An unforgettable summer

Hun hedder Amanda og hun er 19 år gammel. Hun er måske ikke det helt særlige. Bare endnu en smuk brunette, som kan lide at flirte rundt med tilfældige drenge. Men da hun tager af sted til den italienske ø, Sardinien i en måned, møder hun selvfølgelig en fyr at flirte med. Men hvad sker der da det udvikler sig til mere og mere og Amanda bliver i tvivl om hun har ægte følelser for drengen? Det hele bliver uoverskueligt og overvældene. Vil det vikle sig ud så hun kan sige hvad hun føler? Eller ender alt som et mareridt??

1Likes
0Kommentarer
236Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Næste morgen føler jeg mig frisk og udhvilet. Jeg knapper min elskede natskorte op og tager et hurtigt bad. Efter det stikker i et par blomstrede shorts og en hvid T-shirt hvor der står: 'Look Like Barbie, Smoke Like Marley' Ret fed syntes jeg selv. Jeg reder mit hår godt igennem og tager lidt makeup på. Jeg behøver ikke meget. Det er hvert fald hvad folk siger til mig. Jeg finder min pung frem og går ned til bageren, som ligger lige nedeunder. Jeg køber en ostebolle og går op på hotelværelset igen. Jeg spiser dem hurtigt og skifter til bikini. (Ser ret godt ud i bikini, skulle lige siges). Jeg finder et stort badehåndklæde frem og går ned til poolen. Der er ikke mange dernede. To små børn, en mand, en dame og... En anden dame... Jeg ligger håndklædet på en liggestol. Solen står lige på og virker behagelig. Jeg ligger solbrillerne på håndklædet og springer i. Pissekoldt. Okay, Amanda tag dig sammen! Okay? Ja godt. Jeg svømmer et par baner inden jeg går op igen. Jeg lader mig tørre i solen. Der kommer lidt flere folk. Dejligt man fik sig en plads inden... Ha ha. Efter en forfriskende tur i poolen, snupper jeg lige en skyller under bruseren. Ikke med hel varmt vand, for så ved jeg det kommer til at vare længe...

Jeg tager tøj på og ryger en smøg på altanen. Duften af røg sætter sig omkring mig. Mit tøj kommer nok til at lugte en smule af røg, men det er jo ikke ligefrem nogen grim lugt. Jeg skodder den og tænder en ny. Enlig er jeg ikke typen der ryger om morgnen, men jeg føler bare at jeg trænger til det. Efter jeg har skoddet den og smidt den ned fra altanen, går jeg ind i soveværelset og sprøjter rundt med en kraftig parfume. Jeg vil helst ikke lugte for meget af røg. Bare lige en lille snært af røg, det skader ikke noget.

Jeg sprayer lidt hårspray i håret og reder det. Jeg har enlig allerede gjort det én gang i dag, men vi piger du ved, vi har et særligt behov! Enlig har jeg bare lyst til at tage endnu et langt, varmt bad, men har allerede badet to gange i dag og skal også i aften inden jeg går i seng. Så i stedet tager jeg bare nogle selfies og blære mig over for mine veninder. Det bipper ind fra Camille. "Har du fået fyr på" står der. OMG hvor er hun langt ude. "Slap dog af har knapt nok været her 2 dage" skriver jeg. Jeg får intet svar. Hah. Så kan hun lære det. Men jeg har da tænkt mig at få fyr på. Trooooooor jeg nok... Hvad laver 19 årige piger ellers en hel måned. Jeg mener, her er en dobbeltseng... Og jeg plejer ikke at være den der, der aldrig for fyre på... Altså... Ligemeget.

Jeg kigger mig i spejlet. Jeg er enlig pæn, syntes jeg selv. Jeg mener, hvilke brunetter fra 15-20 ser ikke godt ud? Jeg har heller ikke bumser. Den fase er jeg ligsom ude af. Gudskelov for det. Det var hårdt at gå i folkeskole med alle de bumser. Pyha siger jeg bare. Men heldigvis stoppede det i 8. klasse. De fleste er så uheldige det ikke stopper FØR sidste skoledag. Der hvor det er meningen at man snaver et hav af nuttede fyre, drikker sig skide fuld og går i seng med et par stykker. Det kan man jo ligsom bare ikke hvis man har bumser vel? Kan i følge mig? Godt.

Efter som jeg ikke har noget at lave går jeg ud for at finde et spaghettirieria hvor jeg kan spise frokost. (Og ja det findes altså, prøv selv at Google det) Jeg finder et ret tæt på hotellet. Jeg sætter mig og bestiller spaghetti carbonara og en minaral vand. Det går ikke ligefrem hurtigt, men frem kommer det da. Jeg tager en gaffelfuld ind i munden. Mmhh. Italiensk. Det bedste. Jeg er jo i himlen. Tak Gud for at have skabt dette vidunderlige land. Tusind tak.

