The Fireball

Det hele gik egentlig fint, ligeindtil Lucifer begyndte i klassen. Snart var alkohol, hash og andre stoffer en del af hverdagen. Bander sloges om hvert gadehjørne, og det var Ask også snart en del af.

12Likes
17Kommentarer
603Visninger

1. The Fireball

Jeg sætter min ind på bagsædet i min tantes mintgrønne bil, smider min gamle sportstaske på sædet ved siden af mig og lukker døren efter mig. Jeg kigger ud af vinduet og ser min tante, der er en anelse for rund til at det ser kønt ud, kommer gående imod bilen. Jeg skynder mig at kigge væk, da hun prøver at fange mine øjne. I stedet kigger jeg ned på mine hænder. Man kan stadig se de sår på mine knoer, der engang var blodrøde. Min tante sætter sig ind på forsædet, smiler til mig og siger så:

   ”Er du klar?”
Jeg ryster på hovedet. Hun tænder for bilen. Jeg tager min telefon frem, stikker mine headphones i og tænder for Arctic Monkeys, Do I Wanna Know. Jeg læner mig tilbage og falde i søvn til Alex Turners stemme rungende i mit hoved. 

For bare et halvt år siden gik alt faktisk ganske udmærket.
   Men den 28. august, år 2013, jeg husker det som var det i går. Den mest stilfulde, mørke og coole dreng jeg nogensinde har set, begyndte i min klasse. Han hed Lucas. Men efter et kort stykke tid begyndte vi at kalde ham Lucifer, fordi han var lidt af en djævel. Han gik udelukkende i sort tøj. Han sagde at så matchede det til hans sjæl. Og ikke mindst til hans hår. Det var sort som kuld.
   Lucifer var en type, man ikke skulle genere eller for den sags skyld give ordre. Han havde gået på syv forskellige skoler de sidste to år, og lærerne i Københavnsområdet havde efterhånden lært ham at kende. Der var ikke nogle lærere der skulle fortælle ham, hvad han skulle gøre, om han skulle lave sine lektier eller om han skulle være inde eller ude i frikvarterene.
   Første dag han kom til klassen, satte han sig selvfølgelig ved siden af mig. Ja, det var klart, det var den eneste ledig plads i klassen, fordi Jonathan, der plejede at sidde der, uheldigvis var syg den dag. Ellers var jeg aldrig blevet venner med Lucifer. Vi kom rimelig godt ud af det med hinanden. Jeg havde ellers aldrig rigtigt været en ”rebel”, som de fleste synes Lucifer var. Jeg gik med lyse poloskjorter og fedt i håret, jeg fik høje karaktere og det der var tilbage af mine familie var veluddannet. Det vil sige min rige tykke tante. Min mor døde da min søster blev født og min far stak af ikke lang tid efter det. Men stadig var jeg nok bare generelt en pæn dreng. Med sindsforvirringer. Men når det gjaldt Lucifer og ham som rebel, var jeg nærmest blændet af hans storhed og magtfuldkommenhed.
   Vi begyndte at ryge omme bag ved skolen. Eller, jeg begyndte. Lucifer havde røget siden han var 7 år. Tit når vi stod og røg en smøg, fortalte Lucifer mig om hans familie og hans barndom. Og det var forfærdeligt. Hans mor havde efterladet ham og hans tre mindre søstre da han selv var 5 år, og den mindste søster, stadig spæd. De boede sammen med hans far, men efter nogle år fandt kommunen ud af at hans far havde misbrugt to af hans søstre seksuelt, så de tre piger blev fjernet, og der var kun Lucifer tilbage i det store stenhus, med lydtætte vægge. Ja, man kan næsten regne ud hvordan det gik Lucifer, nu hvor faren ikke havde søstrene længere. Og Lucifer var ikke bleg for at fortælle mig hvordan det føltes. Så da han havde fortalt mig historien nogle gange, lærte jeg at afregne hvor hurtigt, eller langsom, jeg skulle ryge min smøg, så jeg uheldigvis var færdig, da han kom til delen med hans far og ham selv alene i et rum. 

