Give me love.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2015
  • Opdateret: 30 jan. 2015
  • Status: Igang
Vega Meyer er en trist pige, hvis forældre lige er blevet skilt, da hendes far vælger alkohol frem for alt. Vegas mor, Anne Meyer, som er en hårdtarbejdende journalist, beslutter sig for at give Vega en helt ny start, i en helt ny by. London. Kan et møde med en tilfældig person vende op og ned på hele hendes liv? Bliver Vega mere glad for den nye by London, eller bliver alt bare forkert? Find ud af det, i Give me love. (Kommenter gerne, hvis i ønsker at læse mere! ;-)

0Likes
0Kommentarer
150Visninger
AA

3. So baby if you say you want me to stay, i'll change my mind...


 Vegas synsvinkel:

 

Jeg rørte kort på mig, da jeg kunne mærke et varmt tæppe blive lagt over min ryg, og en person satte sig på knæ foran mig.

Jeg kiggede op, og fik øjenkontakt med de smukkeste blå øjne jeg nogensinde havde set, og gispede kort, da Niall Horan, mit idol, stod på knæ foran mig.

''Hvad hedder du?'', spurgte han med et forsigtigt smil.

''V.. Vega Meyer'', sagde jeg med en rystende stemme på grund af kulden.

''Niall Horan'', hilste han og tryggede min hånd blidt. Og no dirtymind, men hold da op, han havde en stor hånd.. Engang lærte jeg at store hænder, er lig med st... Ej, okay, Vega stop..

''Hold da op du er kold!'', udbrød Niall, som stadig holdt min hånd.

''Hvad laver du herude klokken ti om aftenen, uden jakke?'', spurgte han, og kiggede nysgerrigt på mig med sine smukke blå øjne.

''Eh.. Jeg, jeg er lige flyttet hertil, og så kom jeg op at skændes med min familie og ville bare gerne væk, så jeg havnede her, og aner ærligtalt ikke hvor jeg er'', fniste jeg, da jeg selv kunne høre hvor dumt det lød.

''Hold da op'', mumlede Niall, ''Vil du ind til mig og få varmen?'', spurgte Niall, og fik mig til at fnise.

''Ej, det var altså ikke ment på den måde!'', sagde han smilende, pinligt berørt og kiggede ned et øjeblik.. Rødmede han? Aww..

Jeg fniste, og rødmede selv, da han kiggede op på mig med et smil så jeg blev helt varm om hjertet.

''Hmm... Det ville jeg ikke have så meget imod..'', kom det ud af mig, og lød mere flirtende end hvad det skulle.

Niall grinte kort af mig, og rakte mig hånden, og hev mig op.

Jeg var stadig lidt svimmel, hvilket Niall også lagde mærke til, og mumlede derfor et 'wupti' og greb mig om hoften. Jeg rødmede og fniste.

Vi trådte ind i en bygning, gik ind i elevatoren hvorefter Niall trykkede på en knap, uden at miste taget om min hofte.

Han var faktisk ret høj, ellers så var det bare mig der var lidt lav, men i værste fald gik jeg ham til skulderen.

Vi stod med siden mod hinanden, og forsigtigt lagde jeg mit hoved mod hans skulder.

Jeg følte mig virkelig tryg som jeg stod opad ham, men det varede ikke længe, eftersom elevatordøren åbnede og Niall fjernede hånden fra min hofte for at tage mig i hånden og gå over mod en dør, som stod på klem.

Jo nærmere vi kom på døren, jo højere drengestemmer kunne jeg høre, og vidste med det samme hvem det var.

Niall gav min hånd et kort klem, stoppede så op og det samme gjorde jeg.

Han stod nu foran mig, så jeg kunne se ind i hans smukke blå øjne. ''Kender du One Direction?'', sagde han og kiggede nysgerrigt på mig, med et hjertevarmende smil.

''Hvem gør ikke det?'', sagde jeg og fniste.

''Er du'', jeg afbrød ham, ''Directioner? Ja'', fniste jeg, rødmede og kiggede ned i gulvet med et genert smil.

Han grinte, hvilket fik mig til at kigge på ham med et smil. ''Gør det noget at drengene er derinde?'', spurgte han og smilede til mig.

Jeg kiggede smilende på ham, og kunne mærke mine kinder blusse op. God, jeg måtte ligne en tomat i hovedet.. ''Overhovedet ikke!'', sagde jeg og fniste kort.

Han gav slip på min ene hånd for at åbne døren for mig, men holdt stadig min anden hånd.

''Damerne førs'', grinte han, og prøvede vidst at neje, hvilket jeg fniste af, inden jeg trådte ind af døren.

