Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3537Visninger
AA

12. 11// Moments

 


"i hate u, i love u." 

 


Kapitel 11 ~ Moments

 

Det var godt og vel en uge siden, jeg sidst havde set Harry. Hvis jeg skulle være ærlig, vidste jeg ikke hvordan jeg følte omkring ham. Det hele var så kompliceret, det gik så hurtigt - jeg kunne næsten ikke følge med. Det ene øjeblik hadede jeg ham, det andet øjeblik kunne jeg ikke holde mig fra hans kys. 

Liam havde flere gange prøvet på at snakke med mig om det, men jeg lukkede fuldstændigt af og undlod at fortælle ham alt det der blev forvekslet mellem mig og Harry - for eksempel de kys hjemme hos ham eller de berøringer som påvirkede mig fandens meget. Med et suk, rejste jeg mig op fra sengen og slæbte mig selv ind til stuen hvor jeg fandt drengene sidde på sofaen og se film. Selv Harry havde jeg ikke snakket med, og jeg havde sagt til ham at jeg havde brug for at samle mine tanker. 

For at få deres opmærksomhed, hostede jeg falskt og lidt efter havde jeg over 10 øjne rettet mod mig, hvilket jeg fandt yderst ubehageligt. 

"Kunne I for engangs skyld være stille, så jeg kan få lov til at sove?" spurgte jeg træt og løftede et øjenbryn, med håbet om at lyde lidt seriøs, men alt jeg fik var latter og fis. "Kom og join os," sagde Louis til mig med et fjoget smil, så jeg gengældte hans smil med en grimasse. "Nu hvor I alligevel ikke lader mig sove, så okay," grinede jeg og gik hen til dem, stadig træt og søvnig. Uden rigtigt at tænke over det, lagde jeg mig ned på sofaen ved siden af Niall og lagde hovedet på Harry's skød. Mine ben røg automatisk op på Niall's skød. 

"Der er vist en, der er træt," en hæs stemme lød oppefra og da jeg kiggede op, var den krølhårede dreng ikke til at tage fejl af. "Også hej til dig, Harry." 

"Ey, du fylder!" klagede Niall og jeg grinede bare af ham efterfulgt af en fuck finger. "Onde," sukkede han. Niall var tilbage. Eller, indtil videre havde han det bedre. Vi prøvede på at hjælpe ham og med lidt hjælp, havde han hovedet højt oppe. 

"Du ser godt ud," jeg fik et chok da Harry's hæse stemme lød lige udenfor mit øre, og jeg spjættede kort, så min hånd ramte hans kæbe. "Av forhelvede," mumlede han og kiggede sjovt på mig. Jeg sværger, jeg kunne ikke lade være med at grine. "Sorry," sagde jeg sagte og lukkede øjnene i igen. 

Dog kunne jeg ikke lade være med at smile over hans kompliment ligefør han fik min hånd klasket i ansigtet. 

"Kan i være lidt stille? Vi ser rent faktisk f-" "en film som i har set tusinde gange før, så shut up Louis." Det var svært at holde igen. De havde vækket mig, så konsekvenserne måtte de leve med.

"Der er en, der er fuld af lort i munden i dag. Din lillesøster gør os lidt bange, Payne," kommenterede Zayn på min opførsel. Som om det nagede mig - okay, jeg var irriteret, get it? 

"Hun er bare træt, hun bløder op senere. Harry, lad hende sove og Niall, lad være med at klage-" "Særbehandling. Lille skide," afbrød Niall og opgav lidt efter hvorefter hans arme faldt ned på mine fødder, og lidt efter kunne jeg mærke at jeg fik fodmassage. "Mhm," mumlede jeg og smilede, "Niall du er den bedste." et grin fra ham hørtes mens han masserede videre og langsomt faldt jeg hen. 


