Unbreakable<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2015
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Igang
Hvordan tror du, du ville få det hvis du var chef for et mega firma, samtidig med at du skulle passe din fars penthouse klub mens han lå indlagt på kanten mellem liv og død? Det liv må Ida på 19 leve med og har gjordt det i snart et halvt år. Ida og hendes to brødre Jason på 23 og Noah på 9 har altid levet livet luksus, de manglede ingenting., men efter tabet på deres mor den forrige sommer er alt gået ned af bakke. Ida er en travl pige, der måtte overtage begge sine forældres job. En dag efter en lang nat på klubben, da selveste Harry Styles dukker op og Ida falder for ham men hvad hun ikke ved er at Drengene og Harry har en plan om at score hende for derefter at ydmyge hende.. Alt er et stort skuespil.. Men som planen er ved at lykkes for drengene dukker en hvis person op.. (Første kapitler er fra sidste år så de er ikke ligeså gode men hæng på, det blir bedre:))

10Likes
3Kommentarer
2978Visninger
AA

3. You don't get it?

(Fire måneder senere)

Idas P.O.V

"Harry stooooooop" grinte jeg, og vred mig. "Du kan bare lade vær med at være så flabet" smilte han og blev ved med at kilde mig. Jeg sad på klubben sammen med drengene og Avi og vi var alle blevet godt og grundigt fulde.

 Ja Harry og hans venner var blevet mine bedste venner, de var virkelig søde og var altid klar på sjov. Når ja, Avi aka Aviaja, min bedste veninde siden tredje klasse, vi havde altid været bedste veninder og lavet alting sammen. "Du er for meget Harry... Møgunge" Grinte jeg.

"Hvad kaldte du mig lige der?" spurgte Harry chokeret, med et smil på læben. "Hun kaldte din en møgunge, hvilket jeg vil give hende ret i" Svarede Louis og smilte flabet. "Nå så nu er du på hendes side hva´, vi har jo også kun kendt hinanden i, 4 år men det jo intet i forhold til hvor længe dig og Ida har kendt hinanden som er i hvad, fire måneder" Svarede Harry fornærmet og forsøgte ikke at grine.

"Jeg kan ikke gøre for at jeg ikke er ligeså kedelig som dig søde skat" fniste jeg med et flabet smil. Harry lavede "sad face" og kiggede trist på mig, jeg kunne ikke lade være med at grine af ham da han lignede en lille dreng der ikke måtte få slik. Den dreng var altså ikke helt normalt, det var ligesom første gang jeg mødte ham, faktisk samme sted som nu.

 

Mine tanker blev afbrud af min telefon der ringede i min lomme. Jeg vred mig ud af Harrys greb og bevægede mig udenfor for at kunne hører noget,"Det er Ida?" sagde jeg, der gik noget tid før jeg hørte nogen sige noget, "Ida! Hvor er du henne" Spurgte en bekendt stemme, Ryan.

Ryan var min kæreste og har været det i de seneste to år, vi havde et meget unormalt forhold, men alligevel elskede jeg ham over alt på jorden, men her på det seneste har vores forhold ikke lige været det bedste. 

 

En dag jeg var på arbejde på klubben, var der for mange bartendere så jeg blev sendt hjem, da jeg så kom hjem til vores fældes lejlighed lå han med en anden. Vi snakkede ikke i to uge, men så kunne jeg ikke undværre ham mere så jeg tilgav ham, for jeg holder så fandens meget af ham.

Så efter jeg mødte Harry og de andre har han været pisse jaloux, hvilket jeg i starten syntes var sødt, men nu er det begyndt at gå mig på nerverne. "Jeg er på klubben, hvorfor?" Svarede jeg undrende. "Hvem er du sammen med?". "Drengene og Aviaja"..

Der var stille lidt, før han kom med et dybt suk. "Jeg kommer og henter dig nu, pak dine ting.." Sagde han koldt og lagde på.. Hvad skete der lige der, han plejede aldrig at være sådan når jeg var sammen med dem, altså han var da små sur når jeg skulle være sammen med dem men han plejede aldrig at være så kold.

