" afbrød jeg ham og tog håret af min børste imens jeg kiggede på ham. Han nikkede lidt.

 

"Faith, svar mig på ét spørgsmål. Alle de gange vi kyssede, har du så følt ét eller andet? Ærligt, følte du overhovedet noget som helst? Lagde du følelser i det, bare en gang?" 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...