If I Die Young; Oneshot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2015
  • Status: Færdig
Michelle Queen bor i et forfærdeligt land, hvor dødstraf er så naturligt, at stort set alle familier har mistet én, de holdte af. Michelle bor med sin mor, og søster, deres far blev henrettet, fordi han var i en oprørs gruppe mod dødstraffen. Chancen for at dø er alt for stor.

0Likes
0Kommentarer
210Visninger
AA

1. If I Die Young; Oneshot

Michelle, Megan og Helen Queen boede i en landsby, der blev terroriseret, ligesom resten af landet. En ond mand havde besluttet sig for at gøre livet forfærdeligt for alle. Michelle's far havde været med i en modstands gruppe, og var blevet henrettet. Mulighederne for at blive henrettet var nærmest uendelige. For børn var det sværd eller pistoler, for unge, var det en fin lille båd man blev lagt i, bundet, naturligvis. Mens kære stod og så, og så flød man ned af den bredde flod, og til sidst ned ad et voldsomt vandfald, helt ude for enden. For de voksne blev man tortureret til døde, og for de gamle, var det gas. Michelle's far, Thomas var blevet tortureret til døde. Hendes mor, Helen, græd ofte over det, og både Michelle og Megan hørte på deres ulykkelige mor, før de gik i seng. Megan var 6, da hendes far døde, og Michelle var 14. Da, to år efter, ville Michelle gøre noget ved det. Hun ville hævne sin far. 

Nogle venner af familien, George og Ricky, ville gerne hjælpe Michelle. De havde begge mistet deres fædre, og Ricky havde mistet sin storebror. Michelle vidste hvor der holdt nogle soldater til, og en fin hævn ville være, at springe stedet i luften, og på den måde sætte omkring 50-60 soldater ud af spillet. George far havde været soldat, for at kunne spionere, så George vidste hvor der var krudt. "Et øjeblik." Sagde han, før han kravlede gennem et hul, til en forladt bygning, hvor George far, og George havde samlet noget krudt, på ulovlig vis, selvfølgelig. 5 minutter senere kom han ud igen. Ricky fandt en rygsæk frem, som de kunne stoppe krudtet i. "Denne her vej." hviskede Michelle, og førte vej gennem en skov, der lå op af soldater bygningen. "Er det her?" hviskede Ricky, og Michelle nikkede. "Skal vi gøre det nu?" hviskede George. "Nej" hviskede Michelle tilbage. "Alle soldaterne er ude på deres poster rundt i byen. De kommer først tilbage i aften." "Så gemmer vi krudtet her, ellers finder en af soldaterne det bare i vores hus, og så er vi i problemer!" hviskede Ricky. Michelle nikkede, og hviskede tilbage: "Ja, og vi må hellere dele os på vej tilbage." De gav hånd alle tre, og gik i hver sin retning. 

"Hvor har du været?" Hvæsede Helen, da Michelle endelig nåede hjem. "Soldaterne kommer om lidt, de skal på deres daglige inspektion, se at få stadset dig ud!" Michelle skyndte sig op på sin værelse. Hun satte sit hår op i en hestehale, tog en brun sweater på, eftersom de ikke måtte gå med farver, og børstede jord af bukserne. Så gik hun ned til sin mor, sammen med sin søster. "Skynd jer!" Sagde moren, så lavt, at de kun lige kunne høre det. Pigerne stilede sig ved deres mor, og soldaterne kom ind. 

"Hvor er manden i huset?" spurgte en af soldaterne. "Død." snøftede Helen. "Fint." svarede soldaten. Naturligvis betød det ikke noget for ham. "Er der ingen drenge her?" spurgte han, og begyndte at gå rundt. "Nej, hr." svarede moren, og kiggede ned. Soldaten gik rundt om de tre, mens han fandt en blok frem. "Navne?" spurgte han, og tog en blyant op af lommen. "Megan, Michelle og Helen Queen. Afdøde mand, Thomas Queen." Soldaten noterede. "Og" sagde han. "Hvad går en som dig rundt, og laver?" spurgte han Michelle. "Skole" svarede hun. "Meget vel, og jeg antager at den yngste også gør?" sagde han, og pegede med blyanten på Megan, som nikkede og kiggede ned. Soldaten knipsede, og tog de andre soldater med videre. 