En eftermiddag i januar da vi stod og røg, sagde Lucifer:
   ”Ej Fireball,” det kaldte han mig. Det mest latterlige øgenavn i verdenshistorien. Han havde tre begrundelser for, at der var det perfekte navn. 1. Jeg hedder Ask. 2. Jeg kan fandme fyre op for en smøg. 3. Jeg bliver noget af en Fireball, når jeg får det mindste sprut indenbords.
   ”Ej, vil du ikke godt lade være med at kalde mig det?”
   ”Glem det! Du vil for evigt og altid være Fireball.” Han pustede røg i hovedet på mig. ”Men til sagen. Jeg tænkte på, om du ikke ville prøve noget andet end de her kedelige Prince?”
   ”Hvad mener du?” spurgte jeg.
   ”Når ja,” Lucifer kløende sig i det sorte hår. ”Det ved jeg snart ikke. Hvad med hash? Har du prøvet det før?” Jeg fik store øjne. Jeg havde nok tænk at dagen ville komme, hvor jeg skulle prøve det, men jeg var kun 15 år. Men Lucifer skulle ikke tro jeg var en tøsedreng.
   ”Pft, ja mand! Klart. Lad os gøre det.”
   ”Fedt mand! Jeg vidste jeg kunne regne med dig, lille Fireball.” Han holdt sin bare hånd oppe i luften. Han ventede på jeg ville give ham en highfive. ”Kom nu mand. Don’t let me hang” Han smilte. Jeg løftede armen for at give ham en highfive, men lige i det sekund jeg ville have ramt hans hånd, fjernede han sin hånd, og kørte den igennem sit hår. ”Hver gang.” sagde han. ”Jeg får dig hver gang.”

   Vi besluttede os for at pjække fra de sidste timer, og smuttede direkte hjem til Lucifer. Jeg havde aldrig været hjemme hos ham før, og anede heller ikke om han stadig boede sammen med voldtægtsfaren. Lucifer virkede rimelig afslappet da han viste veje igennem Københavns gader. Vi tog metroen fra Nørreport og stod af tæt ved Christiania. Vi gik et lille stykke mere, og så var vi ved hans usle opgang. Malingen på bygingen var skallet af, men det gjorde ikke noget, for der var graffiti malet på det lyserøde murværk, der havde samlet sig fra de sidste 20 år. Lucifer åbnede døren. Der var ingen lås på hoveddøren. Surprise. Vi gik op af de tilurinerede trappetrin. Helt op på fjerde. Lejligheden passede perfekt til det af bygningen jeg havde set. Rodet, den sure lugt af pis og de tætmalede vægge.
   ”Bor du her alene?” spurgte jeg, og skulle lige til at sætte mig på en af køkkenstolene, da jeg opdagede en halvspist leverpostejsmad lå på sædet.
   ”Ja, det gør jeg. En gang imellem kommer der nogle underlige typer fra kommunen og kigger til mig, men ellers er jeg all alone.”
   ”Hvad så med din far?” Jeg fjernede leverpostejmaden og satte mig så på stolen.
   ”Når ja, han er død.” En stilhed spredte sig i lejligheden.
   ”Hvordan døde han?” spurgte jeg.
   ”Jeg…” Lucifer hold en lille pause. ”Jeg slog ham ihjel.” Han kiggede op på mig og forventede en reaktion, men jeg var som forstenet. Han slog sin egen far ihjel. Det er måske forståeligt. Han havde misbrugt både Lucifer og hans søstre.
   ”Hvad,” jeg stoppede mig selv. ”Hvordan?” sagde jeg i stedet.
   ”Helt ærligt, så har jeg ikke lyst til at snakke om det. Det er mange år siden, og jeg kom ikke i fængsel for det, så lad os være glade for det.” Han kørte sine fingre igennem sit hår igen. ”Nå, let røven og stil din taske. Vi skal ud og have fat i noget marihuana.”

