Et Juleeventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2015
  • Opdateret: 1 feb. 2015
  • Status: Igang
Simon er klassens nørd, og har sine egne problemer. Så da dæmonen Teresa, dumper ind i hans liv, bliver hans problemer kun værre. Han må nu kæmpe for nissernes overlevelse, og samtidig klare problemerne i klassen.

0Likes
0Kommentarer
162Visninger
AA

1. Prolog

London d.24 dec.1867

 

Londons institut for nisser var et af de fineste og største institutter i verden. Der var jo selvfølgelig også dem i underverdenen, som både var finere og større end dem i den menneskelige verden, men da nisser ikke havde adgang der, var det vel sådan set lige meget. Nisserne var tilfredse med det de havde, og var glade for den store røde bygning, der skinnede som et stort lys. Nisserne strømmede dertil for at holde jul. Normalt var instituttet lukket medmindre man havde en særlig tilladelse, men på juleaften var der åbent for alle. Nisserne strømmede dertil fra nær og fjern. De behøvede ikke engang gemme sig for menneskene, for de var alle sammen, sammen med deres familier og holdte jul. Denne forsamling fandt sted hvert år, på det præcist samme tidspunkt. Instituttet i sig selv var meget enkelt. Der var en stor forsamlingssal, der lignede lidt det indvendige af en kirke, med bænke og en stor forhøjning hvor overnissen kunne stå. Resten af instituttet bestod af kontorer, biblioteker og værelser.
 

Den store sal var ved at være fuld. Nissemændene sad og kløede sig lidt i skægget, mens de gryntede, og nikkede anerkendende til hinanden. Nissekonerne løb rundt efter nissebørnene og prøvede på at få dem til at sidde stille, eller bladrede lidt rundt i nogle af de nissesangbøger der var lang pænt tilrette på bænkene.  En lille nissedreng havde revet en side ud af en nissesangbog, og moren skældte ham gevaldigt ud, mens hun diskret prøvede at ligge siden ind i bogen igen.
 

Da folk var ved at falde til ro, kom der en lille gammel nisse og stillede sig op på forhøjningen. Han var skallet, og havde et langt gråt skæg, der nåede ned for fødderne af ham. I dagens anledning var skægget blevet flettet, og der var blevet sat en guldring ned for enden af det, for at holde det sammen. Hans øjenbryn var store og pjuskede. Bæltet strammede rundt om den store runde mave. Han gik hen foran et tyndt stativ, og træk en stor bog frem. Den lagde han på stativet, og slog op på den første side. Alle i salen blev nu helt stille. Nissen hostede, som tegn på at den årlige ceremoni skulle til at begynde.
 

”Kære alle sammen. Det er mig en stor ære at kunne byde velkommen til den årlige juleceremoni. ” Nisserne begyndte at klappe, og den nissen ventede lidt med at fortsætte.
 

"Som start på denne begivenhed, vil jeg læse lidt op af den gamle bog, som har fuldt os nissers historie, lige siden den store tid. ” Nissen rømmede sig og begyndte at læse højt: ”Som i jo alle ved startede nissernes oprindelse helt tilbage til den store tid, og… ”
 

En stor skygge dukkede op bag ved nissen. Skyggen voksede sig større og større, og en intens og mørk stemme brød ud i salen: ”Nu er det slut! Slut med jer nisser og jeres ugerninger! De underjorddiske har fået nok! Og de har besluttet at i må bøde for jeres handlinger! ” Skyggen flød ind over den gamle nisse, og et kort øjeblik efter var han væk. Både skyggen og nissen. De andre nisser skreg, og begyndte panisk at løbe ud af instituttet. Men blot som de første par nisser var sprunget af døren og tumlet ud i sneen, gik døren i brand. Skyggen kom frem igen. Branden bredte sig unaturligt hurtigt, og snart var alle nisserne fanget i flammer.
 

Der var ikke en sjæl på gaden. Ikke nogen til at redde de stakels nisser der var ved at blive brændt ihjel inde på instituttet. Det få nisser der slap ud kunne ikke gøre andet end at se til, mens deres venner, ligesom instituttet, langsomt blev destrueret.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...