 

Jeg vågnede i midten af noget der mindede om mareridt. Forpustet og svedende satte jeg mig op på sofaen og lukkede kort øjnene, men da jeg mærkede noget bevæge sig bag mig kom der, uden at tænke over det, et skrig ud af min mund. Først da jeg kiggede opdagede jeg, at det bare var Harry. Lyset til stuen blev tændt og Harry vågnede straks ved lyden af mit skrig. Ved døren stod Liam med udmattede øjnene og kiggede på mig. "Faith, hvad sker der?" 

Min krop begyndte med at ryste og jeg rystede ihærdigt på hovedet mens jeg mumlede, "nej nej nej." 

En hånd blev lagt på min skulder, men jeg jagede den væk og kiggede surt på Harry. "Hold dig væk," hviskede jeg og rejste mig op, men mine ben kunne ikke holde mig, så jeg faldt ned på gulvet. 

"Faith!" udbrød Liam og kom hen til mig, men jeg skubbede ham væk. "Væk," råbte jeg og begyndte med at kravle væk. "Hvad i al.." "Faith, det er mig Liam, din bror. Lad mig hjælpe dig," sagde Liam bekymret og ville komme hen til mig hvis ikke det var fordi jeg stoppede ham med en hånd der viste at han skulle stå der hvor han stod. 

Ved hjælp af bordet, rejste jeg mig op, men da jeg gjorde det, slog jeg mit knæ ind i bordet, hvilket fik mig til at lave en grimasse. "Faith forhelved.. Hvad sker der?" jeg kiggede op og mødte Harry's øjne. 

Hvad skete der for mig? "Jeg.. ved det ikke," mumlede jeg hvorefter jeg begyndte med at snøfte. 

Barre ved at kigge på de to drenge, fik jeg det dårligt. 

"Drenge, hvad sker der?" en træt og irriteret Louis kom ind i stuen, men da han så mig, blev han hurtigt lysvågen. "Hvorfor sidder Faith på gulvet med et blødende knæ?" Det var først da han nævnte mit knæ at jeg indså det blødte. "Hun vil ikke i kontakt med mig og Harry.. Louis, der sker noget med hende.." 

 

"Hun har fået angstanfald," jeg kiggede op på Harry igen. Han irriterede mig, bare det at han snakkede. "Hold kæft," snappede jeg efter ham, "Hvad snakker du om Harry?" 

"Dengang Faith fandt ud af at du var hendes bror og jeg kørte hende væk, fik hun angstanfald og det var det samme. Nu vil hun så ikke snakke med mig.. eller dig." 

Idiot. 

hans klamme attitude. 

"Jeg tager over," kommenterede Louis hurtigt hvorefter han var henne ved mig. Jeg gjorde intet. Sad bare og snøftede - irriteret over den måde de kiggede på mig på. 

Min såkaldte bror og Harry. Iyh.

"Lad os få dig ud på badeværelset," mumlede Louis og løftede mig op i brudeform. Det næste jeg gjorde var at lægge armene om ham og knuge mig indtil ham som var jeg et barn på seks år, der havde slået sig. I dette tilfælde var jeg så bare ældre. 

 

"Jeg forstår det ikke," hørte jeg Liam mumle før døren til badeværelset blev lukket i bag mig og Louis placerede mig på klosettet. Jeg snøftede endnu engang og kiggede på Louis, der rensede mit sår. Engang imellem lavede jeg en grimasse, ellers var mit blik bare fastslået på Louis.

 

"Såh. Nu skal du i seng," sagde han og bar mig ind på mit værelse hvor han fik mig i seng og lagde dynen over mig. "Tak Lou," sagde jeg mens et smil brød ud på mine læber. 

"Sov godt, Faith," og efter de ord, var han ude af værelset. 

 

 

Jeg vågnede virkelig ubehageligt næste morgen, med hovedpine og kvalme, hvilket mindede mig om at jeg havde glemt mine piller i aftes. 

 

I aftes.

Åh gud. 

Hvad var der... en smerte i knæet fik mig til at trække dynen fra og da jeg så plasteret, rynkede jeg panden i ren frustration. 