   Vi gik igennem Christianias gader. Det var ikke et sted jeg kendte meget til. Jeg boede selv i Frederiksberg Kommune, så jeg kom her ikke så tit. Lucifer førte an hen af en gyde. Der var en lille dør for enden af gyden, som vi gik ind af. Da jeg trådte ind, var det som at gå i en granskov. Det var duften af marihuana. Vi kom ind i et rum, hvor vi næsten ikke kunne se noget for bare røg. Jeg blev helt svimmel.
   ”Hey Tom!” råbte Lucifer. Jeg kunne hverken se nogle mennesker eller denne Tom for røgen.
   ”Jamen dog,” svarede en hæs stemme. ”er det ikke lille Loke?” En masse stemmer begyndte at grine. Røgen begyndte at fordufte, og jeg kunne pludselig se omgivelserne klart for mig. Der var store muskuløse mænd med tatoveringer op og ned af armene, nogle sågar på deres skallede hoveder. De sad alle sammen i hver deres store lænestol med en joint eller noget der lignede amfetamin i hånden. En af dem havde en lidt større stol end de andre. Han begyndte at snakke. ”Hvad gør du her din forræder?” han grinte og alle de andre begyndte også at grine. Det var den samme hæse stemme som før. Det måtte være Tom.
   ”Jeg tænke på om jeg kunne få noget græs af mine gamle venner.” Lucifers - eller Loke som han kaldes i denne forsamling – spørgsmål var ikke just populært i blandt de store mænd.
   ”Gamle venner? Haha! Nu må jeg le.” sagde Tom. ”Hvad får dig til at tro at vi er gamle venner?” Han pegede hans osende joint imod Lucifer.
   ”Tja, vi har jo lidt en slags fortid sammen.” Lucifer var selvsikker.
   ”Tja, hvad vil du knægt” sagde Tom og rettede sig op i den store stol.
   ”Jeg vil have noget græs. Jeg solgte jo for jer uden at få nogle del af byttet tilbage. Jeg var, som i udmærket ved, ved at blive slået ihjel på grund af jer. Syntes I ikke at I skylder mig det?” Der var stilhed indtil Tom begyndte at tale igen:
    ”Når ja, men vi hjalp også dig af med til lille farmand. Syntes du ikke vi er kvit?” Han tog et sug af jointen, hold det inde lidt og pustede så den granduftende røg ud af både næse og mund. Han hold en pause. ”Så skidt da.” sagde han så. ”Men det er også kun fordi jeg kan lide dig Loke. Peter!” Det sidste han sagde, var et råd. Ud fra et forhæng bag Tim, kom en ung dreng, med sort jakke med en høj krave, lyst hår, røde læderhansker, hvor fingrene var blevet klippet af og de mest bemærkelsesværdige sorte streger rundt om øjnene, gående ud. Han var cirka på min og Lucifers alder, men de sorte streger fik ham til at se ud som en på 20.
   ”Giv dem noget græs Peter.” sagde Tom. Den unge dreng tog et blik på os, og kiggede så igen på Tom.
   ”Gu’ vil jeg ej.” sagde han, med en stemme der lød til aldrig at have følt lykke.
   ”Jo for helvede. Det er Loke, Peter. Din gamle makker. Fis så ind og hent noget græs til de drenge!” Tom var på vej til at rejse sig, men Peter var allerede gået bag forhænget igen. Han kom hurtigt tilbage og gik direkte imod mig, med sine sorte øjne fasthold i et stift blik imod mine blå. Han greb fat i min hvide poloskjorte, der netop var synlig i jakkeåbningen.
   ”Pas på lille mand.” Han lagde en lille pose med noget grønt græs i min højre hånd, og før jeg kunne nå at opfatte det, var han ude bag forhænget igen.
   ”Kom, vi skrider. Tak for det Tom.” Lucifer greb fat i mit ærme.

Da vi var ude i den friske luft igen sagde jeg:
   ”Hvad fanden skete der lige for ham der?” Jeg hentydede til Peter.
   ”Tja, han har altid været meget mystisk. Bare sørg for ikke at komme på tværs af ham. Han er leder af en af de mest sindssyge bander i hele København. Den vil du ikke i konflikt med. Tro mig.” Lucifer gik ud af gyden.
   ”Hvad,” jeg småløb op på siden af ham. ”Har du været i konflikt med den bande da?”
   ”Hm.” Lucifer smilte. ”Det kan du lige tro. Der er stadig lidt knas imellem os, men Tom og hans mænd passer sådan lidt på mig. Jeg overvejer at begynde at sælge for dem igen faktisk.” Han spyttede på fortovet. ”Hey! Vil du ikke være med? Det giver idiot gode penge! Jeg lover dig mand! Fuck det kunne være fedt.” Han greb fat i min hånd og tog posen med græs ud af min hånd. ”Men før du tager stilling til det, var vi noget grønt guld vi skal have skaffet af vejen.” Han havde et smørret smil på læben.

