Once upon a time

Min bedste og mor blir ved at bilde mig ind jeg er prinsesse. Mine veninder har overnaturlige evner. Jeg husker intet. Mine minder er blevet blokkeret. Jeg har overnaturlige evner. Jeg er speciel. Jeg er døende. Tori, eller skal jeg sige Torial, Torial Marie Mariane Marry. Hun er en ganske almindelig pige på sytten år. Eller, almindelig? hun har en rune på sin håndflade. En magisk rune. Når hun blir bange eller noget angriber hende, er det som det hele forsvinder. Hun har kræfter. Hun er magisk og meget speciel. En sjælden og speciel menneske race. Skygger følger hende og minder dukker op. (Ikke rettet)

3Likes
0Kommentarer
1628Visninger
AA

12. llllllllllll

Torial Marie Mariane Marry. 

Mine øjne blev langsomt slået op. 

Jeg trykkede på den runde knap på mobilen, 02:13. 

Nogle mønstret grå leggins blev revet op over mine bare ben. En tyk sort sweatshirt blev hevet ned over hovedet på mig og lydløst fik jeg forladt mit værelse. 

☯☯

Jeg tror jeg havde sat ude i skoven i omkring fem minutter. 

Ulven jeg også så for nogle dage siden, kom pludselig gående frem fra hækken foran mig. 

"Hej med dig" smilte jeg, satte mig ned og rakte hånden frem. 

Den lagde sig ned foran mig og jeg begyndte at nusse dens øre og videre ned langs ryggen. 

"Du er en sød lille en" grinte jeg, kyssede den på hovedet og stødte mit hoved kort imod dens. 

"En lille natteven" smilte jeg, aede dens pels samt jeg nussede den ene potte. 

"Lige så hyggelig som at snakke med Jacob", det var som ulven stivnede men blødte så op igen da jeg lod et grin forlade mine let adskilte læber. 

 

"Jeg må hellere komme tilbage. Jeg skal i skole om, nogle timer", jeg kyssede ulven endnu en gang i hovedet og forsvandt i en vild fart hjem ad. 

Mine øjne slog sig tungt op, jeg gjorde som jeg altid gjorde. 

Efter at have pakket min seng sammen, fandt jeg nogle mørke cowboy shorts, hvor lomme posen kunne ses. En sort strk langærmet croptop. Et par sorte ankelstrømper og så røg nogle slidte sorte og hvide vans op over mine fødder. Min armygrønne sommerjakke op over armende og tasken om på ryggen. 

Det ene skridt efter det andet bevægede jeg, Jose og Emily os tættere imod den store skole. 

Jeg lod mine briller glide lidt længere op til min øjne. 

"Vil i med hjem til mig efter skole?", jeg så hen på Emily som havde stillet spørgsmålet. 

"Selvfølgelig" lød der i munden på mig og Jose. 

Jeg åbnede døren til omklædnings rummet og fik bevæget mig ind med Jose og Emily bag mig. 

"Jeg fandt nogle fede besværgelser igår aftes", mig og Emily så hen på Jose. 

"Jeg snakkede i telefon med bedste igår. Hun fortalte mig, at jeg skulle slå om på side enoghalvfjerds, der var nogle vildt fede besværgelser" hvinede Jose og træk sin strop-top over hovedet. 

Jeg landede med et bump i armende på Rickard og Karl. De var også på cheerleader holdet. 

 

Jeg blev kastet op i luften igen, lavede en salto, landede med fødderne på hænderne af Poulline. 

Kort tid efter tog nogle fat i mine hænder, Teresa i den ene og Lily i den anden. 

Vi lavede en baglæns salto og landede i armende på dem der stod bag os. 

 

Forpustet greb jeg vanddunken Emily kastede til mig. 

Jeg så ud over hele fodbold banen og så kort hen på parkeringspladsen, hvor jeg lige og lige kunne skimte Jacob stå lænet op af bilen og se her over. 

"Mine ben er ømme" mumlede jeg irriteret og strakte ud. 

"Samme her!" grinte de begge i munden på hinanden. 

Emily rejste sig op, lavede en vejrmølle og derefter an flick-flack. 

Jose og jeg rejste os op og lavede det samme. 

Jeg fik trykket i mit tøj fra tidligere og lagt mit håndklæde ned i min sporttaske. 

Emily og Jose kom hurtigt i tøjet og fik startet op på en samtale som jeg hurtigt joinede. 

"Min hånd" mumlede jeg, samt jeg så ned. Jeg fik hurtigt mine briller op over øjne og så ned på den. 

Det lignede på en måde betændelse som var i det. 

"Hvad sker der?" spurgte Jose og farede hen imod mig. 

"Jeg ved det ikke", jeg bed mig hårdt i læben i det hun kørte sin finger over det. 

Vi rejste os alle tre op og begyndte at løbe imod udgangen. 

"Det gør ... virkelig ondt" piv jeg. 

"Jeg har aldrig set sådan noget før" lød der forpustet fra Emily, hun rynkede sine øjnebryn og greb ud efter min hånd. 

 

Vi var endelig nået frem til bilen. 

Jacob så mærkeligt på os alle sammen. 

"Tori's rune" lød der fra Emily. Jacob greb fat i min hånd og så underligt på den.

"Vi må hen til slottet du før boede på", Jacob så op på os alle sammen med et alvorligt blik. 

"Maria, kalder hende" lød der endnu en gang fra Jacob. 

