Once upon a time

Min bedste og mor blir ved at bilde mig ind jeg er prinsesse. Mine veninder har overnaturlige evner. Jeg husker intet. Mine minder er blevet blokkeret. Jeg har overnaturlige evner. Jeg er speciel. Jeg er døende. Tori, eller skal jeg sige Torial, Torial Marie Mariane Marry. Hun er en ganske almindelig pige på sytten år. Eller, almindelig? hun har en rune på sin håndflade. En magisk rune. Når hun blir bange eller noget angriber hende, er det som det hele forsvinder. Hun har kræfter. Hun er magisk og meget speciel. En sjælden og speciel menneske race. Skygger følger hende og minder dukker op. (Ikke rettet)

3Likes
0Kommentarer
1609Visninger
AA

5. lllll

Torial Marie Mariane Marry.

Langsomt slog jeg mine øjne op og blev mødt en glaslampe, mørkebrun natbord og noget blomstret sengetøj.

Det kan kun være bedste's værelse det her. 

Roligt svang jeg dynen væk fra min varme krop, rejste mig og gik hen for at åbne døren men noget stoppede mig. 

Jeg drejede langsomt hovedet imod vinduet, hvor gardinerne ikke var blevet revet for. Noget sort forsvandt pludselig. 

Jeg åbnede døren, trådte ud i stuen og blev mødt en duft at te. 

"Det er ved at ske" hørte jeg min mors stemme inde fra køkkenet.  

Ned langsomme skridt bevægede jeg mig imod køkkenet. 

"Jeg ved det min kære. Og du må fortælle hende det" svarede bedste. Hvad snakker de om?

Jeg trådte ind i køkkenet og der blev straks stille. Både mor og bedste kiggede på mig med et trist blik. 

"Sovet godt min kære?" spurgte bedste og træk en stol ud. 

Jeg satte mig på stolen. 

"Det ved jeg ikke. I har tilfældigvis ikke set mine briller?" spurgte jeg og kneb øjne sammen. 

Jeg mærkede bedste's hænder som lagde sig omkring mine skuldre og begyndte at massere. 

"Du har dem på søde ven" grinte bedste og kyssede mig i håret. 

"Vi glemte at tage dem af da vi lagde dig i sengen" svarede mor med en svag stemme. 

"Men .. hvorfor kunne jeg se da jeg stod op, var inde i stuen men kan intet ser her inde?" spurgte jeg forvirret og så rundt, men det hele var sløret. 

Et suk lød fra bedste, inden jeg kunne mærke en sidde sig ved siden af mig. 

"Hør her min pige. Du er ved at transformere" lød bedste's stemme, samt jeg mærkede hendes hånd på mit lår. 

"Hvad mener du?" spurgte jeg og lod et grin slippe ud mellem mine læber. 

"Husker du historierne jeg fortalte dig og de andre piger som lille?" spurgte bedste. 

"Ja, hvor prinsesse Maria Mariane Marry blev til en slags heks, varulv, vampyr? Hun var meget magisk og kunne lidt at det hele" svarede jeg. 

Et suk lød fra min mor. "Det måske svært at forstå min pige men ... det var din kusine. For hundrede år siden ejede vi et slot. Dig mig og far, din kusine og min søster og hendes datter, Maria Mariane Marry. Men, der var krig. Folk var utilfreds med det findes en som dig og Maria, så de gjorde alt for at dræbe dig og Maria. Du og Maria døde. Jeg var gravid med en lille piger mere, heksen lagde en besværgelse som gjorde at du faktisk blev baby igen .. og jeg ligsom ..jeg fødte dig forfra. Vi flyttede her til for at starte op på en ny" forklarede min mor. 

Jeg lod et højt grin forlade mine læber men stoppede det så. Dårlig timing. 

"Hvem er jeg så?" spurgte jeg og så forvirret. 

"Dit fulde navn er Torial Marie Mariane Marry" fortalte mor og så med et seriøst ansigtsudtryk på mig.

"Torial Marie Mariane Marry?" gentog jeg og så olmt på hende.

"Ja" svarede bedste og mor i munden på hinanden. 

"Æhm okay. Men hvad er jeg ved at transformere til?" spurgte jeg forvirret. 

"Torial, du og din døde kusine var de eneste i verden der kunne det i kunne" forklarede min mor seriøst.

"Vareulv, vampyr, meget lidt heks og en masse andre ting" lød der endnu en gang fra hende. 

"Waow. Men i kunne vel ikke gøre så jeg bare kan se en lille smule?" spurgte jeg irriteret og rejste mig op, for derefter at rive fat i stolen og bevægede mig lidt hen langt køkkenet. 

"Se her darling, ræk mig dine briller" grinte bedste og skubbede mig ned i stolen. 

Jeg gjorde som hun sagde og hun tog imod dem. Jeg kunne fornemme hun lagde dem på bordet og før jeg ved at det begyndte bedste at sige et eller andet volapyk som jeg gik ud fra var russisk. 

