Unbreakable<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2015
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Igang
Hvordan tror du, du ville få det hvis du var chef for et mega firma, samtidig med at du skulle passe din fars penthouse klub mens han lå indlagt på kanten mellem liv og død? Det liv må Ida på 19 leve med og har gjordt det i snart et halvt år. Ida og hendes to brødre Jason på 23 og Noah på 9 har altid levet livet luksus, de manglede ingenting., men efter tabet på deres mor den forrige sommer er alt gået ned af bakke. Ida er en travl pige, der måtte overtage begge sine forældres job. En dag efter en lang nat på klubben, da selveste Harry Styles dukker op og Ida falder for ham men hvad hun ikke ved er at Drengene og Harry har en plan om at score hende for derefter at ydmyge hende.. Alt er et stort skuespil.. Men som planen er ved at lykkes for drengene dukker en hvis person op.. (Første kapitler er fra sidste år så de er ikke ligeså gode men hæng på, det blir bedre:))

10Likes
3Kommentarer
2979Visninger
AA

6. Love comes unexpectedly

Harrys P.O.V

"Jeg tror ikke det er en god ide drenge" svarede jeg ærligt. "Kom nu Harry, du har været single så længe nu, er det ikke på tide at du kommer ud og dater" spurgte Liam opgivende.

Drengede havde fået den ide at de ville lave en konkurrence hvor vinderen vandt en date med mig. Det var ikke fordi jeg ikke ville, men jeg føler mig "billig" eller hvad man nu vil kalde det, forstå mig ret, det med at bare fordi jeg ikke har fundet en pige jeg føler mig tiltrukket af så skal andre arrangere en date for mig ved at lave en konkurrence det føles bare ikke helt rigtigt.

"Okay fint, jeg gør det" sukkede jeg hårdt. Det var jo kun en date, ikke en ny kæreste vi snakkede om, det kunne jeg vel godt.. Niall rejste sig og klappede mig på skulderen før han gik. "Jeg tænker at vi finder de piger du har mest tilfælles med og så finder vi den pige du bedst kan lide og Wupti.. du har en date" Udbrød Louis glad

"Hvem kan bedst lide hvem" Kom det bag mig. Jeg vendte mig rundt og syntes at min smukke veninde mødte mig så et smil dannede sig på mine læber, hendes lange lysebrune hår hang ned af hendes kønne ansigt. Hendes søde smil på hendes ligeså perfekte og bløde læber gav mig kuldegysninger..

Vent, hvad er det jeg tænker.. Jeg er ikke ved at blive vild med Ida.. Var jeg? Nej, det var planen at score hende ja, men der skulle ikke følelser ind i det.. Louis afbrød mine tanker "Hvem Harry bedst kan lide af de piger han har mest tilfælles med, vi laver en slags konkurrence om hvem der har mest tilfælles med Harry og så vinder man en date med ham" Smilede han tilfreds.

Idas smil faldte lidt, sig mig blev hun trist over det. "Det lyder... Hyggeligt" Svarede hun men et svagt smil som jeg godt kunne se var falsk. Hvad skete der lige her? Hun vendte sig om og forlod stuen hvor vi andre sad. Jeg rejste mig op og fulgte efter hende ud i køkkenet hvor hun stod og kiggede ud af havedøren men et glad vand oppe ved munden.

"Hvad var det" Spurgte jeg og hentød til det der skete inde i stuen ligefør. Hendes blik mødte mit "Ik noget Harry, det... har bare været en dårlig dag" Svarede hun og smilede svagt til mig. Jeg kiggede på hende men et løftet øjenbryn og gik over og stillede mig overfor hende og kiggede seriøst på hende.

"Du ved du kan fortælle mig alt, ligemeget hvad det er" Sagde jeg stille og kiggede hende i øjnene. Hun flyttede igen sit lettere triste blik ud af vinduet og nikkede svagt. "Vil du ikke nok fortælle mig hvad det er der plager dig" prøvede jeg igen..

En tårer banede sig vej ned af hendes kind som hun hurtigt tørrede væk inden hun igen så på mig, der var helt stille i noget der føltes som flere minutter inden hun brød den "Jeg kan ik´" svarede hun og forsvandt ud af køkkenet og kort tid efter hørte jeg hoveddøren smække. Jeg var godt og grundig forvirret, hvad gik der af hende?

 

Idas P.O.V

Jeg kunne ikke fortælle Harry det, det var forkert på så mange måder, jeg kunne ikke sige det til ham.. Jeg parkerede min bil ud foran Ryans hus og steg ud af bilen..