Vi nikkede alle forstående. Jeg satte mig ind på bagsædet med Jose og Emily tog forsædet. 

"Men jeg forstår ikke, hvorfor far bor i Nashville, når det er for farligt", jeg så hen imod Jacob som styrede bilen. 

"Han passer på slottet. Selvom det er rødnet" svarede Jacob. 

"Er Maria ikke død?" spurgte Jose og så op fra hendes besværgelses bog. 

"Jo. Det er præcis derfor det ser sådan ud. Det er kun sket en gang før i hele verden" svarede Emily. 

Deres forældre har egentligt fortalt dem meget i forhold til mig og Jose's. 

 

Bilen stoppede og Jacob vendte sig rundt imod mig og Jose. 

"Jeg ved ikke om det her er en fælle. Men vi må passe på. Vi går kun sammen!", mit blik mødte Jose's. Vi nikkede begge to uden at fjerne blikket fra hinanden. 

Jeg trådte roligt ud af bilen og det samme gjorde de andre. 

En mærkelig følelse ramte mig og gjorde jeg let ramte ind i bilen. "Er du okay Tori?" spurgte Emily og lagde en hånd på min ryg. 

"Det ved jeg ikke. Det hele virker bekendt. Skoven her ... jeg har været her før, det som om ... jeg kan se to små piger løbe rundt lige foran mig og to andre bag ved" forklarede jeg og tog mig til hovedet, kløede mig lidt i håret inden jeg skubbede brillerne op på plads igen. 

 

Vi fik bevæget os længere ind i skoven. Et stort stort hus stod foran os. Jeg går ud fra det er slottet. Jeg en gang boede på. 

Det var slidt, en smule brunt, grønt ... det ser rådent ud. 

Min hånd begynde at slappe lidt af og jeg følte en lettelse drysse over mig i det jeg trådte ind mellem de store statuer som også var begyndt at rådne. 

Vi gik alle sammen længere op langs den lille grussede sti som jeg for et kort glimt af, har været hvid med flotte blå crystal farver imellem. 

Vi stoppede alle op foran en sten trappe som førte helt op til huset. 

"Torial .." , jeg vendte mig rundt. Intet var der. 

".. Toriaaaalh" lød der endnu en gang, jeg så rundt til alle mine sider. 

"Torialh .." , jeg lukkede mine øjne i. Trådte nogle skridt tilbage fra de andre. Huset dukke frem i mit hoved. 

Gigantisk hvidt slot. Vinduer med guldrammer omkring. Stor balkon lige ud for. Gigantisk stor have med lysegrøn ny klippet græs. Stort træ, med en gynge hængende i, snoet blomster op af rebet. Blomster alle veje. Stentrappe der glimter. Store flotte vaser ved siden af den store hoveddøre. 

Et lille brunt hus længere inde i skoven hvor bedste boede, flot blomstret forhave.

Jeg slog mine øjne op igen.

"Maria" hviskede jeg, trådte op på det første trappetrin. 

Jeg mærkede nogle rive fat i mine håndled. Jacob og Jose. 

"TORIAL!" , jeg vendte mig om med et sæt og mit blik blev mødt af ... mig selv?.. "MARIA!", jeg fløj hurtigt hen i armende på hende og mærkede en følelsen som alt omkring en forsvandt. 

"I må skynde jer væk. Demon og hans drenge er efter jer", jeg vendte mig rundt imod Jacob og de andre. 

"Demon" gentog jeg og smagte lidt på navnet. 

"Er han ikke død?" spurgte jeg og løftede mit ene øjenbryn. 

"Ikke rigtig", Maria vendte sig om. 

"Okay .. hvad sker der lige for du husker?", jeg så på Jose som havde stillet spørgsmålet. Jeg træk kort på skulderne og lod et grin slippe ud. 

"Jose!" hvinede Maria og sprang i armende på Jose. "Emily!" hvinede hun endnu en gang og sprang hen i armende på Emily. 

"What a hottie" lød der endnu en gang fra Maria og så hen på Jacob. 

Vi grinte alle sammen. 

"Torial, min lille prinsesse", jeg vendte mig om ved lyden af en dyb mandelig stemme. 

"Demon" mumlede jeg med afsky og trådte nogle skridt tilbage så jeg landede i armende på Jacob. 

"Og Jacob. Har du egentlig fortalt hende det om nætterne endnu?" grinte Damon klamt og stoppede op nogle få meter fra os. Han var iført sorte bukser, sorte læder boots, sort t-shirt og en bordeaux rød læderjakke. Typisk. 

"Hvad mener han?" spurgte jeg og så forvirret på Jacob som bare sukkede og kløede sig i sine øjne. 

"Maria ... hvad har du lavet?" hviskede jeg og så såret på hende. Hun så bare ned i jorden uden at svare. 

"Nu skal jeg fortælle dig hvad hun har lavet kære Torial, eller skal jeg kalde dig Tori?", endnu en gang grinte Damon. 

"Se, jeg snød hende med at hvis hun førte dig til mig, så kunne jeg genskabe hende" svarede Damon og kastede grenen han havde i sin hånd væk. 

Jeg så måløst på Maria. 

"DU TÆNKER STADIG KUN PÅ DIG SELV?!" råbte jeg hårdt og ville træde et skridt frem imod hende, men blev revet tilbage af Jacob. 

"Din egoistisk tingest!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...