Jeg sukkede irreteret og gik tilbage til de andre, hvorfor skulle han lige ødelægge stemningen på den måde, nu var det lige så hyggeligt og jeg har ikke set dem på det sidste på grund af arbejde så det var ekstra træls at skulle gå allerede...

 

"Hvad så´ hvem var det" Spurgte Avi som lå med hoved på Naill og kiggede på mig. "Ryan... han kommer og henter mig nu" svarede jeg trist. "Gider du ik være sammen med os mere?" kom det fra Naill, jeg sukkede igen.. "Jo, det vil jeg virkelig gerne, og jeg ville ønske jeg kunne blive men Ryan er jaloux..."

Louis kiggede undrende på mig. "Så bare fordi han er jaloux må du ikke være sammen med os eller hvad". "Han kan ikke lide jeg er sammen med andre drenge hvis jeg bliver fuld" sukkede jeg og pakkede mine ting sammen. "Vi laver skuda ikke noget med dig man" Sagde Liam frustreret..

Jeg kiggede opgivende på dem, og rettede mit blik på Harry der sad med en smøg. Jeg tog den ud af hånden på ham, og tog et væs af den og lød røgen fylde mine lunger da min mobil vibrerede, det var helt sikkert Ryan, jeg pustede røgen ud og tog mobilen op af min taske.

 

To: Ida

From: Ryan<3

I'm down here, hurry.... - Ryan

 

"Vi ses.. Ryan er her" sukkede jeg og sagde farvel til de andre. "Du ringer bare hvis det er" Sagde Avi da jeg trak hende ind i et stort kram, jeg nikkede og trak mig fra hende igen og gik mod udgangen vi tideligere var kommet fra. Hvorfor skulle Ryan altid blande sig når jeg var sammen med de andre, jeg sagde da heller ikke noget til det når han var sammen med nogle af sine pige venner.

 

Men inden i opfatter Ryan som en idiot, skal jeg nok også lige sige at når jeg ikke er sammen med drengene og han ikke er jaloux så er han en fantastisk kæreste, han er virkelig god at græde ud ved og han forstår mig, på visse punkter, godt nok var vi ikke det lykkelige par som folk går og tror..

Min og hans familie tror vi svæver på en lyserød sky og aldrig skændes eller noget. Drengene og Aviaja var de eneste der vidste sandheden om vores forhold, hvis man ikke vidste det ville man tro vi var "the perfect two" men som jeg sagde før så elsker jeg ham overalt på jorden alligevel...

 

Elevatoren digede og dørende gik op. Jeg gik ud i kulden, og fik øje på Ryan der stod lænet op af bilen, jeg gik forbi ham og satte ind i bilen uden at skænke ham et eneste blik.

"Hvad er der med dig skat" spurgte han da han havde sat sig ind, "Hvorfor kom du" Svarede jeg og kiggede ud af forruden. Ryan sukkede og startede bilen. "Jeg er ikke tryg ved at du er sammen med de fyre" Sukkede han. Jeg kom med en "tss" lyd og kiggede på ham. "Er du da Jaloux?" spurgte jeg direkte.

"Jeg elsker dig forhelved Ida, det er da klart jeg blir jaloux når du er sammen med fem fyrer der ikke ligefrem er grimme vel" sagde han stille. "Kan du ikke bare stole på mig Ryan" Spurgte jeg opgivende. "Jeg stoler på dig, det er de fyrer jeg ikke stoler på". "De er forhelved bare mine venner" Sukkede jeg.

Tror han jeg laver noget med dem eller hvad siden han ikke stoler på at de bare er mine venner, jeg kunne aldrig finde på at lave noget med dem når jeg er sammen med Ryan. "Jeg kender dig Ida, hvis i får lidt for meget at drikke så ender du sammen med dem på toilettet" Sagde han hårdt men stille.

 

Han kunne virkelig fået mit pis til at koge nogle gange, hvad fanden tænker han lige om mig, Yes yes, jeg knepper folk til højre og venstre, ja klart du kender mig. Kan du mærke ironien... Gard man... Jeg laver skuda ik en skid med nogen når jeg er fuld, jeg kan godt styrer mig, jeg ville aldrig være Ryan utro ligesom han var mod mig, jeg ville ikke udsætte ham den samme smerte som jeg følte da jeg opdagede det, det kunne jeg bare ikke...

