Once upon a time

Min bedste og mor blir ved at bilde mig ind jeg er prinsesse. Mine veninder har overnaturlige evner. Jeg husker intet. Mine minder er blevet blokkeret. Jeg har overnaturlige evner. Jeg er speciel. Jeg er døende. Tori, eller skal jeg sige Torial, Torial Marie Mariane Marry. Hun er en ganske almindelig pige på sytten år. Eller, almindelig? hun har en rune på sin håndflade. En magisk rune. Når hun blir bange eller noget angriber hende, er det som det hele forsvinder. Hun har kræfter. Hun er magisk og meget speciel. En sjælden og speciel menneske race. Skygger følger hende og minder dukker op. (Ikke rettet)

3Likes
0Kommentarer
1619Visninger
AA

11. lllllllllll

Torial Marie Mariane Marry. 

(Fire dage senere)

Jeg slog langsomt mine øjne op og blev mødt en flot solbrun ryg. 

Jeg drejede mig stille rundt, så op på fjernsynet som stod tændt og var på 'Boomerang'. 

Jeg går ud fra Jose og Emily var vågen. 

Nogle bank lød på min dør inden den gik op. 

"Jeg har lavet morgenmad" smilte hun. 

"Vi kommer", jep de var stået op. 

Hurtigt var Jose og Emily forsvundet fra værelset og jeg lå tilbage med Jacob. 

Jeg satte mig op i skrædderstilling, rykkede i Jacob. 

Han bevægede sig en smule og rynkede sine bryn. 

Jeg ruskede endnu en gang i ham. 

Denne gang lød et grynt inden han slog øjne op. 

Jeg brød ud i en kort latter. 

"Vi skal spise, kommer du", jeg rejste mig op og begyndte at gå imod døren. 

De sidste fire nætter har mig og Jacob vågnet klokken to. Sat og snakket eller spillet mobil og computer. 

Jeg mærkede nogle hænder på mine hofter inden jeg blev revet tilbage. 

Jeg skimte Jacob løbe op foran mig og ud af døren.

I en hurtigt fat løb jeg efter ham, hoppede op på ryggen af ham, svang mine arme omkring hans hals, inden jeg lod et grin lyde fra mig. 

"Jeg falder!", jeg kunne godt høre i hans stemme at han smilte og grinte en anelse. 

"Du kommer sikkert nok over smerten på et tidspunkt" grinte jeg. 

Jacob nåede det sidste trin med mig på ryggen. 

Jeg slap grebet fra ham, inden jeg i en høj fart løb ind i stuen og hen til spisebordet hvor de andre sad og spiste. 

Jeg placerede min røv i den sorte 'Pippo' stol og smed en pandekage op på tallerken.

Et hæst grin lød. Det var Jacob's. 

Han slog sig ned på stolen overfor mig og tog en pandekage. 

 ☯☯

Efter at have viklet et håndklæde omkring min krop og mit hår, bevægede jeg mig ind i værelset til alle de andre. 

Deres hår var stadig vådt og dryppede en smule. 

Jeg rullede skydedøren for, hoppede hurtigt i nogle G-strange og fik lukket en BH omkring mine bryster. 

Et par sorte skinny jenas, sort stram strop-top og en stribet løs strikbluse plus et par sorte strømper, blev mit outfit idag. 

Jeg trådte ud, lukkede skydedøren og slog mig ned ved siden af Emily og Jacob. 

 ☯☯

"Men, vi kan jo ikke udfordre hende når hun blir forfulgt. Det vil være for farligt", jeg så på Jacob som sad og snakkede med bedste. 

Emily nikkede sig enig. 

"Medmindre, vi lægger en besværgelse", vi så alle hen på Jose som havde brudt ind. 

"Jeg kan lægge en besværgelse der holder alle ude fra verden ligeborset fra dem man står i hånden med. Den virker i højst fire timer. Bare et sekunder over de fire timer og det vil måske ende galt" forklarede hun. 

Jeg så hen på Jacob som så på mig. "Vi sætter et ur til tre timer. I de tre timer vil vi udfordre dig. Jose du lægger masser at besværgelse som kun sørger for hun bruger sit hoved. Emily, du hjælper mig. Og Jose?.. husk nu at lave nogle ordentlig udfordringer", vi nikkede os alle enige i Jacob inden vi rejste os op. 

