An unforgettable summer

Hun hedder Amanda og hun er 19 år gammel. Hun er måske ikke det helt særlige. Bare endnu en smuk brunette, som kan lide at flirte rundt med tilfældige drenge. Men da hun tager af sted til den italienske ø, Sardinien i en måned, møder hun selvfølgelig en fyr at flirte med. Men hvad sker der da det udvikler sig til mere og mere og Amanda bliver i tvivl om hun har ægte følelser for drengen? Det hele bliver uoverskueligt og overvældene. Vil det vikle sig ud så hun kan sige hvad hun føler? Eller ender alt som et mareridt??

1Likes
0Kommentarer
237Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Jeg sukker dybt og lægger armene over kors. Helt ærligt, kan man ikke bare tage en taxa? Halvanden kilometer er sgu for meget at forlange af mig. Altså seriøst, hvad tror i selv at 19 årige teenagepiger er bygget til? Det er sgu da i hvert fald ikke at gå rundt en halv time i bagene hede og slæbe på en rullekuffert og en rygsæk.

Jeg vifter ivrigt efter en taxa. Måske lidt for ivrigt. Ved du hvad det glemmer vi bare. Chaufføren kommer ud og propper min bagage ind i bagagerummet. Jaer, Surprise. Jeg sætter mig ind på bagsædet og ja, jeg sætter mig altså altid ind på bagsædet, når jeg køre med taxa, for hvem ved? Måske er taxachaufføren helt vildt liderlig og kun arbejder for at voldtage unge kvinder der sætter sig ved siden af ham på forsædet. Så, ja!

Han sætter taxameteret i gang og begynder at køre. Enlig så burde jeg sidde og kigge drømmende ud mod det nye eksotiske sted og se mega fascineret ud, meeen jeg nøjes med at tjekke min Twitter. Ikke så meget nyt. Min bror har lige postet et billede af sine sko og en eller anden random guy var begyndt at følge mig. Ellers er der ikke så meget. Jeg slukker bare skærmen og ligger min Iphone fra mig. "Er vi der snart?", mumler jeg. Enlig ret dumt når chaufføren er italiener. Han skæver til mig i bakspejlet og hæver et øjenbryn. Okay, mega klamt. Jeg skynder mig at kigge ud ad vinduet. Ikke så spændene. Bare huse og biler, huse og biler, huse og biler. Og uuuuuhhh palmer! Midt i det jeg er ved at glo palmer standser taxaen. "Typisk", siger jeg for mig selv. Han peger på taxameteret. Shit! 90 kroner?! "Fuck hvor dyrt!", udbryder jeg midt i det hele. Han glor underligt på mig og jeg finder pungen frem. Og så er det jo man er nødt til at redde sig selv fra at blive nedstirret. Jeg giver ham det for vildeste elevatorblik og peger så mod bagagerummet. Han ryster bare på hovedet og går om for at åbne det.

Lidt efter er jeg på vej ind i hotellet med min bagage. Receptionen er lukket. "Fuck", mumler jeg for mig selv. Jeg kigger ned på min seddel om hvilket hotel jeg skal bo i, hvilket værelse og blah, blah, blah. Værelse 347. "Man skal da også gøre altting selv", siger jeg som om en eller anden dreng lige har afvist mig. Jeg går om på siden af hotellet. Det ser ud til at være den 'opgang' eller hvad det hedder. For det er enlig en slags ferielejelighed. Inden jeg går ind kigger jeg mig omkring. Der er en pool. "Den skal du fandme ud i", siger jeg til mig selv. Og ja, som i nok har bemærket taler jeg ret meget til mig selv. Men seriøst kun når jeg er alene. KUN. Altså næsten. Måske med mine veninder. Kun måske.

Jeg trykker på kappen til elevatoren og den åbner med det samme. Jeg ruller min kuffert ind og stiller mig. På vej op til 3. sal knirker elevatoren og det føles som om man er ved at falde hele vejen ned. Da jeg er kommet ud, beslutter jeg mig for at jeg ikke har tænkt mig at tage den der igen. Jeg finder mit værelse og låser det op. "Oh my god her er stort", råber jeg og drejer mindst 5 gange rundt om mig selv. Igen, er jeg måske lidt for ivrig. Jeg ender i hvert fald på gulvet. Jeg rejser mig hurtigt op igen og lader som intet er sket. Det er enlig en familie lejelighed, men ved du hvad det skider jeg på. En pige har brug for meget plads ved du nok!

