Once upon a time

Min bedste og mor blir ved at bilde mig ind jeg er prinsesse. Mine veninder har overnaturlige evner. Jeg husker intet. Mine minder er blevet blokkeret. Jeg har overnaturlige evner. Jeg er speciel. Jeg er døende. Tori, eller skal jeg sige Torial, Torial Marie Mariane Marry. Hun er en ganske almindelig pige på sytten år. Eller, almindelig? hun har en rune på sin håndflade. En magisk rune. Når hun blir bange eller noget angriber hende, er det som det hele forsvinder. Hun har kræfter. Hun er magisk og meget speciel. En sjælden og speciel menneske race. Skygger følger hende og minder dukker op. (Ikke rettet)

3Likes
0Kommentarer
1619Visninger
AA

10. llllllllll

Jacob. 

Jeg så på uret der hang omkring mit håndled, 02:03. 

Et hårdt suk forlod mine læber. 

Jeg rejste mig op fra sengen, så på pigerne. Emily lå på ryggen med hænderne ned at siderne og dyne skubbet væk fra sin krop. Tori lå med sit ene ben under dynen, det andet over dynen, hendes ene hånd over sit hoved og sin anden hånd i hovedet på Emily. Jose lå på ryggen, den ene arm under hovedet og den anden gemt under dynen. 

Retarderet måder. 

Med langsomme skridt fik jeg bevæget mig ud på den mørke gang og fundet vej hen til Toilettet der lå lige ved siden af Tori's værelse og for enden af gangen. 

 

Jeg træk op i mine underbukser og shorts, derefter skylde jeg ned og vaskede mine hænder kort i det lune vand. 

Med ligeså langsomme skridt som før fik jeg bevæget mig ind i værelset igen. 

Jeg lukkede roligt døren efter mig, træk min t-shirt over hovedet og smed den på gulvet, hvorefter jeg lagde mig ned i sengen igen, træk mine dyne op til mine hofter, lagde mine arme under hovedet og begyndte at beglo'e det hvide ny malede loft. 

 ☯☯

Torial Marie Mariane Marry. 

Med et sæt fik jeg slået mine øjne op. 

Værelset var stadig mørkt og blev svagt lyst op fra gade-lygte lyset der slog gennem gardinerne. 

Roligt fik jeg mig vendt om på siden imod Jacob og Jose. 

Træk dynen op til mine bryster og gned mig langsomt i mine øjne. 

"Hvad er klokken?" spurgte jeg. 

Jacob gav et sæt fra sig, som han ikke havde lagt mærke til jeg var vågnet. 

Han løftede sin ene hånd som lå gemt under hans hoved. 

"Halv tre" svarede han og lagde hånden tilbage underhovedet. 

"Hvorfor er du vågen?" spurgte jeg endnu en gang og blev ved med at holde blikket på ham. 

"Jeg kunne ikke sove længere" svarede han og så kort på mig. 

"Og hvad er din grund så?" spurgte han uden at kigge på mig. 

"Marridt. Igen" svarede jeg med et suk, rejste mig op i sengen, gik ud imod kanten, hoppede ned og fik fat i min mobil som lå på et af de hvide små borde. 

Jeg kravlede tilbage under dynen og trykkede så på den runde knap med en firekant inden i midten. 

Min skærm lyste straks op, hvilket skar en smule i øjne. 

Jeg kunne se jeg havde fået en besked fra min mor, så jeg låste mobil op, gik ind på beskeder og begyndte så at læse, inden jeg hurtigt svarede hende.

Moooar!♥: Hey pulle!♥ Er først hjemme klokken syv, skulle tage ekstra vagt. Skal jeg tage morgenmad med?

Jeg: Ja endelig!♥ Har tre der overnatter! ^^

Jeg slukkede for skærmen, lagde min mobil under min hovedpude og lagde mig i samme stilling som for nogle sekunder siden. 

"Må jeg spørger om noget?", jeg så afventende på Jacob. 

Han sukkede dybt. "Hvad?". 

"Hvorfor er du så sur hele tiden? Hvorfor smiler du ik?" spurgte jeg, rettede en smule på min pude inden jeg gemte mine iskolde hænde under dynen. 

"Hvorfor skulle jeg smile?" 

"Måske for at vise at du er menneske? Eller for at sprede glæde?" forslog jeg. 

Hans blik landede på mig, inden det fjernede sig. 

"Der må da være noget som kan få dig til at smile?", han sendte mig et olmt blik. 

"Hey, lad vær at kigge på mig på den måde", jeg daskede ham forsjov på armen og begyndte at grine. 

Jeg bemærkede et skævt smil. 

"Må jeg havde lov til at spørger dig om hvad dit marridt handlede om?", jeg nikkede. 

"Jeg husker ikke særlig meget. Men det var som .. jeg kunne se os der lå og sov. Noget som overvågede os. Kort glimt af mine mor som stod i jeres hus helt panikslaget og snakkede med dine forældre" forklarede jeg med rynkede bryn. 

"Jeg kan ikke rigtig huske andet" mumlede jeg og krøb mig mere ind i den store dyne.

"Noget som overvåger os?" spurgte Jacob undrende. Fjernede sine hænder fra sit hoved af og lå sig om på siden. Træk dynen op over ham og så interesseret på mig. 

"Ja. Gennem mine vinduer. Og ... en eller anden stav som laver et slags hul i væggen og gør som man kan se ind" forklarede jeg mere detaljeret. 

Jacob så rundt i værelset. Pludselig lænede han sig imod mig, lagde min dyne over hovedet på os begge. Jeg kunne intet se længere. 

"Hvordan så staven ud?" hviskede han og jeg kunne fornemme hans øjne borde sig ind i mine. 

"Æhm ... grå, en smule brun. Crystal blåt lys for enden", jeg træk kort på mine skulder som det var ingenting. 

Jeg kunne fornemme Jacob's arme stramme sig, eftersom hans arm lå op af min dyne, eftersom han holde dynen nede på siden bag mig. 

"Har du en nøgle til bagdøren?" spurgte han. Hans stemme var blevet hård igen. 

"Æhm ja? I entre'en ved siden af døren på væggen, hænger et nøgleskab. Den hænder for sig selv uden nogle andre nøgler omkring" svarede jeg. 

Og inden jeg nåede at opfatte noget var Jacob væg og en mærkelig følelse startede i min mave. 

En følelse er usikkerhed. Jeg følte mig ikke helt tryg længere. Kun en smule. Ikke meget men lidt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...