Optaget (oneshot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2015
  • Status: Færdig
Når du tror du har mødt den perfekte fyr, og du har snakket med ham helt vildt meget i skolen, og der hjemme, kommer han så sammen med en anden pige. Du have ikke set det komme og du bliver selvfølgelig trist. Denne historie er om hvordan det skete og hvordan det endte. Intet er baseret på virkelige hændelser. :D

0Likes
1Kommentarer
136Visninger
AA

2. The moment

Skolens start var i dag. Det ville helt sikkert blive et uforglemmeligt år det tvivllede Lucy ikke på. Hun havde hele sommeren skrevet med en af de populære drenge fra folkeskolen, så da de skulle starte på gymnasiet sammen, var hun klar på at skulle hænge ud med sin bedste ven. De skulle ikke gå i samme klasse da det var at hun gik op i et andet emne end William hendes bedsteste ven gjorde. Lucy var mere en musikalsk person, mens William var den type som elskede samfundsfag og matematik. Lucy cyklede til skole denne dag da hun boede ganske kort fra skolen. Hun glædet sig til at skulle møde de andre elever i hendes klasse, men var selvfølgelig, lige som alle andre nervøs for om de ville kunne lide hende. Hendes blonde hår flagrede i vinden da hun cyklede. Et smil bredte sig på læben da hun så William. Hun så ham komme gående mod skolen, efter at han var steget af bussen. Hun kunne ikke lade vær med at smile. Hun var måske blevet lidt for elsket i ham, men han vidste det ikke. Og hun havde ikke tænkt sig at fortælle ham det, for tænk han ikke havde det på samme måde? Den usikkerhed vidste hun alle mennesker havde, men derfor gjorde det ikke at hun ikke overfaldt ham bagfra med et kæmpe kram. "Hej Will" Sagde hun efter hun havde haft sat cyklen og var smuttet stille hen bag ham og gav ham det største kram. Han vendte sig rundt mod hende og lagde armene rundt om hende og krammede hende helt ind til sig. Hun elskede at kramme ham sådan fordi hun følte altid at hun var mere værd end hun i forvejen vidste hun var. Det gav hende også mod til at møde skolen med energi. "Hej Luc" Sagde han til hende med samme store smil. Hun ville sådan lidt ønske at hun aldrig skulle give slip på ham, men hun vidste at hvis hun ikke gjorde det kom hun forsent til den første skole dag. De slap hinanden, men gik stadig sammen op til stedet hvor alle 1 års skulle mødes. På vej der op kom der en ret så køn pige gående forbi dem. Lucy kendte hende godt. Det var Will's eks kæreste fra folkeskolen. Lucy havde altid syntes at hun var sød og at de to passede godt sammen, men der var sket noget der havde sat deres forhold på pause. Lucy havde ikke spurgt, og hun ville hellere ikke for hvis Will ønskede at sige det så var hun der altid til at lytte og hun håbede virkelig at han vidste det.

 

Alle 1 års eleverne sad i foredragssalen og ventede på at finde deres navn i en klasse så de kunne gå. Lucy var den første af dem til at skulle ud i hendes nye klasse, men det gjorde hende ikke så meget. Lucy var den type som vidste hun så godt ud, så da hun rejste sig op for at gå ud med sin klasse var der ingen tvivl om at nogle af drengene kiggede. Lucy elskede at mærke deres blik på sig, men hun var lidt for nervøs til at tage sig af det. Hun kom ud i klassen og mødte alle de nye elever. Det var ikke en særlig stor klasse, men de var nok til at den blev til noget. Frikvarteret kom og hun skulle ud og finde Will. De havde aftalt at mødes i forhalen hvis de kunne finde der hen. Lucy havde uden problemer fundet den. Men hun kunne ikke få øje på Will. Pausen gik, og hun var nød til at gå til time. Hun skrev til Will for at finde ud af hvor meget faret vild han var, men han svarede hende ikke. Det undrede hende lidt han var jo trossalt hendes bedste ven og hun mindes ikke at have gjort noget for at gøre ham sur. Han havde muligvis glemt det så hun stoppede med at tænke over det. Hun fik dog ikke fundet Will resten af dagen, men hey det var en ny skole så det var jo også helt fint.

 

Senere da hun var kommet hjem tjekkede hun instagram og så billederne fra skole dagen. Der var en del af hende, hvor hun bare ikke så særlig godt ud. Hun så også nogle af Will og kunne ikke lade vær med at smile da han så, så glad ud. Hun var glad for at han havde haft en god dag selvom hun ikke havde set ham. Men før hun kunne tænke mere over det ringede han til hende. Han nærmest skreg af lykke da han fortalte at han var komme sammen med sin eks. Lucy kunne ikke andet end at smile og fortælle ham hvor glad hun var for at han endelig havde fået løst problemet med hende, og at hun var virkelig glad, selvom hun var totalt knust indvendigt. Hun havde været tæt på at fortælle ham hvordan hun havde det, men hun blev lettet over at hun ikke havde gjort det, da afvisningen sikkert bare havde været mega akavet. Hun holdte sine tåre tilbage til hun havde fået lagt på. Det var nemmere at skrive med ham omkring det, da hun ville kunne græde uden at han hørte det. Hun var jo glad for at han var kommet sammen med hans eks for hun vidste hvor meget han elskede hende, men Lucy havde dog ikke troet at der var noget mellem dem mere. Hun tog fejl og det gjorde jo bare at hun blev knust. Hun havde allermest lyst til ikke at skrive med ham, men han var jo hendes bedste ven og hun kunne ikke holde sig fra at snakke med Will for hun var jo glad for at have ham som bedste ven. 

 

Næste dag kunne man tydeligt se på hende at hun ikke var helt klar på at skulle igennem skole tiden med et knust hjerte. Hun tog hjem efter den første time, uden at fortælle noget til Will, så da han spurgte om hun var okay, løj hun og fortalte at hun bare var træt og ikke lige orkede skolen. Alle og en hver, selv Will, vidste at hun aldrig blev træt af skolen og altid elskede at tage i skole så derfor sagde han at han udmærket vidste det var løgn, men hun kunne ikke få sig selv til at sige sandheden. Hun fortalte i stedet at hendes bedstemors kat var død og at den havde betydet meget for hende så hun derfor var blevet ked af det i skole tiden. Will troede ikke helt på hende, men han kunne fornemme at det var bedst ikke at spørge mere ind.

 

 

SLUUUUUT! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...