   Det føltes som en drøm. Solen opsluger mig. Jeg kunne ikke fornemme hvad der var virkelighed eller hvad der var fantasi. Jeg tog et sug mere af jointen.
   ”Wow dude. Det her er jo fantastisk.” Jeg smilte til Lucifer med halvt åbne øjne og faldt i søvn før han kunne når at svare mig.

   ”Kom nu mand!” Lucifer stod og ruskede i mig. ”Vi skal ned til Tim og have en aftale i hus.”
   Jeg satte mig op. ”Wow” jeg tog mig til hovedet. ”Hvor længe har jeg sovet?”
  ”Hele natten.” svarede Lucifer.
   ”Hvad med mine forældre? Ved de jeg er her?”
   ”Nejnej,” sagde Lucifer og lagde sin arm på min skulder. ”Jeg har skrevet en besked fra din telefon til dem. Jeg skrev du var hos Jonathan.” Fedt, man kunne altid regne med Lucifer i sådan en situation. 

  Da jeg lige havde fået noget mad i maven, tog vi afsted ned til Tom. Han var ikke meget for at lave en aftale med os i starten, fordi jeg aldrig havde prøvet at sælge hash eller nogle stoffer af nogen art før. Men Lucifer fik ham overtalt. Han sagde, at en gang skal jo være den første. Vi fik allerede 40 gram med hver, og skulle allerede ud og sælge samme aften. Vi så intet til Peter ved dette besøg. Tom sagde at han var ude med banden.
   Vi gik tilbage til Lucifers lejlighed og røg en joint mere. Vi ventede til klokken blev syv, og så gik vi ud i gaderne.

   Der var mørkt. Fulde eller skæve mennesker stod ved hvert gadehjørne og snakked. Nogle hvæsede af os, da vi gik forbi dem.
   ”Okay, hvis du går den vej,” Lucifer pegede imod en sidegade ved vores højre hånd. ”Så går jeg den anden vej. Husk hvad jeg har lært dig, og det 100 kr. per gram.” Han klappede mig på skulderen og gik imod sidegaden på venstre hånd. Jeg gik ned af gaden. Stod op af en boligblok, hvor jeg tænkte der ville komme nogle købere forbi. Og det gjorde der såmænd også. Den første der kom, var en ung kvinde, sikker prostitueret. Hun købte 5 gram. Efter hende kom en flok unge fyre. De købte sammenlagt 12 gram.
   Der gik noget tid. Ingen kom og købte. Alle begyndte at forlade gaderne. Jeg rykkede videre til en anden boligblok. Her var heller igen mennesker, men jeg besluttede mig for at blive og vente lidt. Og der kom så også en gruppe mennesker gående imod mig. Jeg genkendte en af de forreste i gruppen på hans lyse hår og sorte øjne. Det var Peter. Han var med sin bande. Jeg begyndte at gå i den modsatte retning fra hvor de kom fra. Men så begyndte de at løbe. Alle bortset fra Peter. Det løb efter mig i ti minutters tid, før jeg begyndte at lede efter et sted at gemme mig. Jeg løb rund om et gade hjørne og styrtede direkte ind i Lucifer.
   ”Hvad fanden laver du her Fireball?!” råbte han nærmest ind i hovedet på mig. Jeg skubbede ham ind bag nogle containere. Han begyndte at råbe af mig, så jeg holdt ham for munden. Banden kom, men de løb direkte forbi os.
   ”De er efter mig.” sagde jeg og fjernede min hånd fra Lucifers mund.
   ”Peters bande?” spurgte Lucifer. Jeg nikkede. ”Fuck noget lort.” Han kiggede ud for containerne. Det skulle han aldrig have gjort. Peter gik forbi lige i det sekund Lucifer afslørende hans skjul.
   ”Jamen, jamen, jamen.” Peter satte sig på hug, så han var i øjenhøjde med den liggende Lucifer. ”Er det ikke Lucas.” Han rejste sig igen og kaldte på banden. De kom lyn hurtigt løbende imod Lucifer og begyndte at sparke ham. De havde ikke set mig endnu. Og jeg sørgede i hvert fald også for, at de ikke ville komme til det. Jeg var en kujon. Min ven lå og hostede blod, blot to meter fra mig, men jeg var for fej til at hjælpe ham. Det gik en halv time, måske en hel, før banden stoppede med at tæske Lucifer. Peter bad banden forsvinde. Han satte sig igen på hug ved Lucifers ansigt, der var helt blodrødt og opsvulmet.
   ”Hvad tror du egentlig du gør her? Her i Mit område.” Peter ret Lucifer i håret. ”Troede du helt seriøst, at du ville komme godt afsted med det her? Det er anden gang du gør det. Jeg troede du var blevet klogere Lucas.” Peter rejste sig op og var på vej væk. Jeg så mit snit. Jeg rejste mig og løb hen imod ham. Han væltede da vi ramte hinanden, og jeg satte mig oven på ham, og begyndte at slå med knytnæver i hans ansigt. Han skreg. Han kæmpede imod, men jeg var ikke slap af mig, så han havde ikke en chance for at komme fri fra mit greb, men han fik dog et par gode slag ind. Min næse var begyndt at bløde. Jeg blev ved med at slå ham, til han stoppede med at kæmpe imod. Jeg rejste mig, og gik hen til Lucifer og fik ham på benene. Jeg slæbte ham hele vejen hjem til mig, og vi væltede begge om i entreen. 

