A broken heart *skole opg.*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2015
  • Opdateret: 1 feb. 2015
  • Status: Færdig
Cristina Freckles er en smadret og såret pige, det går hun stadig og døjer med hendes far forlod hende da' hendes mor begyndte at drikke, og misbruge medicin og alt det dårlige, en dag kan Cristina ik mer' så hun begår selvmord...... -------------- Skole opg. | --------------

6Likes
5Kommentarer
394Visninger
AA

3. Ensom... og alene...

Cristina's P.O.V

"Din idiot"råbte min mor og kastede hendes øl flaske i hovedet på mig. Av!

"J..jeg g..gjorde i...intet"stammede jeg og kunne mærke tårerne presse på og de var umulige at trække tilbage nu.

"Jo! Du blev født dit fede bæst. Tænk jeg gik rundt med dig i f*cking 11 måneder fordi du gad ik at komme ud"råbte hun og slog ud efter mig.

Mine tårer løb nærmest om kap ned af mine kinder, jeg kunne ik holde dem linde ængere, det gør ondt at få de ord kastet op i ansigtet af sin egen mor, jeg kan ik, det hele er min skyld... Jeg vil ikke leve mer'.

Jeg tabte indkøbs tingene og farede op på loftet som var mit såkaldte 'værelse'.

"Du tabte dine ting. Som. Du skal"-"NEJ!" råbte jeg tilbage, jeg vidste at der ville være konsekvenser for at svarer igen men det fik jeg alligevel selvom jeg ik havde gjort noget.

Jeg åbnede døren til loftet og smækkede den efter mig, med det samme løb det ned med tårer og den her gang var det ustyrlige så jeg fandt mit skrabeblad frem satte mig ned på gulvet rev mit ærme op og lavede et kryds, og skar nogle streger på mit hofte, og tørrede blodet af min arm og hofte.

*NÆSTE MORGEN*

Jeg vågnede og ømmede mig på min arm nok fordi jeg skare i mig selv igår, jeg hader når jeg gøre det, jeg fortryder det, men jeg har ingen venner min mor hader mig tydeligvis, min far er ligeglad fordi han skred fra 8-9 år siden og min familie ignorere mig og min mor, sjovt nok! Jeg føler mig ensom selv købmanden eller kassedamen smiler ik til mig, heller ikke de gamle som går på gaden.

Jeg listede stille ned i køkkenet for at tage et æble og noget mad og så går turen til skolen. Hvor jeg bliver mobbet af skolens 'sejeste' altså jeg syntes ikke at de er seje og det er ik ondt sagt, for virkelig alle dem som ik har penge bruger briller osv. Bliver mobbet af dem...

"Hvem er ude i køkkenet? Stik mig en øl og de smøger i skabet."sagde min mor, koldt og stift, som åbenbart lå på gulvet i stuen med flasker omkring hende.

Jeg listede ind i stuen og lå tingene på gulvet og farede ud igen, tænk at jeg gøre det her vær dag nærmest...

***

Jeg trådte ind på skolen gang og fortsatte hen til mit skab som der er tyggegummi på.

De gør det vær eneste dag når jeg er taget afsted så hænger de også papir på min ryg hvor der står "Slå Mig" så skubber de mig rundt i cirkler ude i gården, de kaster papirskulder på mig i timen, de gør mit tøj vådt når vi har idræt, og de slår og kaster rundt med mine bøger, de spytter på mig, giver mig tæsk omme bagved idræt, og jeg kan virkelig blive ved...

"Hva' så narkodatter bitch!?" Spurgte Eliot ironisk og skubbede mig ind i væggen så jeg tabte mine bøger, jeg bukkede mig ned for at samle dem op men så trådte han på dem og sparkede dem til alle sider.

"Hvordan kan der overhovedet findes en pige som dig!? Narkodatter bitch!"spurgte Charlotte Som er kendt som den rigeste pige på skolen og smukkeste, jeg syndes ik hun er den smukkeste med alt det l.o.r.t hun har i ansigtet.

"Narkodatter!"sagde en random dreng som sikkert har mobbet mig en del gange..

"Narkodatter!"råbte Sille tror jeg nok hun hedder.

"Din mor er sådan en narkoman og alcoholiker, bitch"råbte Charlotte og den gjorde ondt jeg kunne mærke tårerne trille stille ned af kinderne.

"Hun tuder, slå hende"sagde hun og prikkede til Eliot som gav mig en knytnæve i ansigtet og en lussing plus han sparkede mig så mine ben svigtede og jeg landede hårdt på jorden, hvor jeg lå og blev sparket til spyttet på og gjort grin af.

"Børn kom til time!"sagde Frøken H. rev fat i Eliot og Charlotte of hev dem op mod kontoret.

"Kom! Du skal med op til psykologen og få lidt hjælp!"sagde hun med blid i stemmen og hjalp mig op.

Jeg fulgte med hende ind i et rum med nogle stole og et bord, ligepludselig kom der en ung voksen på nok 27 år, no hate! Alle dem på 27-31 er ik gamle for mig de er unge og friske.

"Værsgo at sæt dig!"sagde hun og pegede på stolen, som jeg satte mig i!

"Hej! Jeg hedder Ann Christensen, hva' med dig?"spurgte hun og smilte sødt til mig.

"J..jeg h...hedder C..Cristina m..men bare k...kald m..mig Cris"hulkede jeg og ømmede min pande da' jeg blev sparket i panden før.

"okay Cris? Vil du starte med at fortælle om hvad der sker? Du skal prøve så godt du kan og ik presse dig selv"spurgte hun og rakte mig en serviet.

Jeg tog en dyb ind ånding og prøvede at glemme alt.

Ann's P.O.V

Hun havde det virkelig svært kan jeg forstå hun kan ikke kommunikere med nogen som helst, hun er helt knust.

"Jeg bliver m..mobbet o...og m...misbrugt af m..min m..mor h..hun er os' n...narkoman o..og alcoholiker s..så h..hun slår og sparker på den groveste m-"nåede hun at sige inden hun brød ud i gråd, hun landede på knæene og begyndte at rive i hendes hår,

Jeg løb hurtigt hen til hende holdte om hende i 10 min. cirka indtil hun stoppede med at græde og rive i hendes hår.

"Hvordan føler du at du er?"Spurgte hun stille.

"Jeg føler mig. Ensom... og.. og alene!"

><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><

Sluuut med det 1. Kapitel. Kapitlet hedder jo' ensom, og hendes sidste ord var "Ensom!"

Hva' syndes du? Dårligt eller godt? Du må gerne skrive en form for kritik!

><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...