De Blå øjne: Ulven vender tilbage (2)

Der er gået fem år siden Starla endte Krigen, men hun føler sig fanget i Krystalbyen. Sammen med den sorte ulv, Ron. Tager de ud på eventyr...

2Likes
0Kommentarer
366Visninger
AA

2. Templet

      Starla gik ind i templet og lagde en hvid blomst ved foden af statuen. Der var gået 5 år siden hun havde endt krigen ved at dræbe Tyranen, der havde været dronningens onkel. Klarissa var en meget respekteret dronning og folket blomstrede. Da en bonde havde fundet den stav Troldmanden Chris havde haft byggede folket et tempel for at hylde ham. Det var takket være ham at folket havde en så vidunderlig dronning. Statuen af troldmanden var blevet hugget i den sjældne sten, ulvenat. Det var en meget mørk sten, men med små hvide krystaller der dannede små figurer. Mange lignede ulve og derfor navnet. Staven lå i en montre foran statuen, det var her folk lagde deres gaver, for at bede om lykke og en god fremtid. Starla var her for et godt råd. Hun holdt meget af at være sammen med Ron fra ulvefolket. Han fik hende til at føle sig fri, men siden hun havde dræbt Tyranen havde hun ikke været sig selv. Hun havde marridt stort set hver nat, der handlede om at han vendte tilbage og slagtede alt og alle. Starla ville han dræbe til sidst, da hun havde været skyld i hans død. Han ville have hun skulle lide. Det løb Starla koldt ned ad ryggen bare ved tanken. Hvordan kunne hun være på vagt hver evig eneste dag?. Hvordan kunne hun være god mod andre, når hun aldrig fik sovet eller hvilet? Starla sukkede...
- "Chris jeg har brug for et råd... Lige som alle andre der kommer her..." Hun rystede opgivende på hovedet. Hun behøvede ikke at spørge Chris om råd. Hun havde Bruno, Sara og Klarissa så hvorfor stod hun her i et tomt tempel midt om natten. Chris kunne jo ikke svare, men hun kunne ikke fortælle de andre om hendes drømme. Det var jo bare dumme drømme. Hun rettede sig og gik ud af templet. Starla satte sig for enden af trappen og sukkede. Her sad hun lidt. Pludselig rørte noget sort sig i krattet og Starla trak sin kniv. Hun slappede af igen da hun så det var Ron i sin ulve form. - "Hvad laver du her Ron?" Spurgte hun og han blev menneske.

- "Leder efter dig... Vi har ledt efter dig hele natten. Bruno så dig forlade slottet, da du ikke kom tilbage kaldte han os. Jeg har været syg af bekymring." Svarede han og så op mod templets spir.

- "Undskyld Ron. Jeg havde bare brug for at..." Ron tyssede på hende og pegede mod ulvestatuerne, der skulle symbolisere de faldne ulve. En hvid falk stod på en af dem og betragtede de to for enden af trappen.

- "Jeg har set den mange gange her. Den holder til her omkring templet." Sagde Starla og fuglen lagde hovedet på skrå.

- "Man skulle tro det var Chris. At han stadig holder øje med os fra den anden side." Sagde Ron spagest. Falken skreg og satte af. - "Nåh, lad os komme tilbage til byen. Hop op..." Han blev ulv og Starla sprang op på hans ryg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...