Once upon a time

Min bedste og mor blir ved at bilde mig ind jeg er prinsesse. Mine veninder har overnaturlige evner. Jeg husker intet. Mine minder er blevet blokkeret. Jeg har overnaturlige evner. Jeg er speciel. Jeg er døende. Tori, eller skal jeg sige Torial, Torial Marie Mariane Marry. Hun er en ganske almindelig pige på sytten år. Eller, almindelig? hun har en rune på sin håndflade. En magisk rune. Når hun blir bange eller noget angriber hende, er det som det hele forsvinder. Hun har kræfter. Hun er magisk og meget speciel. En sjælden og speciel menneske race. Skygger følger hende og minder dukker op. (Ikke rettet)

3Likes
0Kommentarer
1615Visninger
AA

4. llll

Torial Marie.

Jeg slog langsomt mine øjne op.

Rakte ud efter fjernbetjeningen som lå på gulvet. 

Den må være faldet ned i nat. 

Jeg trykkede kort på den rødeknap og fjernsynet begyndte at starte op. 

 

Efter lang tid, hvor jeg bare havde lagt og zappet rundt, fik jeg bevæget mig ned i køkkenet, smurt en sandwich og bevæget mig ovenpå i værelset igen. 

Jeg fik smidt mig i sengen, med blikket fasthold på fjernsynet hvor der ligne nu kørte 'Big Time Rush' jeg virkelig elskede det. 

☯☯

Jeg slukkede for vandet i bruseren.

Åbnede den gennemsigtige halv gennemsigte dør, der både førte indtil brusekabinen men ikke mindst ud af brusekabinen.

Jeg fandt to håndklæder frem. Den ene brugte jeg til at gemme mit hår under og den anden til at gemme min krop under. 

Jeg åbnede vinduet, åbnede døren og slukkede lyset, hvorefter jeg drejede til venstre med det samme og endte i mit værelse. 

Vinduet ud til skoven skod åben på hvid gab og gjorde at regnen stormede ind. 

Irriteret lukkede jeg det, låste det og så hen imod min seng som stadig ikke var blevet redt eller noget. Men sådan er det altid om søndagen. Aldrig redt. Eftersom jeg bruger dagen på at ligge  og dovne den af. 

En gul lap var på det sorte lagen. 

Sukkende trådte jeg hen imod sengen, tog lappen op i hånden og begyndte at læse. 

Det var en skam smukke, i lyttede ikke til mig? En gang til og det bliver værst for jer selv. 

Jeg rystede grinende på hovedet, krøllede lappen sammen og smed det ud i skralde spanden. 

Med rolige skridt, bevægede jeg mig hen til mit skab. Fandt noget undertøj, nogle leggins og en stor sweatshirt. 

Hurtigt fik jeg hoppet i det, og fundet nogle hyggestrømper. 

Jeg smed håndklædet fra kroppen hen i vasketøjskurven. Tog min computer og satte mig hen i vinduet. 

Besvarede opkaldet. Jose's ansigt dukkede frem på skærmen og hendes stemme lød. 

"Har du også fået en lap?" 

Jeg nikkede grinende på hovedet, lænede mig lidt ud over vinduet, imod værelset. Fik mit håndkæde væk fra mit hår og kastet det hen i vasketøjskurven. 

Fik sat mit våde hår op i en roedet knold også sat mig ordenligt til rette. 

Taget det sorte ekstremt bløde tæppe omkring mig samt jeg afsluttede Facetime, og ringede istedet Jose op på Skype, invitere nogle andre venner.

Tog came til som altid og det var sådan mine søndag'er normalt forgik. 

☯☯

De andre var smuttet så ligne nu var det kun mig og Jose tilbage. 

"Hey, Tori?" 

Jeg løftede mit øjenbryn som et svar og Jose åbnede munden endnu en gang for at snakke. 

"Vil du ikke pleas, vær sød at fortælle mig hvorfor du stirrede sådan på Jacob" 

Et suk forlod mine læber inden jeg nikkede. 

Stalde min computer ud imod boblen af vinudet, der hvor det gik ud over, holde den helt henne ved glasset ved hjælp af mit knæ. 

"Du ved godt at når jeg ikke kan sove .. plejer jeg at sidde i vinduet og glo, eller gå en tur" startede jeg ud med og dækkede hele min krop til med tæppet og forsatte. 

"I Torsdags, Fredags, Lørdags og Søndags valgte jeg at gå en tur igennem skoven, den rute jeg altid går om aften. Men noget var mærkeligt. Flere gange har jeg set den her fyr, der ligner Jacob sådan .. helt præcist. Jeg har følt mig stalket. Alle de steder jeg gik hen, gjorde han os. Og hvis ikke han gjorde .. var der en skygge efter mig" forklarede jeg og afsluttede min lille fortælling med et suk. 

Jose lavede store øjne. Inden hun åbnede munden og træk sin dyne tættere indtil sig. Ikke den eneste der fryser. 

"Der er noget sært over ham. Hvorfor har du ikke fortalt mig det noget før?!", man kunne godt se hun var en smule urolig og bekymret for mig. 

"Fordi ... jeg lyder som en eller anden der er på soffer?" svarede jeg og Jose grinte svagt. 

"Ærligtalt så ja, men hvem ved? Næsten alle ting i den her verden kan ske og lade sig gøre" smilte hun og rettede sig. 

"Jeg er har det bare som jeg er ved at blive sindsyg" mumlede jeg irriteret og lukkede mine øjne i.

"Lige meget hvad jeg gør for at stoppe, kan jeg ikke stoppede med at tegne mærkelige tegn eller varulve. Og mine øjne ... de løber hele tiden i vand, eller sviger" mumlede jeg irriteret og rettede på mine briller. 

"Har du været til øjenlæge?" spurgte Jose og så undrende på mig. 

"Ja. De kan intet se" svarede jeg og sukkede dybt. 

Nogle bank lød på min dør, hvilket fik mig til at kigge væk. 

Den gik lidt op og min mor dukkede frem. 

"Klokken er tolv. Går du snart i seng skat?", jeg sendte hende et smil som et svar og hun lukkede smilende døren. 

"Sov godt min pige!" hørte jeg hende sige bag døren inden hendes skridt forsvandt fra gangen. 

"Jeg smutter nu. Jeg er os ved at være træt" smilte jeg og løftede min arm fra tæppet. 

"Samme her. Sov godt Tori. Elsker dig" 

"Aww, lige over" grinte jeg, lagde på og slukkede for computeren. Klappede skærmen i. 

Rejste mig op, lagde computeren blidt på skrivebordet og bevæget mig ud imod badværelset.

 

Jeg slukkede lyset, gik ind på værelset, lukkede døren, gik hen til vinduet jeg for fem minutter lige havde sat i. 

Jeg lagde tæppet sammen, og så kort ud. Mit blik blev mødt en skygge som langsomt forsvandt. 

En mærkelig fornemmelse strømmede i maven på mig og en utrolig hovedpine startede. 

Jeg lod et skrig forlade mine læber inden jeg med hænderne om hovedet faldt til gulvet. 

Skridt lød og før jeg ved at det stod min mor pludselig i døren og kom løbende imod mig. 

"Tori! ...SKAT! TORIAL!..." mere hørte jeg ikke. 

Jeg lå istedet bare at vred mig på gulvet og til sidst havde en søvn taget sig om mig og det hele blev sort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...