Once upon a time

Min bedste og mor blir ved at bilde mig ind jeg er prinsesse. Mine veninder har overnaturlige evner. Jeg husker intet. Mine minder er blevet blokkeret. Jeg har overnaturlige evner. Jeg er speciel. Jeg er døende. Tori, eller skal jeg sige Torial, Torial Marie Mariane Marry. Hun er en ganske almindelig pige på sytten år. Eller, almindelig? hun har en rune på sin håndflade. En magisk rune. Når hun blir bange eller noget angriber hende, er det som det hele forsvinder. Hun har kræfter. Hun er magisk og meget speciel. En sjælden og speciel menneske race. Skygger følger hende og minder dukker op. (Ikke rettet)

3Likes
0Kommentarer
1613Visninger
AA

19. lllllllllllllllllll

Torial Marie Mariane Marry

Der er gået cirka to uger siden jeg sidst har været udenfor mit hus. 

Siden jeg har snakket med Emma, Jose eller Jacob. 

Jeg har fundet ud af at min far stadig ejede slottet. 

Maria ... er stadig død, men vi kontakter stadig hinanden. 

Min bedste har brændt mine runer. 

Og stadig kun overnaturlige mennesker kunne se det. 

 

"Er du ved at være klar?", jeg så hen på min mor der stod i døren til mit værelse. 

"Nogenlunde" svarede jeg hæst. Hun nikkede forstående, vendte sig om og begyndte at gå. 

Jeg træk hurtigt i nogle stramme sorte jeans med sølv lynlås ved lårene. En løs sort stroptop med dyb ryg. Nogle sorte snøre Jeffrey Campbell. Jeg pakkede greb hurtigt fat i trøjen fra Emily, svang om min arm, greb min mobil og forsvandt. 

☯☯

"Ses", jeg gav min mor et kindkys, åbnede døren til bilen og trådte ud. 

En masse blikke landede på mig. Nogle smilede som aldrig før, andre så bare almindelig sure ud. 

Det var som det hele gik i slowmotion. Mit hår fløj roligt omkring, min taske gav eftersig vær gang jeg tog et skridt eftersom den hang helt nede ved min røv. Trøjen og havde i min hånd bevægede sig roligt og mine trin var langsomme men startede hurtige hvis vi vende tilbage til virkligheden. 

Jeg så mig kort over skulderne. Jacob, Emily og Jose stod og gloede mærkeligt. 

En arm svang sig omkring mine skuldre og fik mig til at drejede hovedet imod hvor jeg gik. Jeg kendte parfumeduften så jeg behøver indengang at kigge. 

Jeg vidste det var Ricky og hans drenge. 

☯☯

Mit blik var fast på spejlet. 

Min rune fyldte hele mit skulder blad og forsat ned på ryggen. Runen på min hånd var forsvunden. Når jeg skulle bruge mine kræfter skulle jeg bare stå stille eller tænke hvad jeg vil have skal ske. 

Jeg vidste en del flere ting end hvad jeg vidste i forvejen. Mine minder er kommet tilbage. 

Jeg har trænet nede i vores kælder. 

 

Jeg så væk fra min ryg gennem spejlet og istedet hen på døren. 

Jeg stalde mig i en ordenlig stilling, tog mine ting og forsvandt til time. 

☯☯

Jeg sad på min nye plads i klassen. Foran Jose og Emily. Deres øjne brændte ind i huden på mig. 

"..- Emily, Torial Marie og Josefine. Så er det jeres tur", jeg så mig kort over min ene skulder og mødte Emily's blik. 

Jeg skubbede stolen ud, rejste mig op, tog min computer og begyndte at gå op imod tavlen. 

Efter at have fået tilsluttet min computer til den gigantiske tavle begyndte vi roligt at fortælle om hvad vi havde skrevet. 

 

"Imponerende" smilte Anja og klappede i hendes hænder. 

Vi nikkede alle taknemlig og satte os ned på vores pladser. 

 

"Pst ... Tori?" , jeg rakte roligt min arm bagud. Jeg vidste de havde skrevet en seddel eller noget. Rigtig nok, noget blev lagt i mine hånd og i det jeg træk det til mig fandt jeg ud af det var et papir. 

Jeg åbnede det langsomt og begyndte at læse. 