"Vi blir nød til at gøre det i skoven. Det kan være farligt, men det blir vi nød til", Jose så seirøst på os alle sammen. 

 ☯☯

Vi stod alle inde midt i skoven. 

Jeg havde fået en drik, som åbenbart skulle lave alle udfordringer. 

"Klar?" spurgte Jose og så skiftevis på os. 

Jeg greb hende og Emily's hånd. Jacob smed bogen inde midt i vores kreds. 

Jeg lukkede mine øjne og begyndte at lade Jose's volapyk snak overtage mine tanker. 

 

En mærkelig følelse strøg gennem min krop, jeg gav et sæt. 

Slog mine øjne op og så jeg stod alene pludselig. 

Jeg tog et roligt skridt frem og bevægede mig derved tættere hen imod busken foran mig. 

"Hallo?!" råbte jeg, drejede mig rundt for at se om der var andre end mig. 

"EMILY?! JACOB?! JOSE?!". Intet svar. 

Et skrig lød fra mig, da noget poppede frem fra busken af. 

Jeg gik nogle skridt tilbage uden at fjerne mine øjne fra ulvende. 

Jeg kastede min arm ud imod dem. Den blå, lilla, grønne farve lyste straks fra min hånd. Jeg lukkede øjne, lod omgivelserne omkring mig, suge sig til mig. 

Jeg kunne se hvor tætte ulvende nærmede sig. 

Træernes gang dukkede op i mit hoved. Ulverrende fik tråde i sig og før jeg ved at det havde jeg åbnet mine øjne, ladt et skrig forladte mine læber, lod hånden med runen støde til jorden samt den anden hånd var i luften. 

Det var som en vindsky, den blæste alle ulvende væk og træerne lænede sig langt tilbage. 

Jeg så rundt. Noget bevægede sig bag træet bag mig. 

Jeg begyndte at løbe og fik den vildeste fart. Så hurtigt jeg ingengang selv kunne nå at opfatte jeg faktisk kunne løbe så hurtigt. 

Jeg standsede op. Lukkede endnu en gang mine øjne. Bladene landede blødt på jordens hårde overflade. Grene knækkede og landede med et bump på jorden. 

Langsomt slog jeg mine øjne op igen og følte jordens overflade var væk. 

Jeg så ned. Jeg stod ikke på jorden, derimod hang jeg i luften. 

Noget bag mig, fik mig til at vende mig rundt. 

Human wolf, der overhovedet ikke lignede Emily. 

Lige i det den skulle til at sprænge på mig, landede jeg på jorden og den røg over på den anden side. Den vendte sig om imod mig. Som den skulle til at springe på mig igen, slog jeg benet ud, et støn lød fra mig i det jeg ramte. 

Endnu en gang var det som en vindsky, i det jeg sparkede den halve ulv væg. 

Jeg hoppede op i træet. Så ud over den store skov. 

☯☯

Jeg gav et sæt, slog øjne op og mit blik blev mødt Emily, Jose og Jacob.  Hurtigt bukkede Jose sig ned efter bogen og i en fart fik vi løbet væk fra skoven og hjem til mig. 

☯☯

"Det var ikke normalt hvad hun kunne der" startede Jacob ud med.  "Nope. Jeg begynder at tro bedste og mor Geraldine" lød der fra Emily og Jose som var igang med at pakke sengen sammen.  "Hun er Torial Marie Mariane Marry" lød der seriøst fra Jose.  "Heh. Guys? i ved godt jeg er her?", jeg så på dem på skift. De begyndte alle sammen at grine.  Jeg begyndte at gå bag ud, ud gennem døren og hen langs gangen.  Fik åbnet døren til roede rummet med besvær og fik hjælp af Jacob til at stille den ordenligt op af murgen igen.  Jacob lukkede døren og placerede en hånd på min ene skulder. Jeg sendte ham et smil og forsvandt ind på værelset sammen med ham.  Vi havde efterhånden fået ryddet mit værelse ordenligt op. 

☯☯

Værelset var blevet ryddet op og vi var forsvundet hjem til Jose.  Hendes værelse var virkelig gude flot. Babylyserød himmel seng, hvidt gulvtæppe under, hvide komode med nogle babylyserøde vaser ovenpå. Flotte natborde i hvid og en flot babylyserød stol med et hvidt pels over.  Jeg og Jacob sad og øvede nogle af mine kræfter ud af vinduet. Jose og Emily sad og øvede besværgelser. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...