Det blev hurtigt aften, og efter aftensmad, og Michelle var sendt i seng, sneg hun sig ud af vinduet, og ud til skoven. Desværre var de andre ikke dukket op, så hun måtte vente. 

10 minutter senere, hørte hun lyde, og hviskede: "Hvem d-?" men hun nåede ikke at hviske mere, før en hånd blev sat for munden af hende, og en sæk blev ført over hovedet på hende. Da hun vågnede, sad hun bundet i en ret sal. Hun kunne kende den, på grund af Nemesis, statuen, der altid står i ret sale. Desuden var der en dommer stol foran hende. Få sekunder efter, kom en masse mennesker ind i salen, og en af dem satte sig op på dommerstolen. "Michelle Queen. Anklaget for sobortage planer mod soldater gruppe. Benægter du?" Michelle rystede langsomt på hovedet. "Nej." "Ifølge loven skal du dømmes til døden, var du alene om dette?" Michelle tænkte på Ricky og George. "Ja." svarede hun. "Din henrettelse vil foregå på søndag, om en uge, og indtil da skal du sidde i fængsel." Dommeren slog med sin lille hammer, rejste sig, og gik ud samme med de andre i retsalen. En soldat kom hen, og førte Michelle hen i et fængsel. Han låste døren og gik. 

"Michelle!" "Michelle, vågn op!" Det var nat, og Michelle havde et tyndt tæppe over sig, mens hun lå på sin celle bænk. Michelle vågnede. "Michelle?" Michelle hørte stemmen, gennem det lille tremme vindue i cellen. "Ricky!" sagde Michelle glad, da hun hørte hans stemme. "Og George!" Svarede George. Michelle grinnede. I betragtning af, at det var lørdag nat, natten til søndag, hvor hun skulle dø. "Vi har en plan!" sagde Ricky. "Når du blive sænket i floden, skynder vi os længere ned, og for dig op, og så kan du blive sendt ud af landet!" sagde George. Michelle nikkede sammentykkende. "Okay, har i styr på det?" spurgte hun så. "Tjek!" svarede George. "Godnat!" sagde Ricky, og Michelle hørte dem gå. Det var ikke noget problem at falde i søvn, for hun var utrolig træt. 

"Se at komme op, frøken Queen!" sagde en vagt, og låste op for cellen. Michelle's hænder blev bundet, og hun blev taget med ud. Båden, hun skulle have som kiste, blev båret af to soldater. Michelle gik bagefter. Hendes skridt var tunge, hun følte sig ikke klar til at dø. Hun glemte næsten, at Ricky og George havde en plan. det skal nok gå sagde hun til sig selv, mens hun gik ned til floden, hvor hendes mor, søster, moster, kusiner, Ricky og George stod. Hendes mor græd, og hendes moster holdt om hende. Morens arm lå om Megans skuldre. Megan lænede sit hoved ind mod sin mor. En tåre trillede ned af hendes kind. Det knuste Michelle, og hun håbede, at Ricky eller George ville sige det til dem bagefter, hvis det lykkedes. Den lille båd blev lagt i vandet, og Michelle blev lagt i den. "Farvel." sagde hun til sin familie. Ricky og George gik langsomt videre, så soldaterne ikke opdagede noget. Michelles båd blev ført ud i vandet. 

Efter højst to minutter mærkede Michelle noget, hun ikke blev glad for. Hun var våd om føderne; der var hul i båden. Michelle kunne ikke gøre noget, før vandet strømmede ind, og båden sank langsomt mod bunden. Øjeblikket før hendes hovedet sang mod bunden, så hun Ricky og George stå, og kigge efter en båd, der nu var en død piges kiste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...