Kommer du med hjem? ♥

Dumt spørgsmål. Jeg fandt hurtig en blyant i mit penalhus og svarede; Selvfølgelig! :)♥

Jeg gav dem papiret og begyndte at pakke mine ting sammen, satte mig tilbage i stolen og forholde mine øjne på det store board hvor det lige nu kørte en eller anden film. 

☯☯

"Den er blevet støre end jeg havde forstillet mig" mumlede Jose og Emily i munden på hinanden. 

Jeg vendte gik hurtigt ind mellem dem igen og nikkede. 

"Det er utroligt" mumlede Jose. 

"Jeg har ogs fået" smilte de begge. Jose vidste mig sin arm hvor en rune havde placeret sig. Emily stoppede op og vidste mig sit ben. 

Jeg havde forklaret Emily og Jose hvorfor jeg ikke havde været i skole de sidste to uger og grunden var jo at jeg skulle hvile og træne. 

Emily og Jose var hurtige til at låse deres cykler op og trække dem ud fra gruset. 

"Blev i ikke kørt i morges?" spurgte jeg undrende og hoppede om bag på Jose's. 

"Jo. Men vi blev hentet igår selvom vi cyklede, fordi det regnede så meget" svarede Emily. Jeg grinte blot og rystede på hovedet. De er begge lavet ud af sukker. 

☯☯

Jacob

Et savnet grin lød i det Jose og Emily kørte op i indkørslen. 

Jeg betragtede dem alle nøje. Tori sad bag på?

Jeg tørrede mine sorte, beskidte fingre af i min bare overkrop og forsat fra hvor jeg kom med min motorcykel. 

"JACOB!", jeg så hen imod døren hvor min far stod og kaldte. 

Jeg smed irriteret værktøjet fra mig og gik med faste skridt hen imod ham. 

"Hvorfor fanden kan du ikke bare selv lave det" spurgte jeg irriteret og skubbede ham væk for derefter at gå ind i stuen og lave hans skide tv. 

☯☯

Torial Marie Mariane Marry

"Nogen er jer der ved om Jacob er sur på mig?" spurgte jeg med et underligt blik og satte computeren fra mig. 

Jose træk på skulderne og forlod værelset. 

Jeg så hen på Emily der forholde sig tavs. 

"Emily. Jeg spurgte om noget", jeg puffede til hende og så afventende på hende. 

"Jeg har intet at sige" grinte hun kort og lænede sig tilbage i sengen. 

"Mm. Så smutter jeg ned og spørger ham", jeg gik med rolige skridt ud af værelset og imod trapperne. 

 

"Banke banke på", jeg åbnede roligt og langsomt døren til værkstedet, trådte ind og lukkede den igen. 

Han så ikke på mig, istedet stod han i samme stilling og skruede et eller andet på den livsfarlige tingest. 

Et suk forlod mine læber. 

"Hvad er der galt, jeg er ærligtalt træt af det her" sukkede jeg og gik om ved siden af ham.

"Jacob-"

"Hvad vil du?!" , han så irriteret og koldt på mig. 

"Hvad er der galt!" spurgte jeg hårdt og så bekymret på ham.

"Hør Torial, jeg har ikke brug for en som går fra den ene til den anden", hans stemme var trist men hans blik var hårdt. 

"Hvad mener du?" spurgte jeg underligt og krydsede mine arme.

"Du har åbenbart et eller andet sammen med en Ricky og du lå og puttede med mig" svarede han og kastede den beskidte klud fra sig. 

Sig mig, hvem fanden tror han jeg er?. 

"Aa ja ... Selvfølgelig. Jeg er sammen med Ricky. Men Fordi Ricky ikke var der havde jeg brug for en til at putte med" svarede jeg og så ligegyldig på ham. Hans øjne lynede og hans muskler blev strammet endnu mere. 

"Sig mig! Hvem fuck tror du jeg er?! Jeg har intet med Ricky. Jeg er ikke pigen der går fra den ene til den anden!", jeg slog hårdt mine arme ud. 

Jeg vendte mig rundt og skulle til at gå, men jeg blev istedet revet tilbage og stod tæt op af Jacob. 

Hans blik var lettet og hans muskler var ikke længere spændt. 

Vores ansigter var små cm fra hinanden. 

"Jacob, jeg kan lide dig. Ingen anden" hviskede jeg tæt imod hans mund. 

The End.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...