Døren blev åbnet inden jeg nåede at banke på "Hey" hilste Ryan på mig og kyssede mig kort på munden inden han trådte væk fra døren så jeg kunne komme ind "Hej skat" Svarede jeg og tog min jakke af. "Han er inde i stuen, han gik om kuld for en time siden" smilede han til mig mens han tog min hånd og førte mig ind i stuen og et smil bredte sig på mine læber da jeg så Noah ligge helt væk i sin søvn på sofaen med et tæppe over sig og lidt savl ud af munden.

Han var altså noget af det sødeste og dejligste på jorden. Jeg grinte svagt og mærkede nogle arme om livet på mig og et kys på min skulder så jeg vendte mig rundt og kiggede ind i de dejligste grønne øjne, han gjorde mig så lykkelig. "Jeg har savnet dig baby" hviskede han og plantede sine læber på mine i et blidt kys. Jeg fniste i kysset og trak mig lidt væk fra ham "Jeg har også savnet dig skat" sagde jeg stille.

Vi blev afbrudt af Ryans mobil der ringede, han trak sig væk og kiggede ned på den og hurtigt og en anelse nervøs op på mig igen inden han tog den og forlod stuen. Mærkeligt? jeg tænkte ikke mere over det så jeg vendte mig over mod Noah og satte mig på hug foran ham.

"Skal du med hjem basse" spurgte jeg lavt og kørte hånden igennem hans hår så han rykkede på sig og slog svagt øjnene op og kiggede på mig. "Ida?" spurgte han og satte sig op. "Yes det mig" Grinte jeg svagt og løftede ham op og bar ham ud i gangen hvor jeg tog hans ting og ventede på at Ryan kom tilbage.

"Hør Avi, det ikke så godt du ringer lige nu, Ida er her.." .... "Nej hun ved ik det er dig".... "Jeg kommer over til dig om lidt babe, jeg må smutte nu." kunne svagt hører ham snakke inde fra et af værelserne.. Jeg var i chok, var det min Avi han snakkede med og kaldte han hende lige babe.. Det kunne ikke tegne godt det her, hvad hvis han havde noget kørende med hende, bag min ryg.. Var han mig utro..

Okay ro på Ida, det kunne ikke passe før andet er bevist. Stol nu på ham. Ryan kom gående tilbage og så ud som om intet var sket. "Hvem snakkede du med" Spurgte jeg.. Ja jeg kunne da godt spørge ham for at se om han løg. "Det var bare min mor babe" Smilede han. "Mhmmm hvis du vil lyve overfor mig så okay da".

Tænkte jeg. Jeg nikkede kort "Tak for at du ville passe Noah mens jeg var væk" takkede jeg ham og åbnede døren og skulle til at gå ud men Ryan tog fat i mit håndled. "Hov hov, hvorfor så hurtig" Spurgte Ryan undrende. Jeg vendte mig om og sukkede svagt. "Hvorfor lyver du overfor mig Ryan" spurgte jeg ham direkte.

Ryan kiggede forvirret på mig "Hvad mener du" svarede han. "Det var jo ikke din mor du snakkede med ligefør, jeg hørte dig snakke med Avi, Ryan. Du ville ik kalde din mor babe ville du?" Spurgte jeg svagt og mærkede en tårer bane sig vej ned af min kind og jeg var ikke for langsom til at tørre den væk.

Ryan bed sig svagt i læben og kiggede ned i jorden.. "Har du været i seng med hende?" Spurgte jeg videre og så ham vende blikket hen på mig.. "Har du Ryan?" spurgte jeg højere.. "Ja.." svarede Ryan lavt, nærmest hviskende.. Jeg fik en knude i maven.. Det kunne seriøst ik passe..

Tårrene gled ned af mit forstenede ansigt "Hvorfor?" spurgte jeg svagt.. "Jeg... Jeg er forelsket i hende Ida" hviskede Ryan og kiggede på mig med tårer i øjnene.. Han var forelsket i min bedste veninde og ingen af dem havde sagt noget til mig. Hvordan kunne jeg være så fucking blind. Det var skuda derfor han var efter mig altid når jeg var sammen med fyrer, han var bange for jeg lavede samme nummer som ham, hvor lavt.