"Her min pige, prøv nu" lød bedste's stemme og rakte min mine briller, jeg fik med besvær fat i dem, og fik dem så på. 

Det hele var tydeligt igen. Jeg grinte højt og så over det hele. "Shit det langtid siden jeg har kunne se så godt" grinte jeg endnu en gang. 

Bedste grinte. "Vil det så sige du er heks?" spurgte jeg og lavede et sjovt ansigt, hvilket fik bedste til at grine og nikke. 

"Men hvad er mor så?" spurgte jeg forvirret og kiggede hen imod mor. 

Bedste rakte mor et papir med strikket sweater i. 

Mor førte sin hånd imod bladet, det begyndte at lyse op og halvdelen af mors hånd forsvandt. Pludselig stod mor med en af de strikket sweater i hånden. 

"Waugh. Awesome! Næsten ligesom i 'The Mortal Instruments' du ved næsten ligesom Clary' og hendes mor kunne, som de eneste!" hvinede jeg. 

"Præcis" svarede mor. 

Jeg så grinende rundt. Mit blik stoppede på et billede der hang i vinduet. Jeg rynkede mine bryn og kiggede tættere på billedet. To piger, som ligner mig på en prik stod sammen og to damer der lignede min mor stod også sammen. Forskelligt tøj, og meget anderledes end nu til dages. 

J-jeg lignede hende?

"Det er dig. Mig. Maria og Lena. Lena var min søster. Og din moster", min mor så smilende hen på billedet, mens jeg sad forstenet.

 

"Men hvorfor er de her så ikke?!" udbrød jeg pludselig og så forvirret på mor og bedste.

"Vi var med i krigen. Vi og nogle andre var de eneste der overlevede omkring to familier mere. Lena og Maria døde i krigen. Og at i lige præcis også skulle ligne hinanden ligesom mig og Lena, det har vi aldrig fundet ud af. Maria havde næsten samme styrker som dig, borset fra hun ikke havde vampyr i sig" svarede mor. 

☯☯

"MEN HVORFOR!" råbte jeg irriteret efter min mor og åbnede bildøren for at komme ud og smække den. 

"STOP NU TORIAL!" råbte min mor vredt tilbage og låste bilen. 

"ARGH!" skreg jeg irriteret, åbnede hoveddøren hårdt og løb med det samme ovenpå for derefter at smække meget hårdt med min dør så det gav et brav i hele huset. 

Hvorfor reagere jeg sådan? .. så så hen på mit store aflange spejl jeg havde hængende oven over min seng på væggen. 

Mine øjne var ved at nærme sig en grøn, gulv farve. Mærkeligt. 

Jeg klemte mine øjne sammen og da jeg åbnede dem igen var de den normale brune farve. 

Jeg rev hurtigt mine sort og hvide VANS af mine fødder, smed dem på gulvet og løb over til mit skrivebord. 

Hurtigt træk jeg stolen ud, satte mig og tænde min computer. Jeg tastede min kode ind, og gik ind på google for at søge 'Torial Marie Mariane Marry'. 

En overskrift med mit fulde navn og min mors 'Geraldine Marry', kom frem i resultat.

Jeg begyndte at læse.

☯☯

"Du ikke den eneste der er ved at blive sindsyg" lød Jose's stemme fra telefonen. 

"Hvad nu?" spurgte jeg forvirret og forsat med at læse fra computeren.

"Jeg læste noget op på latinsk fra en af bedste's bøger af. Hun gik fuldstændig i panik og pludselig stoppede hun alle sine bevægelser og stod som frosset. Jeg læse det ved siden af og hun rørte på sig igen. Hun begyndte at snakke noget om hekse .. hun mener jeg er ... en heks", jeg spærrede mine øje op. 

"Jeg har noget jeg skal snakke med dig om imorgen" lød der fra mig. Jeg fik sagt farvel til Jose og vi lagde på.

Jeg rejste mig op fra mit skrivebord, gik hen til mit skab hvor jeg fandt noget tøj, hurtigt hoppede jeg i det, og som jeg skulle til at gå ind på Skype for at skrive til Jose jeg var på vej over til hende, stoppede jeg mine bevægelser. 

En brændene følelse startede i min håndflade. 

Jeg vendte hånden for at se hvad det var. Min hånd begyndte at lyse op i en blå farve, som begyndte at køre rundt og lave mønstret jeg de sidste par dage aka uger, havde sat og tegnet. 

Jeg rejste mig langsomt fra stolen og gik med små skridt hen imod mit spejl. 

Det var som alle mine møbler og min hvide væg farve forsvandt og blev istedet til et meget mørk og dyster rum. 

Jeg stalde mig foran spejlet, kørte stille min hånd op. 

Intet var at se. Jeg pressede min hånd længere frem imod spejlet og pludselig kom den brændene følelse tilbage og en vild blæst begyndte, samt farven skiftede til lilla. Jeg drejede hovedet til siden, eftersom det var begyndt at blæse endnu mere og før jeg ved at det lå jeg nok en gang på gulvet og alt var blevet sort. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...