Unbreakable<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2015
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Igang
Hvordan tror du, du ville få det hvis du var chef for et mega firma, samtidig med at du skulle passe din fars penthouse klub mens han lå indlagt på kanten mellem liv og død? Det liv må Ida på 19 leve med og har gjordt det i snart et halvt år. Ida og hendes to brødre Jason på 23 og Noah på 9 har altid levet livet luksus, de manglede ingenting., men efter tabet på deres mor den forrige sommer er alt gået ned af bakke. Ida er en travl pige, der måtte overtage begge sine forældres job. En dag efter en lang nat på klubben, da selveste Harry Styles dukker op og Ida falder for ham men hvad hun ikke ved er at Drengene og Harry har en plan om at score hende for derefter at ydmyge hende.. Alt er et stort skuespil.. Men som planen er ved at lykkes for drengene dukker en hvis person op.. (Første kapitler er fra sidste år så de er ikke ligeså gode men hæng på, det blir bedre:))

10Likes
3Kommentarer
2972Visninger
AA

4. Forgiveness

 

Idas P.O.V

"Hvorfor har du taget mig her hen" spurgte jeg undrende. Harry vendte blikket fra udsigten og hen på mig. "Jeg plejer at tage her hen for at tænke eller bare komme væk fra det hele" sagde han og vendte igen blikket mod byen.

Det var et virkelig flot sted så jeg kunne godt forstille mig det var et godt  tænke sted, der var helt stille, intet støj fra bilerne eller noget. "Her er godt nok smukt" sagde jeg stille.

Der stod en bænk ved siden af mig, så jeg satte mig på kanten, her var smukt men også koldt, jeg havde ikke noget over armene så jeg sad og små frøs. Harry have måtte bemærket det, for en varm jakke gled ned over mine bare arme og lagde sig som et varmt tæppe om min kolde krop.

"Vil du gerne hjem" Spurgte Harry og satte sig ved siden af mig. Jeg rettede blikket mod ham og kiggede ham i øjnene og nikkede svagt. "Her er bare så smukt at jeg slet ikke har lyst til at forlade det" sukkede jeg, men så den anden side ville jeg stadig gerne sove da jeg var død træt...

 

Harry parkerede bilen foran hans hus, vi steg ud og gik op til hoveddøren. "Du kan bare gå op på mit værelse, så sover jeg på sofaen" Sagde han og smilede til mig. "Jeg kan altså godt sove på sofaen Harry". "Gå nu op og sov Ida" Sukkede han. Jeg gjorde som han sagde og gik op og lagde mig under Harrys dyne, og faldt i kort efter i søvn...

 

Jeg vågnede ved at min mobil ringede. Jeg tog den op og så på den, det var Ryan.. Åh nej, det kunne ikke være noget godt.. "Det er Ida" Sagde jeg træt. "Det Ryan.." Sagde han, jeg kunne ikke tyde hans tone.

"Hvad vil du" Spurgte jeg. "Jeg vil gerne sige undskyld for min opførsel igår.. Jeg er virkelig ked af at jeg råbte af dig, du ved jeg elsker dig og jeg mente ikke hvad jeg sagde til dig" Svarede han stille.

Jeg svarede ikke hvilket fik ham til at fortsætte. "Jeg stoler selvfølgelig på dig, jeg blev bare jaloux men det er kun fordi du betyder så meget for mig Ida, jeg vil gøre alt for dig, vil du ikke nok komme hjem så vi kan snakke." Det ramte mig lige i hjertet, en tårer gled ned af min kind, hvordan kunne han få mig til at falde for ham hele tiden.

"Jeg elsker også dig skat, jeg er der om 15 minutter" Svarede jeg og lagde på. Jeg kunne se at Ryan, Avi og Jason havde skrevet. 

To. Ida

From. Ryan<3

Ida... Sorry... Will you please come back so we can talk.. love you<3 -Ryan

 

Please babe! I'm really sorry I said, take now your phone<3 -Ryan

 

To. Ida

From. Avi:3<3

Giiiiiiirl! where are you, you are not at home, Ryan said you progressed from him in the night? -Avi<3

 

To. Sis

From. Bro!<3

When did you have time to be seen? Have something I should tell you:) -Jason/Bro

 

Jeg svarede dem og lagde mobil tilbage i min taske, pakkede mine ting sammen og gik ud af værelset. Jeg kom ned af trapperne, og kiggede ind i stuen hvor Harry lå og sov, jeg ville ikke vække ham så jeg skrev en sedel 

 

Til Harry

Jeg er taget hjem til mig selv

Tak for at jeg måtte sove her

Du er en fantastisk ven! 

Kh, Ida

Der var heldigvis ikke så langt fra Harry og hjem til mig selv, så jeg kunne sagtens gå det lille stykke. Jeg nåede op til opgangen til mig og Ryans lejlighed. Elevatoren stoppede og jeg trådte ud og gik hen af gange hen til lejligheden.

Jeg låste døren op og lukkede den igen bag mig da jeg kom ind. "Ida!" lød det og kort efter lå Ryans arme om mig. "Hej" sagde jeg lavt og lagde mine arme i nakken på ham. Han plantede sine læber på mine, men trak sig kort efter sig væk og kiggede mig i øjnene.

"Jeg er så ked af det Ida" sagde han uden at flakke med blikket en eneste gang, han mente virkelig har han var ked af det.. Jeg nikkede som tegn på at det var okay og trak ham ind til mig og kyssede ham inderligt. "Betyder det at du tilgiver mig" Spurgte han efter jeg trak mig fra ham igen. "Ja skat, du er tilgivet, men prøv at styr din jalousi ik?" svarede jeg med at smil på læben og trak ham ind til mig så jeg kunne kramme ham. Han kyssede mig i håret. "Jeg elsker dig baby".

Jeg smilede sødt til ham. "Jeg elsker også dig skat". Hans læber ramte mine og udviklede hurtigt kysset hvilket jeg tillod. Jeg vidste godt hvor det her ville føre hen, han flyttede sine hænder om på ryggen af mig og trak mig ind til ham, jeg nød hans krop mod min, en kriblen i min krop gav mig kuldegysninger af nydelse.

Ryan lagde mine hænder under min røv hvilket var et tegn på at jeg skulle hoppe op på hans hofter, let og elegant gjorde jeg som han sagde uden at bryde vores læbers kontakt, vi begynde at gå imod vores værelse og blev smidt i sengen. Jeg kørte mine hænder ind under hans trøje og mærkede hans veltrænede mave

Han tog vores dyne og lagde den over os. Vi havde ligget i et kvarter da min mobil ringede, jeg fiskede den op fra gulvet og kørte fingeren over skærmen. "Det er Ida" Sagde jeg. "Er du på vej eller hvad? Du skal til møde om 20 minutter" Sagde Cara.

Shit! det havde jeg glemt! Argh jeg har så travlt for tiden... "Jeg er på vej, ses om 10 minutter" Svarede jeg og lagde på.. "Fuck" Hviskede jeg til mig selv. "Hvem var det skat" Lød det fra Ryan. "Jeg har et møde om 20 minutter" Svarede jeg og rejste mig op og tog tøj på. Jeg løb ud og tog mine sko på.

"Jeg smutter nu Ryan" råbte jeg og løb ud af døren. Det var nogen gange stressende at arbejde for min mors firma samtidig med at skulle passe sin fars klub...

 

 

Heeeeeeej! Undskyld dette kapitel ikke blev så forfærdeligt lang, Jeg, (Carolina) har skrevet dette kapitel og jeg håber det blev okay:-)  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...