Der er køkken, soveværelse, badeværelse, stue og en stor dejlig altan. Jeg åbner døren derud til og indånder lidt frisk luft. Duften af saltvand sætter sig i mine næsebor. Man kan se lige ned på gaden og 20-25 meter til højre kan man se havet. "Perfekt", siger jeg og tager min hestehale ud. Jeg svinger håret tilbage og smider mine sko. Rart. Jeg trasker ind i soveværelset og begynder at pakke det hele ud.

Efter det tager jeg et bad og skifter tøj. En lyserød crop top og sorte leggins. Jeg sætter håret op i en høj hestehale (jeg er brunette) og til sidst tager jeg lidt ny makeup på. Jeg kigger i det store spejl på badeværelset. Hmm, kunne have været bedre, men... Ikke værst. Maven giver jo et stort plus. Så det skal nok gå.

Jeg finder nøglen og pungen frem og går ud mod døren. Jeg låser den og GÅR ned ad trappen. Som i nok ved har elevatoren lidt spasmer. Ugghh. Jeg kommer ud og kigger mig lidt omkring. Jeg går over på den anden side ad vejen. Der ligger en is butik. Lige hvad jeg trængte til. Jeg går derind. Enlig kunne jeg godt bruge en mega stor vaffel med 5 kugler, men jeg vil ikke virke grådig, så jeg nøjes med et bære med to kugler.

Efter det finder jeg et pizzaria og bestiller en pizza. (Is, pizza i har nok regnet ud jeg er i Italien) og så... (Sardinien faktisk) går jeg tilbage til hotellet. Jeg sidder ude på altanen og spiser. Jeg kigger ned på bilerne. "Hvor er i dog grimme", siger jeg. Jeg har enlig ingen anelse om hvorfor. Jeg keder mig vel bare lidt. Efter jeg har spist tager jeg et bad mere. (Nej jeg bør ikke sparer på vandet) Jeg trækker i min hvide natskjorte og har kun trusser under. Jeg ved godt det er ret tideligt, men bare så i ved det så har jeg altså en ret god kemi med denne her natskjorte...<3 Jeg går igen ud på altanen for at ryge en smøg. Jeg puster den sorte røg op i ansigtet på mig selv. Jeg kan enlig godt lide lugten. Den får mig på en eller anden måde til at føle mig hjemme. Ret rart. Jeg skodder cigaretten og smider den ned fra altanen. Jeg rammer ikke nogen. (Øv!) Kunne ellers have været sjovt. Udsigten er god. Lys fra de mange biler, havet lige til højre og en stor fodboldbane med små drenge der fræser omkring og spiller. Jeg tænder en ny smøg og puster røgen op i ansigtet. Mmhh. Et par måger flyver forbi. Jeg laver losertegnet til dem. De kigger fornærmet på mig og skratter som en radio uden forbindelse. Jeg tjatter til dem og sender dem skumle blikke. Til sidst flyver de væk. Jeg kigger efter dem indtil de er ude af syne. "Kom godt hjem", siger jeg og vinker. Nogen gange har man bare ikke andet at give sig til.

Jeg åbner for altandøren og henter min Iphone. Jeg tænder for noget musik og synger med. Jeg kender det ikke så godt, så, ja... Det er nu heller ikke fordi jeg synger specielt godt, men altså... Man har da lov en gang imellem! Jeg skodder min smøg og kaster den udover igen. Jeg tænder en sidste inden jeg går i seng. 

Børste tænder? Siger en svag stemme i mit baghoved "Ej det tror jeg ikke", svare jeg, ruller persiennerne ned og ligger mig i seng. Ikke ligefrem den blødeste seng i verden... Meeen jeg overlever. Jeg ligger et par minutter og stirre op i det gråhvide loft, til alt bliver sort. Mhh.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...