Once upon a time

Min bedste og mor blir ved at bilde mig ind jeg er prinsesse. Mine veninder har overnaturlige evner. Jeg husker intet. Mine minder er blevet blokkeret. Jeg har overnaturlige evner. Jeg er speciel. Jeg er døende. Tori, eller skal jeg sige Torial, Torial Marie Mariane Marry. Hun er en ganske almindelig pige på sytten år. Eller, almindelig? hun har en rune på sin håndflade. En magisk rune. Når hun blir bange eller noget angriber hende, er det som det hele forsvinder. Hun har kræfter. Hun er magisk og meget speciel. En sjælden og speciel menneske race. Skygger følger hende og minder dukker op. (Ikke rettet)

3Likes
0Kommentarer
1612Visninger
AA

3. lll

Torial Marie. 

(Fire dage senere)

Det havde været fantastisk hyggelig de sidste fire dage. 

Emily havde åbnet sig mere og mere op for os og snakket mere og mere. 

Nogle bank på min dør, fik revet mig ud af mine tanker. 

"Jaer?" råbte jeg.

Døren gik op og min mor stak hovedet ind. "Jose er her og jeg smutter på arbejde nu. Der pizza i fryseren hvis du bliver sulten", jeg nikkede kort, lagde computeren hen på bordet og så kort på døren som lukkede og noget satte sig ved min side. 

"Har du ingengang fået noget tøj på endnu?" lød der grinende. 

Jeg grinte kort. Rejste mig og fik bevæget mig hen imod mit skab. Jeg magter virkelig ikke at sige walk-in-closet vær gang. 

Jeg fandt et par sorte skinny jeans, løs t-shirt med hvid skrift, og en tyk guld streg nedenunder, sort blazer og et par sorte strømper. 

Hurtigt fik jeg skiftet til noget rent undertøj, og så til det tøjet jeg idag havde besluttet mig for at have på. 

Jeg samlede mit tøj jeg havde smidt på sofaen op, og smed det hen i min vasketøjskurv. 

Med sædvandelige skridt og det sædvandelig tempo, fik jeg bevæget mig ind på badværelset, børstet mit hår, mine tænder og lagt det sædvandelig lag mascara. 

Jeg lukkede vinduet til badværelset som sikkert var blevet åbnet af min mor, eftersom det ikke var mig og vi kun var to i huset. 

Jeg lukkede døren, og bevæget mig tilbage til mit værelse hvor Jose havde fundet min slikpose og tændt for det store toogfyrre tommer fladskærms tv der hang på min væg. 

"Jeg er klar til at gå nu" grinte jeg, greb ud efter slikposen, tog et stykke og smed den ned til hende igen. 

Jeg fik bevæget mig hen til mine hvide svævehylder som hang på væggen mit store skrivebord stod op af. 

Jeg greb ud efter en af mine mange deodoranter, fik sprøjtet mig under mine arme, og fundet min lady million parfume, sprøjtet mig selv med den og stald den på plads igen. 

Jeg rullede skyde døren til min skab hen af siden, gik ind og greb ud efter mine helt sorte læder Jeffrey Campbell højhæle, lukket skydedøren igen, sat mig ned på sofaen og fik dem bundet om mine fødder. 

Fjernsynet blev slukket og Jose fik rejst sig fra sofaen. 

Hun var iført en flot blomstret sommer kjole i en meget lys lyserød, hun havde et brunt bælte rundt om livet, nogle hvide stiletter, som matchede blomsten i hendes hår og nogle af blomsterne på den flotte sommerkjole. 

☯☯

Vi valgte begge at gå, da vejret var helt fantastisk, ingen blæst kun sol. 

Jeg drejede rundt om hjørnet og fik bevæget mig op i gruset med Jose ved min side. 

Vi bankede på, og efter meget få sekunder, blev den åbetn døren blev åbnet af Anette, som vi selvfølgelig gav os et kram. 

Med sædvandelig skridt bevægede vi os op af trapperne, hen langs den mørke gang, lavede den sædvandelig banke lyd på døren og trådte grinende ind i værelset til Emily som sad og smilte og var på randen til at grine. 

 

"Ej, jeg huske den gang hvor vi legede super helte" udbrød jeg pludselig og så grinende hen imod døren ind til Emily's walk-in-closet. 

Jose begyndte pludselig også at grine. 

"Specielt da Emily prøvede at slukke 'ilden' og havde fyldt en kande med vand og helt ud over hele gulvet" lød der fra Jose og pludselig begyndte Emily også at grine. 

☯☯

"Jeg tror faktisk vi er ved at være slut" smilte Jose og rakte mig bogen jeg havde bedt om. 

"Enig" mumlede mig og Emily i munden på hinanden. 

Et grin lød fra os begge. Lige i det Emily skulle åbne munden for at sige noget blev hun afbrudt af en banken på døren. 

Vi så alle afventende imod den lukkede dør. 

Den gik langsomt op og ind trådte Anette. 

"Vi skal spise nu. Jeg vidste ikke helt om i ville spise med piger, men jeg har dækket op hvis det er" smilte Anette. 

"Altså jeg er selv hjemme hele aften og min aftensmad ville nok stå på frysepizza, men hellere end gerne. Jeg savner din mad" smilte jeg og rejste mig op. 