"Ja klart du kender mig når du ikke stoler en skid på mig, jeg troede sku vi stolede på hinanden efter næsten to år sammen" Svarede jeg en smule såret over at han ikke stolede på mig efter to år sammen men holdte min facade jeg havde sat op. "Så stopper du fandme!" Råbte han. "Det er skuda det du sidder og siger!" Sagde jeg og hævede stemmen. "Gu´gør jeg ej man! Jeg siger bare at..." "Nej Ryan! Jeg gider ikke høre på dig lige nu!.. Stop bilen!" Afbrød jeg ham, jeg kunne ikke være i nærheden af ham lige nu, det blev for meget for mig...

Bilen stoppede hårdt op og jeg åbnede døren. "Hvis du skal sidde og sige du ikke stoler på mig så gider jeg ærligtalt ikke høre på dit pis" Sagde jeg lavt men hårdt og lukkede døren.

Tårnene pressede sig på men, han skulle ikke få mig til at græde. Jeg kunne høre hjulspind og lyden af bilens motor langsomt forsvinde igen, og jeg begyndte at gå, men vidste ikke hvor jeg skulle gå hen, jeg ville ikke tilbage til lejligheden hvor Ryan var, måske kunne jeg være hos Avi.. Vent hun var ovre med Cameron.. super.. Så prøver jeg at ringe til Harry.

 

"Det er Harry" lød det kort efter, lyden af hans rolige og blide stemme fik tårnene til at løbe over, jeg snøftede kort "Ida? hvad sker der?" Spurgte han bekymret. "M.. Må jeg være hos dig" snøftede jeg. "Øh, ja selvfølgelig, hvor er du, jeg kommer med det samme" svarede han og lød forvirret. Han lagde på og jeg satte mig over på en bænk der stod ikke så langt væk.

 

En bil stoppede, jeg gættede på det var Harry, han kom løbene over til mig og lade beskyttende sine arme om mig, jeg hulkede og knugede mig ind til ham. "Shhhh, det okay, jeg er her" tyssede han på mig.

Vi stod og krammede i noget tid før jeg trak mig væk, han tørrede mine tårer væk og kiggede mig i øjnene. "Skal vi kører hjem" spurgte han, jeg rystede kort på hoved. "Kom" sagde han og tog min hånd, vi gik over til bilen og satte os ind, jeg vidste ikke hvor vi skulle hen men så længe det ikke var hjem var jeg ligeglad. Vi satte os ind i bilen og kørte af sted..

 

Der var stille, jeg sad med et tomt blik og kiggede ud af forruden og tænkte på mig og Ryans samtale, havde jeg overreageret? Det var nok alt det alkohol der gjorde mig lidt vrissen, jeg var også blevet ret træt, det havde været en lang dag og jeg glædede mig til at komme i seng.

"Hvad skete der" Afbrød Harry mine tanker. "Han stoler ikke på mig når jeg er sammen med jer, men jeg forstår bare ikke hvad hans problem er.. Jeg stoler på ham når han er ude med sine pige venner, også selvom han har været mig utro engang...

"Det hele begyndte efter jeg havde busted ham i at være i seng med en anden, hvis jeg ikke gjorde som han sagde, slog han mig, det ske... "Ida forhelved! Hvorfor har du ikke sagt noget" sukkede han, jeg trak vejret kort. "Jeg ved det ikke" svarede jeg lavt og kiggede ned af mig selv, Ryan have sagt jeg ikke skulle fortælle det til nogen.

 

Bilen stoppede, Harry og jeg stod ud af bilen, jeg kiggede rundt og opfattede hurtigt hvor vi var, på udsigts pladsen hvor man kunne se ud over hele Atlanta.

 

Beklager hvis det ikke rigtig giver mening, jeg startede med at skrive noget men syntes ikke det var godt nok såååå det er blevet ændret et par gange men håber det er okay

-Emilie

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...