Jeg er den eneste der sidder her. Men her er nu meget hyggeligt. Man sidder udenfor i solen og spiser jordens bedste spaghetti. Så burde her altså være flere. Men det er ligemeget. Jeg finder min pung og betaler. Jeg giver selvfølgelig også lidt drikkepenge. Det er jo synd for de stakkels mænd. Der kommer ingen og spiser den fantastiske mad. Hvis det er fordi det smager dårligt, så tør jeg næsten ikke tænke på hvor godt de andres smager...<3

De smiler og vinker, de er helt lalleglade bare fordi de har fået én kunde. Jeg kan lide at gøre andre mennesker glade... Så bliver jeg selv glad. Jeg går tilbage til hotellet. Jeg er blevet dejligt mæt, og nu er det vidst blevet tid en enkelt lille smøg mere. Jeg stikker den ind mellem tænderne og tænder den. Jeg står dybt nede på bunden af mine egne tanker. Hvad hvis jeg ikke får fyr på? Hvad vil alle mine veninder ikke lige tænke om mig? En hel måned uden et eneste lille hyggesnav? Tænk hvis jeg kommer hjem uden at have tilbragt en søndag i sengen med sød fyr? Hvad tænker de alle sammen om mig, hvis jeg bare kommer hjem og ikke har nye telefonnumre? Hvad vil de tænke, hvad vil de dog tænke? Jeg kommer først ud af min såkaldte tænkeboble, da cigaretten brænder helt ned og jeg brænder mine fingre. "Av for satan!", udbryder jeg og smider den lille stump ned fra altanen. Jeg klynker lavt. "Ugh Amanda, ikke være bange, så længe du bare sørger for at komme på natklub på fredag, så skal det hele nok gå!", siger jeg til mig selv. "Det har du ret i", siger jeg så. Okay måske er det lidt mærkeligt. Men seriøst, jeg har ikke brug for en psykolog. Tro mig. Selvom mange har forslået det, så er jeg altså helt normal... Altså sådan næsten da, ing'?

Jeg tænder straks en ny cigaret. "Mmm", mumler jeg, mens jeg stirre på mågerne der skændes om en eller anden kiks. Hvor åndssvagt. Mennesker kan købe en hel pakke kiks, mens fugle skal sidde der og slås om en enkelt. Hvor uretfærdigt. Men verden er en gavebod og livet er ikke uretfærdigt, nej det var vidst omvendt. Uggh. Who cares, samme pointe du ved. Og i øvrigt er jeg ikke god til det med at være poetisk. Just saying.

"Dumme fugle, i giver mig sgu lyst til kiks i gør!", råber jeg ned til dem. Alle kigger. Ja undtagen fuglene selvfølgelig. Men ja, der er der det med uretfærdigt og gavebodshalløj og blah, blah, blah. Poesi det er bare ikke rigtigt mig. Det begynder at være lidt koldt, så jeg skodder min smøg og går indenfor. Jeg tager en hættetrøje på og går ned i supermarkedet og køber noget pasta. Jeg kommer op på hotelværelset igen og koger min pasta i det lille bitte køkken. Ja for det var jo enlig en lejlighed ved du nok! Jeg sidder i sofaen og spiser. Er fucking lige glad med om jeg spilder eller ej.

Det er torsdag, så det vil sige fredag i morgen. Så skal man selvfølgelig på natklub. Jeg spiser min pasta færdig og går ind i soveværelset for at finde det perfekte outfit. Noget kort og frækt. Jeg åbner skabet og finder en sort, meget kort top hvor der står "Boom boom shake the room" og selvfølgelig nogle meget korte shorts. De er grå og trevler oppe foran så man kan se lårene. "Perfekt", siger jeg og lægger det klar på stolen. Så finder jeg skoposen og tager nogle forskellige sko op. "Aha dem tager jeg", siger jeg da jeg ser et par sorte stiletter med sølvnitter på siderne. Vildt flotte hvis jeg skulle sige det selv. Jeg stiller dem ved siden af outfittet og tager automatisk min natskjorte på. Dejligt løst, i forehold til det stramme tøj jeg har gået rundt i hele dagen.

Jeg ryger en sidste smøg inden jeg går i seng. Denne gang, børstede jeg faktisk tænder at i ved det. Og det er ikke noget jeg gør tit skal i bare vide! Det er ikke noget jeg orker. Men i dag gør jeg. Fordi at... fordi at... at... at ... hmm..... Fordi jeg kan! Der var den sgu! Ha ha. Ha. Zzz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...