Fauna Florences

Fauna er køkkenpige på Birkeskovslot, men en dag møder hun gartneren og han laver hendes liv om. Hvad sker der? Find ud af det.

3Likes
1Kommentarer
293Visninger
AA

3. Selveste Slotsfruen

 

”Kom med mig Hertugdatter” sagde en af vagterne. ”du kan bare gå ud og ordne dine blomster igen Gartner! ” Gartneren protesterede men fik ikke sin vilje. Fauna nåede at lige at vinke og lovede at besøge ham. ”Nu er der ikke så langt” Sagde vagten efter de havde gået lidt tid, ellers sagde han ikke noget. Da de nåede til døren ind til Slotsfruens værelse, havde de gået gennem den store balsal, op af et dusin tæppe belagte trapper. Alle rummene de havde været igennem havde haft tapet med mønstre og høje paneler med flotte udskæringer. Lofterne havde næsten ikke været til at forklare, engle, gudshånd, frugter, skyer og mange andre kristne ting var malet med gul, gul, rød, blå, hvid og mange naturlige farver. ”Jeg går nu! ” sagde vagten og forlod hende. Nu var tiden kommet……… Fauna tog i håndtaget. ”Kom bare ind” Det var Hertuginden der råbte inde fra værelset. Fauna trådte ind i værelset…… ”Hvem er du? Dig har jeg ikke set før! ” Hertuginden gik nærmer…… Hun gispede… Det mærke. Hun gik helt tæt på og rørte ved Faunas skulder…. Det mærke…… Jeg har set det før!!!!!! Hun gik hen til et chatol og roede i skufferne. Der gik langtid hvor der bare var stille, bortset fra den skramle skufferne lavede når de blev hivet ud og skubbet ind, og når papirer blev kastet til alle sider. Værelset var ikke så stort af at være en Slotsfrues, men det var dog større en kælderværelset. Der var hvide paneler med udskæringer som i de andre værelser, her var loftet bare malet som en himmel med fugle og ikke andet. I mitten af værelset var der en stor drømmeseng, med gardiner rundt om. Der var to vægge med tre stor vinduer på hver, i den ene væg var der også en glasdør ud til en stor terrasse, på terrassen stod der et lille hvidt bor med morgenmad på og to stole. ”Jeg fandt det, JEG FANDT DET!!” først nu lagde Fauna mærke til at hun kun havde en morgenkøbe på, sandsynligvis havde hun været i gang med at spise da Fauna var dukket op. ”Jeg fandt det! ” hun tog en papirlap ud af en, af de mange skuffer. Nu kunne Fauna se at det var et biled, Slotsfruen tog det op i luften og sammenlignede pigen på billedet med Fauna…… ”Det er dig”. Hun viste Fauna billedet, der var en hvis lighed mellem pigen på billedet og Fauna, de havde begge mørkt langt hår, brune øjne, en rund næse og et stort smil.

”Så du siger du er Hertugens datter? ” Spurgte Slotsfruen. ”Det kunne du godt være… Men hvordan skal vi finde ud af det? ”  De sad ude på terrassen, Hertuginden spiste resten af sin morgenmad. ”Hvor boede du? ” Hun kiggede på Fauna ”Da du boede hos Hertuginden, hvor boede du så, Fiona Von Hertug? ” Hendes øjne borede sig vej ind til Faunas hjerne. ”Jeg husker det ikke” Sagde Fauna, hun havde jo aldrig været ude fra kælderværelset og køkkenet, (så vidt hun kunne huske) og vidste derfor ikke hvor Hertugen og hendes datter boede før Hertuginden døde. ”Det tænkte jeg nok…. Men hvem var den anden der var brændt inde, hvis det ikke var dig? ” Blev Slotsfruen ved. Da Hertugindens slot var brændt, var der ingen der havde overlevet. Dronningen og hendes datter var brændt til aske.  ”Det ved jeg ikke…… Måske tjeneren” løj Fauna. ”Stakkels dig, at din mor skulle dø når du endnu var ung…. Du kan bo her på slottet! ”  Fauna vidste ikke vad hun skulle gøre, så hun nikkede blot. De fandt klæder frem fra loftet til hende, hun kunne sagtens passe Slotsfruens gamle kjoler, for hun var fjorten år og fuldt vokset ud.  ”se lige den her kjole! ” sagde Slotsfruen og viste hende en af sine gamle kjoler, den var lyseorange med storpufærmer og en hvidt stof som gik ned i en firkant i brystet. ”Den kunne jeg passe da jeg var ung” sagde hun med en sorgmodig stemme ”men nu har jeg fået sul på kroppen, og den ville revne i livet hvis jeg tog den på! ”  Slotsdamen var en meget robust dame, men alligevel ikke tyk, hun havde gråt hår og brugte briller, hendes hud var rynket men blød. ”vil du have den? ” Sagde hun og strakte armene så Fauna rigtig kunne se den. Fauna var målløs. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...