Once upon a time

Min bedste og mor blir ved at bilde mig ind jeg er prinsesse. Mine veninder har overnaturlige evner. Jeg husker intet. Mine minder er blevet blokkeret. Jeg har overnaturlige evner. Jeg er speciel. Jeg er døende. Tori, eller skal jeg sige Torial, Torial Marie Mariane Marry. Hun er en ganske almindelig pige på sytten år. Eller, almindelig? hun har en rune på sin håndflade. En magisk rune. Når hun blir bange eller noget angriber hende, er det som det hele forsvinder. Hun har kræfter. Hun er magisk og meget speciel. En sjælden og speciel menneske race. Skygger følger hende og minder dukker op. (Ikke rettet)

3Likes
0Kommentarer
1609Visninger
AA

15. lllllllllllllll

Jacob. 

Tori og Emily brød begge ud i et grin. 

"Måske" lød der fra Jose, som pludselig også havde fået røde kinder. 

"Hvad med dig og Ricky hva' Emily?" lød der hurtigt fra Jose. 

Jose så op i bagspejlet endnu en gang, både Tori og Jose havde deres blikke imod Emily. 

EMILY? Havde noget kørende med en RICKY?

"Pff ... " kom der bare fra Emily. 

"Hvad er det for noget med jeg så dig og Leo kysse?", og endnu en gang blev den flyttet hen på en ny. 

"Kysse med freaking LEO? You gotta be kidding" lød der fra Tori. Tori?!

Jeg drejede ind på skolen, smule skarpt men de må leve med det. 

Tori og en eller anden freaking Leo? Også har hun sovet med mig i nat?! Typisk. Ligesom alle andre teenager.

"Helt seriøst, vi så dig og Leo kysse bag halen!" grinte Jose. 

"JEG HAR IKKE KYSSET MED FREAKING LEO?!" råbte Tori grinende. 

Jeg stoppede bilen hårdt og pigerne stoppede med at grine. 

"Noget galt Jacob?" spurgte Tori og rynkede sine bryn. 

"Nu bare gå ud!", det lød måske en anelse hårdere end det skulle have gjordt. 

De var ikke langsomme til at åbne dørene og gå ud, derimod var jeg heller ikke langsom til at forlade skolens grund. 

☯☯

Jeg smed bilnøglerne på bordet i køkkenet. Åbnede køleskabet, træk en øl ud og smækkede lågen i. Smed mine sko og satte mig ellers ind i stuen med en ølflasken i hånden. 

 

"Tror du ikke du skulle til at stoppe?", jeg så koldt op fra min mobil og hen imod min far som kom gående ind med et stort smil om læberne. 

"Ik rigtig" svarede jeg hårdt og koldt, rejste mig op fra stuen og forsvandt op af trapperne og ind på mit værelse. 

Jeg stalde ølflasken på skrivebordet og lod mit blik ramme nogle af tegningerne Tori igår, retter sagt i nat, sad og tegnede. 

Jeg satte mig hen på sengen uden at fjerne blikket fra dem. 

Jeg trækkede hendes taske imod mig, hev bunken med de flotte detaljeret tegninger frem fra hendes taske. 

Flere af tegningerne var af en ulv, skoven og ... mig?

Hurtigt lagde jeg papirene i en bunke som før, stoppede dem ned i tasken og sparkede tasken væk. 

☯☯

Døren til mit værelse gik op og lyden af nogle stemmer blev højre. 

Mit hoved lå stadig nede i hovedpuden med mine arme rundt omkring. 

"Nej vi har ikke kysset og nej vi har ikke været i seng. Vi putter bare" stemmen tilhørte helt klart Tori og det samme gjorde grinten der kom 2 sekunder efter sætningen. 

"Aww. Han sover", det var også hendes stemme. 

Jeg mærkede en dyne lægge sig over mig, og kort efter noget blødt og en smule fugtigt på min skulder. 

☯☯

Selvfølgelig var jeg faldt i søvn. 

Efter at have fået mit tøj på igen, fik jeg bevæget mig ind til pigerne, modvilligt. 

Som jeg fik åbnet døren og ladet mit blik møde pigerne stoppede de med hvad de var igang i. 

"Shyy" tyssede Emily irriteret på mig og rev mig med ned at sidde på gulvet. 

Jeg så afventende på Tori og Jose. Jose sad på sengen i skrædderstilling, rat ryg og lukket øjne, Jose stod med en tyk gammel besværgelses bog i hånden og viftede nogle gange med sin ene hånd. 

 

"Der er noget der blokker dine minder og tanker" lød der opgivende fra Jose. 

"Hvordan kan jeg fjerne det?" spurgte Tori og slappede af i ryggen samt hun åbnede sine øjne. 

Jose så sukkende på os alle sammen inden hun smed bogen fra sig og så med et halv skræmt blik på os. 

"Tage tilbage til slottet og forsvinde ind i din egen verden. Men det kan være farligt når Damon er på jagt" lød der i munden på mig og Jose.

"Det er en af Damon's fælder" lød der pludselig fra Jose som denne gang sad ned. 

"Han har blokket dine minder og tanker for at få dig tilbage til slottet så du kan prøve at få minderne tilbage og så vil han udrydde dig", ret enkelt at regne ud faktisk. 

"Men der er også en anden vej" mumlede jeg og rejste mig op. 

"Hvilken?" spurgte Emily forvirret og rejste sig kort tid efter. 

"Maria" mumlede jeg kort og så på Tori som allerede havde fået lyn i sine øjne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...