Hele min verden ramlede sammen, jeg kunne ikke styrer mine tårer mere. "Sig noget Ida" græd han.. "Jeg har ikke mere at sige eller at gøre her Ryan" snøftede jeg svagt og forlod ham grædende i døren. "Undskyld Ida forhelved..." Råbte han grådkvalt efter mig. Jeg ignorerede ham og fortsatte mod min bil hvor jeg låste op og satte Noah ind og skyndte mig selv ind da jeg hørte Ryan komme løbene.

Jeg nåede at smække døren og starte bilen inden han nåede helt hen til mig. "Ida tilgiv mig, jeg elsker dig mere end nogen anden på jorden" bankede han på min rude. Hulkende trådte jeg speederen i bund og kørte væk, lang væk fra alting.. Nok var Ryan forelsket i min bedste veninde og havde været i seng med hende, men var jeg bedre selv?

Det kan man ikke ligefrem sige, jeg var selv blevet vild med en anden men jeg holdte det for mig selv og fortrang det, jeg kunne aldrig finde på at være Ryan utro, det fortjente han ikke. "Er dig og Ryan ikke kærester mere" kom det fra Noah, jeg sukkede svagt og kiggede kort på ham. "Nej det er vi ikke Noah" svarede jeg ham...

 

♥♥♥

"Noah opfør dig nu ordenligt" sagde jeg opgivende til ham. Mit humør har ikke ligefrem været det bedste den seneste uge. Jeg har slet ik haft overskud til noget eller snakke med nogen, men jeg måtte jo tage mig af Noah og det kunne jeg også næsten kun lige klare.

Han har savnet Jason meget de sidste par dage og han var ikke den eneste. Jeg kunne virkelig godt bruge ham lige nu men måtte erkende at det ikke blev lige foreløbig at vi så ham. "Du er heletiden sur Ida, Jeg vil have Jason han er meget sødere end dig" hulkede han, og sparkede igen til stoffet han havde sparket på gulvet tideligere.

Jeg måtte tage ham med på arbjede da jeg ikke orkede at snakke med nogen hvilket resulterede i at jeg ikke fik nogen til at passe ham så jeg måtte jo tage ham med.

"Undskyld Noah.." sagde jeg og gik over til ham for at trøste ham. "Skal jeg prøve at ringe til ham på skype?" spurgte jeg yderligere og tørrede hans øjne. Han nikkede og krammede sig ind til mig og snøftede kort før jeg rejste mig og hentede min Computer og satte den ned til ham på gulvet.

Jeg fandt hurtigt Jason og ringede ham op. Hans glade ansigt poppede op på skærmen "Sup mine søskende" Hilste han glad men hurtigt forsvandt hans glæde da han så to forgrædte ansigter på hans skærm. "Hvad er der med jer" Spurgte han trist "Vi savner dig" Små grinte jeg og kiggede ned på Noah.

"Jeg savner også jer, men hey om to måneder er jeg hjemme igen" Svarede han med et smil på læben igen. Et svagt smil formede jeg også på mine læber da jeg hørte at han var tilbage om to måneder "Jaaaaaaa" skreg Noah nærmest så jeg måtte tysse på ham. "Så kan din søster få fred for dig i noget tid og være sammen med sin kæreste og venner igen uden en lille møgunge på slæb" Grinte han til Noah og væk var mit smil igen og tårene pressede sig på.

Jason måtte have bemærket det siden han bad Noah om at finde et eller andet han kunne vise ham så han gik sin vej. "Ida hvad er der med dig?" spurgte han bekymret. "Ryan.... Ryan var sammen med Avi.. han er forelsket i hende" snøftede jeg kort da det var hårdt at fortælle igen. "Den nar" sagde Jason vredt. "Jeg er ikke bedre selv Jason" sukkede jeg og kiggede kort væk. "Hvad mener du?" spurgte han. "Jeg er... jeg er vild med Harry" hviskede jeg og kiggede ned i gulvet. "Ida forhelved.." sukkede han hårdt

 

Bom bom hva´ Så var der drama Hahah! 

Okay jeg har snakket med Carolina og vi er blevet enige om at lave kapitlerne lidt kortere for vi synes selv at de bliver kedelige til sidst. Carolina regner med at skrive et nyt kapitel når hun kommer hjem her den 3 April 

Der kommer nok ikke så mange kapitler op fra min side af indtil den 4 Maj for jeg skal konfirmeres i år og der er 147 ting jeg skal have gjordt inden da.. Såååå det bliver nok kapitler fra Carolina de næste par gange

Sååååååås -Emilie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...