Jeg rejste mig op, men havde det svært ved at gå ordentligt - hvorfor vidste jeg ikke, men det ville jeg forhåbentligt snart finde ud af. Jeg haltede ind til stuen, men der var ingen at se. Da jeg skulle til at vende mig om, hørte jeg nogen fumle med noget ude i køkkenet, så jeg valgte at gå derind. 

Til min store overraskelse, stod Harry og lavede kaffe med ryggen til mig. Langsomt gik jeg hen til ham og prikkede ham på skulderen, så han gispede. Da han vendte sig om, mødte jeg hans grønne øjne, der langsomt så ud til at blive bekymret. "Hvorfor kigger du sådan på mig?" grinede jeg. Dog ændrede hans blik sig ikke, og jeg begyndte med at blive irriteret. 

"Er du okay?" spurgte han så og gjorde mig endnu mere forvirret. "Ja, jeg har det heeelt fint," halvsang jeg og trak på skuldrene. "Hvorfor skulle jeg ikke være okay?" denne gang var mit spørgsmål seriøst. "Du havde det bare ikke godt i aftes, men hvis du har det godt nu, er det bare dejligt." 

 

Hvad havde jeg gjort i aftes? Hvis bare jeg vidste det. 

Det eneste jeg kunne huske var at jeg faldt i søvn med Niall der masserede mine fødder. Hvordan jeg endte med at få såret på mit knæ og det bekymrede blik fra Harry, var en gåde jeg endnu ikke havde løst. 

 

"Godmorgen Faith," hørte jeg Liam sige bag mig, så jeg vendte mig om mod ham og lagde armene over kors. "Hvad sker der? Jeg har et sår på knæet og Harry kigger underligt på mig heletiden og spørger om jeg er okay. Skete der noget igår?" det hele væltede ud af mig i ét. 

"Faith, slap af.. Du havde bare mareridt, og så ville du ikke snakke med mig og Harry - det var kun Louis, du ville snakke med." 

Forhelved, hvis jeg dog bare havde taget de piller der. 

"Er der noget du ikke har fortalt mig Faith?" spurgte Liam og usikkerheden voksede i mig som en bombetrussel i min mave. "Jeg.." jeg sukkede tungt og rystede på hovedet. 

"Er du sikker?" spurgte han endnu engang og jeg nikkede bevidst. Han behøvede ikke at vide det, for hvis jeg kendte Liam godt, ville han blive alt for bekymret og denne gang ville han ikke sende mig i skole. 

Forresten, når vi kom til skolen, så skulle jeg i skole næste morgen. 

Fuck det.

"Lad os få noget morgenmad," mumlede han sagte og gik hen til køleskabet for derefter at lave morgenmad. Med tankerne et helt andet sted trampede jeg ind på værelset. 

For at køle mig selv ned, valgte jeg at gå i bad, så da jeg stod under buseren lukkede jeg øjnene af ren nydelse. Alt negativt skulle ud af min krop. 

En lyd fra badeværelsedøren fik mig til at hoppe lidt og det medførte til at jeg fik shampoo i øjnene, "argh!" udbrød jeg og vaskede mit ansigt i håb om at det ville hjælpe.

"Undskyld," personen stemmen tilhørte gjorde ikke situationen bedre, så jeg sukkede irriteret. Hvad fanden lavede han herinde imens jeg var i bad? 

 

"Hvad fanden laver du herinde?" spurgte jeg irriteret og fik endelig styr på mine øjne, dog sviede det lidt endnu. "Jeg blev nødt ti at spørge dig om noget-" "og det kunne ikke vente til jeg var færdig med at bade?" afbrød jeg før jeg kunne nå at stoppe mig selv. Det irriterede mig grænseløst at Harry var herinde og jeg var splitterravende nøgen, også selvom han ikke kunne se mig da der var glasdør imellem. 