Da Niall lukkede døren, stoppede drengene med at snakke, og råbte 'Hvem er det' et eller andet sted fra den store, virkelig pænt indrettet lejlighed.

''Niall og Vegaaaa'', sang han nærmest. Han trak hurtigt skoene af, og jeg fulgte hans eksempel. Han tog fat i min hånd igen, og førte mig ind mod en stue, langsomt blev lyden af ginende drengestemmer blive højere og højere.

 

Jeg gik tæt opad Niall, siden jeg var ret nervøs. Jeg skulle jo møde mine idoler! Okay, ikke fangirle, Vega...

Min tankegang blev afbrudt, da Niall kort gav mig et lille tryk i hånden og smilede til mig. ''What's up lads?'', hørte jeg Niall sige, så Harry, Liam, Zayn og Louis kiggede smilende og spørgende på mig og Niall.

Dog kiggede de ikke længe, inden en glad Louis sprang op, og trak mig ind i et uventet kram. ''Louis Tomlinson'', hilste han med en udstrakt hånd, som jeg straks tog imod. ''Vega Meyer'', sagde jeg smilende. ''Rart at møde dig! Hvor kender du Niall fra?'', spurgte Louis nysgerrigt. Jeg tøvede lidt, jeg ikke ville skabe for meget drama, men alligevel ville jeg heller ikke lyve. ''Tja, jeg er lige flyttet hertil, så kom jeg op og skændtes med mine forældre og øhm, på en måde stak af uden at vide hvor jeg var på vej hen..'', sagde jeg, og kunne se drengene se chokeret på mig. ''Jeg så hende sidde udenfor i kulden, og spurgte om hun så ikke ville med ind og få det varmere'', lød det fra Niall, og straks grinte alle drengene højt, også mig. ''Hey, det var ikke ment på den måde!'', sagde Niall genert og rødmede mod gulvet. 

Lidt efter jeg havde hilst på dem alle, spurgte Louis om jeg ville joine dem i at se gyserfilm. ''Ja!'', udbrød jeg glad og smilende, og glemte helt mit dårlige humør fra tidligere. Der var to sofaer og to stole. Zayn satte sig i en stol, og hev mobilen frem, hvor jeg spottede han skrev med Perrie, Liam i den anden stol, Harry og Louis i den ene sofa, og jeg og Niall i den sidste sofa. Jeg satte mig ned i sofaen, og frøs stadig som en i helvede. ''Fryser du?'', sagde Niall bekymret og tog min hånd.

''Lidt'', sagde jeg, hvilket var en løgn. Jeg frøs MEGET. Niall mumlede noget, og gik hen mod et andet rum. Filmen var begyndt, og noget tid kom Niall ind med favnen fuld af varm kakao, oreos og noget andet slik og en stor dyne. ''Du er min gud, Niall!'', mumlede jeg, da han gav mig noget kakao med skumfiduser i. Drengene grinte, og jeg rødmede. Sagde jeg lige 'du er min gud' højt?   

Jeg kiggede på Niall, som allerede sad og kiggede på mig. ''Niall, øhm, hvor ligger toilettet henne?'', spurgte jeg genert. Han rejste sig op, og mumlede et 'kom'. Jeg fulgte efter ham, og stod kort tid efter en hvid dør, hvor jeg gættede toilettet var bag.

''Så, hvad synes du om drengene?'', spurgte Niall nysgerrigt, og flettede vores fingre sammen. Jeg slap hans hænder, og gav ham i stedet et stort kram, lagde mit hoved på hans bryst og hurtigt svang han armene om mig. ''Jeg synes de er rigtig søde'', sagde jeg, og kiggede op på ham, som allerede kiggede på mig. Han kyssede mig forsigtigt ned i håret. Og sådan stod vi i flere minutter, indtil jeg rømmede mig, fordi min blære føles somom den kunne sprænge hvert et øjeblik. Han grinte kort, smilede til mig, og gik ind i stuen. Efter jeg havde været på toilettet, kom jeg ind i stuen, hvor alle drengene sad enten med en dyne eller et tæppe over sig, og så med store øjne på gyserfilmen. Jeg fniste lidt ved synet. Jeg gik over mod Niall som fyldte hele sofaen med dynen over sig. Han skulle til at rejse sig op, så derfor lagde jeg mine hænder på hans brystkasse for at tvinge ham ned igen. Han smilede med et slesk smil til mig som jeg rullede øjne over, gjorde tegn til at han skulle rykke sig lidt ind så jeg også kunne ligge der. Jeg lagde mig med ryggen mod ham, og kunne straks mærke at han trak sig tættere på mig. Jeg flettede mine ben ind i hans, imens han lå med hånden på min hofte.

Jeg havde kun kendt ham i et par timer, og jeg lå allerede helt opad ham.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...