Once upon a time

Min bedste og mor blir ved at bilde mig ind jeg er prinsesse. Mine veninder har overnaturlige evner. Jeg husker intet. Mine minder er blevet blokkeret. Jeg har overnaturlige evner. Jeg er speciel. Jeg er døende. Tori, eller skal jeg sige Torial, Torial Marie Mariane Marry. Hun er en ganske almindelig pige på sytten år. Eller, almindelig? hun har en rune på sin håndflade. En magisk rune. Når hun blir bange eller noget angriber hende, er det som det hele forsvinder. Hun har kræfter. Hun er magisk og meget speciel. En sjælden og speciel menneske race. Skygger følger hende og minder dukker op. (Ikke rettet)

3Likes
0Kommentarer
1607Visninger
AA

16. llllllllllllllll

Torial Marie Mariane Marry. 

Ny dag fyldt med overraskelser. 

"Godmorgen piger", vi så alle hen på Anette som var igang med at dække på bord. 

Jeg havde sovet inde hos pigerne i nat, eftersom vi faldt i søvn alle sammen da vi så film. 

"Morgen" smilte Jose frisk og satte sig hen på en af stolene. Jose er helt klart et morgen menneske. 

"Hvad skal i så alt lave idag?" spurgte Anette og træk en af stolene ud for derefter at sætte sig og begynde at fylde sin tallerken med noget æg. 

"Hjem til bedste og hjem at besøge gamle far" svarede jeg. Besøge gamle far frivilligt?, pff ... vi skal selvfølgelig hen til slottet. 

"Hyggeligt" smilte hun og fyldte sin mund med noget mad. 

Karl og Jacob kom gående ind kort tid efter. Karl iført et par natbukser og undertrøje. Jacob i bare overkrop og shorts. Lækkert. 

Han slog sig roligt ned ved siden af Jose hvor imod Karl slog sig ned for enden af bordet. Hans sædvandelige plads. 

☯☯

Mit blik var på Emily som roligt fik trukket i nogle sorte skinny jenas og en grå bluse. 

Jose i et par sorte skinny jeans og en hvid stram t-shirt. 

"Men hvordan skal vi ungå at støde på Demon?" spurgte jeg med rynkede øjenbryn og rev op i et par sorte skinny jeans med hvor på knæende der var et stort stykke læder. 

"Det er umuligt, han er sikkert der hvor Maria er" svarede Emily sukkende og sprøjtede sig under armende med en deodorant. 

"Hvad hvis vi tager mod udkanten af skoven og jeg tilkalder hende?" spurgte jeg, rev ned i min sorte stramme stroptop med tykke stropper. 

"Jeg er ikke sikker om det kan lade sig gøre. Vi bliver nød til at spørger Jacob" sukkede Jose og Emily i munden på hinanden. 

Jeg nikkede forstående, sprøjtede mig under armende, redte kort mit hår igennem, træk i en læderjakke og et par helt sorte læder Jeffrey Campbell. 

"Husk vi skal forbi bedste. Vi skal have fat i halskæderne så vi er beskyttet", jeg og Emily nikkede forstående. 

Jose fik hurtigt trukket i sine knælange stiletter og Emily i sine lukkede ankel stilettet. 

Jeg åbnede roligt døren og trådte ud på den lange gang. 

Gik direkte hen imod Jacob's værelse, bankede på døren og stak hoved ind. 

Jacob lå på sin seng i bar overkrop men denne gang iført nogle blå Adidas bukser. Den ene hånd om bag hovedet og vidste alt det hår han nu havde under armende, typisk drenge aldrig at barbere sig, adr. 

Hans blik var som limet fast til computerskærmen, han så ingengang op. Måske han stadig var sur fra igår, hvilket jeg stadig ikke har fundet ud af, HVORFOR?!.

"Jacob?" spurgte jeg roligt.

Han svarede ikke. Hans blik havde ændret sig til et hårdt et. 

"Vi andre er klar, vi sidder os ud i bilen og venter" sagde jeg en smule usikkert, så en sidste gang på ham inden jeg forsvandt. 

 

Der gik noget tid før Jacob kom. 

Han havde fået en sort hoodie over hovedet og hvis ik jeg tog meget fejl havde han også en t-shirt nedenunder. 

☯☯

"Tak bedste" smilte jeg sødt, kyssede hende på kinden og så kort på de andre som gjorde det samme, lige borset fra Jacob, han træk hende bare ind i et kram og lod bedste hviske et eller andet i øret på ham, hvilket fik et grin til at lyde. 

 

"Hey Jacob?", jeg drejede langsomt hovedet om til de andre der sad på bagsædet. 

Jacob så op i bagspejlet kort, rettede på sin stilling han nu sad i. Den ene arm på rettet og den anden op af vinduet mens den holder hans hoved oppe. 

"Tror du der vil ske noget hvis vi går imod udkanten af skoven og Tori prøver at tilkalde Maria?" spurgte Emily og så afventende imod Jacob der havde blikket imod vejen. 

"Det kan være Demon har lagt en besværgelse over Maria som kan skade Tori.  Det kan så ende med Tori laver bølger gennem skoven og Demon finder ud af vi/hun er her plus hun enden dør eller også er bevistløs i noget tid" svarede Jacob. 

Roligt lænede jeg mig tilbage i sædet med store overrasket øjne. 

☯☯

Det tog da også bare hundrede år om at komme til freaking Nashville. 

Min blik var klistret imod Jacob som gjorde alt for at undgå at se på mig. 

"Noget du vil snakke om?" spurgte jeg, løftede mit ene øjenbryn og så afventende på ham. 

Han så kort på mig og så derefter væk igen. Intet svar, seriøst, hvad er drengen pigesur over?

 

"H-hvo.. hvorfor .. har jeg, det som .. Maria prøver at kontakte mig" stammede jeg, holde et fast greb omkring mit hoved, slog mig tilbage i sædet og vred mig rundt som en tosse. 

Jacob så bekymret imod mig, rullede bilen indtil siden og kiggede afventende på mig. 

Jeg tog klappen foran mig ned og begyndte at studere mine øjne i spejlet. 

De skiftede fra min normale brune farve til gul, blå, røde og til sidst en gylden gul farve med skær af blå og lilla. 

"T-T-TORIAL! Paas på. Demon ved i er på vej. I må passe rigtig godt på! Mød mig i balsalen, vær forsigtig!" 

Jeg gav et sæt fra mig og straks blev mine øjne min normale brune øjenfarve. 

"Rigtigt nok. Demon! Demon ved vi er på vej! Jeg skal mødes med Maria i balsalen!", jeg så rundt på de andre, Jacob var begyndt at køre igen. 

Jose og Emily så begge på mig.

(Forsættes)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...