"Nej," sukkede han og ud fra hans tone kunne jeg fornemme at der var noget, der gik ham på. "Spørg løs, Styles," sagde jeg med en opgivende stemme. Han ville alligevel ikke lade mig være, hvis jeg sagde nej. 

"Efter alt det kys vi forvekslede og du ved, alle de moments vi havde. Føler du så slet ikke noget overfor mig?" tro mig når jeg sagde at min forbavselse gik udover min arm, for i det sekund ordene røg ud af ham, slog jeg min arm ind i væggen. "Fuck," hviskede jeg. "Er du okay?" hørte jeg Harry spørge mig bekymret om. "Ja," svarede jeg bare. 

 

"Harry-" "Faith, giv mig et ærligt svar." 

Hvordan fanden skulle jeg give ham et ærligt svar når jeg var i bad og jeg selv var forvirret. Følte jeg noget overfor Harry eller var det bare moments? Et suk røg du af min mund, og jeg slukkede for vandet. "Giv mig lige et håndklæde nu hvor du er herinde," sagde jeg og efter få sekunder fik jeg stukket en håndklæde i hånden - han kiggede væk mens han gjorde det. Godt, drengen havde i idet mindste respekt for mit private. En lille smule. 

"Tak," mumlede jeg og foldede håndklædet rundt om min krop og da jeg trådte ud af kabinet mærkede jeg kulden omfavne mig. Duggen på glasdøren var ikke til at tage fejl af, hvorfor frøs jeg så meget? Måske var det den faktum om at Harry rent faktisk var lige foran mig. 

"Du ved når du bare braser ind sådan, så ha-" "Faith," afbrød han mig. "Så har du ikke respekt for mig-" "Faith lad være." "Du kunne idet mi-" "Faith!" udbrød han irriteret og tog fat om mit håndled. 

Selvom jeg var bange for at møde hans blik, kiggede jeg alligevel på ham og da vores øjne mødtes, kunne jeg ikke lade være med at trække på skuldrene. "Jeg ved det ikke, Harry. Jeg både hader dig og elsker dig." 

Det var ikke meningen at de ord skulle forlade min mund, men nu hvor vi var igang, kunne jeg vel godt fortælle sandheden. 

"Jeg ved ikke hvad jeg føler om dig. Når jeg kysser med dig, får jeg den her.. den her kildrende følelse der får mig oppe på de lyserøde skyer, men når jeg så kigger dig i øjnene kommer jeg i tanke om dengang du bare forlod mig uden så meget som et ord. Derfor Harry, ved jeg ikke hvad jeg føler for dig. Jeg både hader dig og elsker dig." "Så du siger, at hvis du føler noget over for mig gennem vores kys, er der et eller andet gemt i dig som gerne vil ud?" 

Var det virkelig det eneste han fik fat i? 

"Ja." 

Hans næste handling gik bag på mig og da hans læber ramte mine fik jeg bekræftet den faktum om at han ville have det ud af mig. Han ville have kærligheden - han ville have sandheden ud af mig. Det værste var at jeg gjorde intet for at stoppe det. Det føltes så rigtigt, men så forkert på samme tid. 

 

Dog lod jeg dette moment forblive et moment. Jeg ville ikke ødelægge det. 

 

   

"Moment  in time i'll find the words to say before you leave me today.

Close the door

Throw the key

Don't wanna be reminded

 don't wanna be seen

Don't wanna be without you"   - One Direction

 

 

 Nu hvor jeg har fået lysten tilbage, kan jeg ligeså godt skrive videre heheh.  Fik lige lyst til at dele dette kapitel med jer, og selvom det var meningen at det skulle komme ud næste uge, så fik I lige et kapitel mere! xx Tror det ender med jeg skriver et hver dag.    Hvad tror I der sker? Tror I at Faith får rigtige følelser overfor Harry? Og hvor er Justin?    I må meget gerne smide en kommentar, vil gerne vide hvor mange der egentlig læser med. xxx 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...