De Blå øjne: Ulven vender tilbage (2)

Der er gået fem år siden Starla endte Krigen, men hun føler sig fanget i Krystalbyen. Sammen med den sorte ulv, Ron. Tager de ud på eventyr...

2Likes
0Kommentarer
363Visninger
AA

6. Skænderiet

     Starla kunne ikke finde Ron. Siden de var taget af sted fra Krystalbyen for et år siden, havde de været igennem så meget. Starla havde fundet ud af at hun var en Drage. Siden da havde de fundet folk her og der, der havde haft evner de pludselig havde erhvervet sig fra den ene dag til den anden. Derud over havde Ron opdaget at der var et mærke i nakken af Starla og de andre, der lignede en drage som dannede en cirkel. Nu var der kommet en lille gruppe der påstod de var drager, men overraskende nok var det kun Ron der kunne se dette lille mærke i nakken på dem. Starla fandt Ron der kom tilbage fra jagt. Hun vinkede, men han så væk.

- "Ron?" Sagde hun og fangede hans tanker. Han sukkede og mødte hendes blik.

- "Hvad er det Starla?" Svarede han og Starla smilede.

- "Flere er dukket op, Ron. Jeg har brug for dine øjne." Sagde hun og Ron blev menneske. Folk omkring ham stivnede og bakkede let. De havde ikke set Ron forvandle sig ofte. Han holdt sig også uden for lejren, hvilket Starla undrede sig over. Så var der hans opførsel. Nogen af de andre drager der var blevet opfostret med historierne om at Dragerene ville vende tilbage blev som regel sure når han talte ned til Starla. Derfor var de begyndt at bruge tanker, men Ron lukkede ofte af for Starla. Hun smilede da Ron kom hen til hende, men han hævede det ene øjenbryn.

- "Hvor er de så?" Sagde han spydigt og Starla sank en klump. Hans blik blev mørkerer og mørkere hver dag.

- "Denne vej..." Svarede hun nervøst og begyndte at gå. Hvad skete der med ham? Hun følte sin glæde falme. Tårer truede med at komme ud, men Starla bed dem i sig. Ron så på den lille gruppe. Hans blik ændrede sig. Det fyldtes med forundring og nervøsitet, men det blev hurtigt til det samme mørke blik.

- "De har mærket..." Sagde han og de andre drager hjalp med at etablere de nye. Dagene gik og den lille nomade lejr dragerne var blevet til kom tættere på bjerget. Ron var begyndt at blande sig lidt i mængden men Starla lagde mærke til at han ikke var langt fra den lille gruppe der var dukket op. Han holdt øje med dem, men hvorfor? Hver gang hun konfronterede ham fik hun bare en kold skulder, hvilket hun ikke forstod. Hun tænkte nok det var på grund af alle de ting der skete. Han skulle nok have noget tid til at tænke. Hun lod ham være i flere uger men da hans opførsel ændrede sig ved at han begyndte at være aggressiv mod dem, måtte hun tage affære.

- "Ron det her er gået for vidt. Hvad er der med dig?" Spurgte hun lettere irriteret. Ron skar tænder.

- "Deres mærke er anderledes Starla... Jeg prøver at stoppe den sorte drage før den kan ødelægge alt og dræbe dig. Jeg hørte dem tale og jeg stoppede dem. Hvis I havde ladet mig fortsætte ville jeg have gjort en ende på det." Starla sukkede.

- "Ron... Der er ingen Sorte eller hvide drager... Der er først farver når vi får vores drager. Lige nu er vi kun et nomade folk med en person der påstår han ser forskel på drager og almindelige folk." Ron følte de ord som en kniv i hjertet. Starla troede ikke han kunne se deres mærker. Starla var vred. Hvordan kunne han bare begynde at gøre det mod hendes folk. Han havde nær dræbt den mand han slog på. Hvis ikke de andre drager havde holdt ham tilbage ville han. Starla ville ikke vente på at Ron begyndte at tale igen. - "Jeg er træt af den måde du opføre dig på. Lige siden dragerne begyndte at følge os har du været sur. Du vil ikke tale med mig. Du lukker af når jeg prøver at få kontakt... Og nu begynder du at være aggressiv..." Ron mærkede ulven røre på sig. Han havde ikke oplevet at Starla kunne få den til at gøre det.

- "Jeg er ikke den eneste... Det var først efter flere dage du fortalte mig hvad der var sket... Jeg føler stadig der er noget du holder hemmeligt for mig. Du har lige siden du fandt ud af jeg er den der ser jeres mærker, taget mig forgivet. Du kan ikke vælge selv, du leder efter mig HVER gang. Hvad hvis jeg havde andre ting at gøre. Smid det hele Ron jeg har brug for dig." Starlas vrede sydede i hendes krop. Hun følte hun var ved at springe i luften... - "Der ud over er du begyndt at tale mere med ham der Tyler. Han er altid over dig som var du hans bytte. Du har aldrig haft problemer med mig før, men lige pludselig skal jeg trække mig. Jeg skal holde mig i skindet for hvis Tyler føler at jeg krænker hans kære Prinsesse, er jeg den der bliver sendt væk. Jeg har stadig blå mærker efter sidste gang..." Starla kunne ikke holde vreden inde længere.

- "Så det nok Ron. Hvor vover du at tale sådan om mit folk! Tyler har ikke gjort andet end at hjælpe.. Han ved mere om at være drage end jeg gør. Han lære mig at være en god leder for dragerne. Han har været der for mig, i modsætning til dig." Hvæsede hun og Ron knyttede næver. Starla blev mere og mere irriteret.

- "Fint... I så fald vil jeg ønske dig held og lykke Starla. Jeg vil ikke stå i vejen for dig og din prins Tyler. Jeg er sikker på at han bliver en god beskytter." Det skulle Ron aldrig have sagt. Starla gav ham en lussing der gav genlyd. Ron tog sig til kinden og så overrasket på Starla der trak vejret i korte stød. - "Jeg kan godt se jeg ikke er velkommen mere." Så forvandlede Ron sig til ulv og forsvandt i krattet. Starla vrissede og sprang op på Shimmer, der lavede et mærkeligt hop da hun blev sat i galop. Starla skyndte sig at indhente de andre, men stoppede efter kort tid. Hun begyndte at græde. Hvorfor havde hun lige givet Ron en lussing? Det lignede hende ikke... Siden hvornår var de to begyndt at være så vrede på hinanden? Hvad var der sket? Hun lagde sig over halsen på Shimmer der prustede let.

- "Undskyld Shimmer... Jeg troede bare ikke at jeg ville kunne blive så gal på Ron..." Hviskede hun og tørrede sine tårer væk. - "Kom lad os finde de andre.. Ron kommer når han er i bedre humør.... Det er jeg sikker på." Men der tog hun fejl. Ron kom ikke tilbage...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...