"Og jeg savner dine komplimenter" grinte Anette og lukkede døren efter os. 

"Så er det jo super at jeg blir til klokken ni, så kan du jo altid bare komme ind hvis du ønsker at høre nogle komplimenter?" grinte jeg og så på hende. 

Hun grinte fjoget og lagde en arm omkring mig. 

Jeg slap det brune galænder og fulgte med de andre ind i det flotte mørkebrune køkken. 

"Vil du ikke have et par sko på Tori? gulvet er beskidt" lød Karl's stemme henne fra enden af bordet.

"Det går. Jeg er ikke faldt om endnu" grinte jeg, træk stolen ud og satte mig mellem Jose og Emily. 

Karl grinte og åbnede så munden for at sige noget igen. "Så du fortrækker stadig bare at rende rundt i strømpersokker?". 

Jeg nikkede grinende på hovedet og vi alle fem begyndte at grine. 

"Ligesom i gamle dage".

 

"Jose min pige, du er da blevet en stille lille en hva?" spurgte Karl og så hen på Jose som sad med lyserøde kinder. 

"En smule" svarede hun og grinte svagt. 

"Hvordan går det egentlig med dine forældre Tori?" spurgte Karl endnu en gang og proppede sin mund med noget brød. 

"Sådan lidt op og ned. De blev skilt lige kort efter i flyttede" svarede jeg og spiste noget af mit salat. 

"Hvem bor så hvor?" spurgte Anette og løftede sine bryn, samt hun førte et stykke kød ind i munden. 

"Far bor i Nashville og mor bor her" svarede jeg samt jeg fik tygget af munden. 

"Hvorfor blev de egentlig skilt?" spurgte Emily og så spørgene på mig samt hun smilte svagt. 

"Flere forskellige grunde. De kunne ikke rigtig sammen længere, skændes hele tiden også fandt far pludselig en ny" forklarede jeg kort. 

Der blev pludselig stille i køkkenet og en person satte sig ned ved siden af Anette. 

Det kulsorte hår så ned i gulvet samt de flotte store brune arme træk stolen lidt ind til bordet. 

Han så op, og mit blik blev mødt de brune øjne jeg også havde set for nogle dage siden. Blikket var koldt og følseslaget. 

"Hvad syndes du så om hende?" spurgte Karl og afbrød dermed stilheden der havde lagt sig. 

"Hvis jeg skal være ærlig så ville jeg nok bedømme hende som en bitch" svarede jeg som det var ingenting. 

De begyndte alle at grine ligeborset fra Mr. NoFeelings ved siden af Anette. 

"Hvad med dine forældre Jose, hvordan går det med dem?" spurgte Karl og fyldte nok en gang sin mund med mad. 

"Som det altid gør" forklarede Jose og grinte kort, hvilket vi andre også gjorde. Stadig borste fra Mr. NoFeelings. 

Vi begyndte sådan lidt alle at snakke på skift kryds og tværs, så man kunne ikke rigtig beskrive samtalerne.

☯☯

"Er du sikker på vi ikke skal hjælpe med noget Anette?" spurgte mig og Jose i munden på hinanden. 

"Jeg er helt sikker piger, smut i bare ovenpå" grinte Anette. 

 

"Så du lige Mr. NoFeelings ved siden af Anette" mumlede jeg overrasket og kastede mig ned ved siden af Emily. 

Et grin lød. Det var Emily's. "Det er Jacob" mumlede hun og så skiftevis på os. 

Jeg lavede store øjne og lænede mig roligt imod hende. 

"No fucking way!" grinte Jose hysterisk og satte sig op. 

"Men?.. han var jo, lille, slaske daske" prøvede jeg, og lavede 'lille' med mine hænder og begyndte at kaste mine armerundt fra den ene side til den anden hvilket fik Emily til at grine højt. 

☯☯

Vi må hellere hjem inden det bliver mørkt.

"Er i gået?" spurgte Emily og trykkede gem. 

Vi nikkede begge to og jeg samlede min oplader sammen, lukkede computerskærmen i og lagde alt det jeg nu havde fremme ned i min taske. 

"Jeg kan spørger om Jacob vil køre jer hjem?" tilbød hun og rejste sig op. 

"Nej nej, det fint" svarede mig og Jose i munden på hinanden. 

Efter at have fået bundet mine sko, fik jeg rejst mig op, fået min jakke på og lod den som altid stå åben. 

Jeg svang mine taske om mine skulder og gik ud lige efter Jose. 

 

"Vi ses vel i skolen?" smilte jeg og stoppede op da jeg kom udenfor. 

"Ja vi gør så. Vi ses piger" smilte Emily. Jeg trådte et skridt imod hende og træk hende ind i et længdes fuld kram. 

Hun holde stramt omkring mig, hvilket jeg også gjorde hende. 

Jeg slap roligt grebet omkring hende og trådte tilbage så Jose kunne komme til. 

"Husk nu du altid kan ringe eller skrive" smilte jeg samt jeg lod et grin slippe ud, og daskede hende kærligt på armen, samt jeg begyndte at gå med Jose ned af gårdspladsen. 

"SELVFØLGELIG! PAS GODT PÅ HINANDEN!" råbte Emily efter os. Jeg hørte kort et grin inden døren blev lukket i. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...