One Lie Or Two Tonight - 5SOS


1Likes
2Kommentarer
203Visninger
AA

2. Kapitel 1 - A New Boy

Brooklyn's synsvinkel:

Jeg havde lige afsluttet den sidste matematik time inden spisepausen. "Og lige en sidste ting inden vi alle går til frokost. I næste time starter en ny dreng i klassen." Smilede min irriterende lære, med sit fuldstændige klamme smil. Jeg rejste mig, og gik med stil ud af klasselokalet. Da jeg kom hen til kantinen fandt jeg et bord helt nede i et hjørne. Kimberly min bedste veninde kom og satte sig sammen med Hanna. "Hej Brook!" Smilede Kimberly. "Hej." Smilede jeg mens, jeg lød mit blik glide over på en blondt som kom gående i kantinen. Jeg bed mig i læben, og smilede. "Uhh, Brook is in love!" Grinede Hanna. "Maybe.." Smilede jeg. Ethan, og nogle af de andre drenge for vores klasse, kom hen og satte sig ved os. Hanna, Kimberly, Ethan og de andre snakkede og grinede, og jeg sad bare som det trejde hjul. Jeg tog min gaffel og rodede lidt rundt i maden.

"Vi ses." Sagde jeg koldt, og rejste mig op. De lagde ikke mærke til det, jeg gik op med min mad smed det ud og stillede bakken. Jeg gik ud af ud af kantinen og mod mit skab. Jeg åbnede det, og tog min taske. En høj og ret irriterende klokke kunne høres overalt på skolen, og der betyder jo at der er time så jeg gik hen til min klasse. Jeg satte mig på min plads fandt en blyant, og begyndte at tegne mine tanker ned. "Ja, og det her er så den nye i klassen han hedder Ashton." Smilede min dansklære, jeg vendte mit blik op mod tavlen hvor en dreng med lysebrunt krøllede hår stod. "Ashton vil du være sød at sætte dig ned ved siden af Brooklyn?" Spurgte hun, og pegede ned på mig, han nikkede og gik herned.

Da timen var færdig, og jeg nu havde fri tog jeg min taske over skulderen og gik ud af klassen. Dog nåede jeg ikke helt hen til døren før at ham den nye stoppede mig. "Hej." Smilede han jeg kiggede undrende på ham. "Hej?" Sagde jeg en smule irriteret. "Skal vi følges?" Spurgte han. "Desværre.." Svarede jeg koldt, og vendte mig om og gik. "Hvorfor ikke?" Han kom løbene efter mig. "Lad mig nu bare være!" Sagde jeg irriteret. Han tog fat i min hånd, men jeg fik mig vredet fri. Mit armbånd gik i stykker og fald af. "Se nu hvad du har gjort!" Svarede jeg irriteret, og lige på kanten til at græde. Jeg havde fået det armbånd af min far. "Un.. Undskyld." Sagde han undskyldene. "Din.. Det er okay.." Svarede jeg, mens jeg satte mig ned på gulvet og tog det smadrede armbånd op i min hånd. Det var et bruderet armbånd, med mit navn på. "Hvorfor er du så kold, og.." Han stoppede sig selv, da jeg kiggede på ham med tåre trillende ned af mine kinder. "Undskyld.." Sagde han. "Det okay, jeg har bare fået armbåndet af min far inden han.." Jeg tav. "Rejste?" Spurgte han. "Ja, han er i hvertfald ikke på jorden mere.." Sagde jeg tøvende. "Er han i rummet?" Spurgte han. Jeg grinede lidt af hans spørgsmål. "Nej.. Han er død." Sagde jeg trist. Det føltes nu ret godt at få det fortalt til en, men bare at han ville forstå at det var svært for mig at.. Ej ligemeget. "Det er jeg ked af.." Svarede han. "Det var ikke din skyld." Smilede jeg kort, normalt plejer det at være et falsk smil men han får min indre side frem, den jeg pakkede væk da min far døde. "Vil du tale om det.. Det med din far?" Spurgte han stille. "Ikke idag." Smilede jeg. "Okay, må jeg godt låne dit armbånd, min mor kan måske ordne det." Smilede han. "Tror du?" Spurgte jeg. "Det er da forsøget værd." Smilede han mens han rejste dig op op. Han rakte sin hånd ned til mig, og jeg tog venligt imod den. "Men vi ses." Smilede jeg, inden jeg gik.

Da jeg kom hjem, smed jeg mit over tøj og min taske og løb ovenpå. Jeg smed mig selv i sengen, og græd så alle mine følelser ud. Min mor er ikke hjemme fordi hun skulle lave noget extra arbejde. Så jeg kunne faktisk bare råbe og skrige, og måske også græde så meget jeg sp end ville, for hun ville ikke komme rende som en normal mor, når hun kunne høre sin lille pige græde. Men det er også ligemeget. Jeg græd og græd, men en irriterende tone kom ovre fra min computer. Jeg gik derhen og så at der var en der gerne vil være min ven, jeg kiggede på navnet og accepteret så. Lidt efter dukkede et "Hej." Frem nede i beskederne, jeg svarede hurtigt igen.

Efter jeg havde skrevet lidt med Ashton, som havde ansøgt mig som ven på facebook, lagde jeg mig i min seng, og slappede af. Mine øjene blev hurtigt trætte og jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...