   Næste morgen vågnede vi op på hospitalet. Min søster havde fundet os og ringet efter ambulancen.
Både min søster og tante sad ved siden af min seng da jeg vågnede. ”Hvor er Lucifer?” spurgte jeg og satte mig op i sengen, men lagde mig hurtigt ned igen, fordi jeg fik en frygtelig hovedpine. ”Tante hvor,” jeg blev afbrudt af min søster der krammede mig.
   ”Åh gudskelov, du er i god behold.” sagde hun. ”Den dreng jeg fandt dig med, er i gang med at blive opereret. Han har brækket tre ribben og fået en alvorlig hjernerystelse.” sagde hun, og strøg mig ved håret.
   ”Tror du han bliver okay igen?” spurgte jeg min tante.
   ”Det aner jeg ikke Ask, men vi bliver nødt til at snakke om dig i stedet.” sagde hun.
   Jeg sank noget spyt. Det her var ikke godt.
   ”Lægerne har taget en masse prøver. Vi ved at du har røget. Både smøger og hash. Og så fandt de ikke mindre end 28 gram i den lomme.” min søster brød ud i gråd. ”Hvordan kunne du finde på det Ask?” hun stormede ud af rummet. Der var kun min tante og jeg tilbage på stuen.
   ”Ask,” sagde hun. ”Jeg har besluttet mig for at sende dig væk. Det er hvad der er bedst for dig lige nu. Du skal på efterskole i Jylland. Den hedder Nordborg Slots Efterskole. Vi to kører derop lige så snart du er ude herfra.” så gik hun ud af rummet og kom ikke tilbage før næste dag hvor jeg blev udskrevet. 

   Jeg nåede aldrig at se hvordan det gik Lucifer. Jeg har kun hørt rygter om at han stadig er indlagt. Men nu sidder jeg her i bilen. Jeg vågner af min tante rusker i mig. One For The Road kørte i mine headphones. Jeg tager dem ud, og hun spørger mig:

”Skal jeg gå med ind?”

 

 

 

________________________________________________________________________________

Forfatters note:
 

Jeg har aldrig prøvet at dele nogle af mine noveller andet end med min lærer og min familie. Min dansklærer elsker mine noveller, og derfor ville jeg prøve at dele en af dem her. Jeg har ikke rettet den for stavefejl, kommefejl osv. så være søde lige at se imellem finger med det, tak! :) 
Denne novelle skrev jeg i januar 2015 til terminsprøverne, Maj 2014. Oplægget var, at jeg skulle skrive den forhenværende handling af et stykke tekst, der stod i oplægget. 
Den given tekst handlede om en person, der hedder Ask. Ask er lige ankommet til en efterskole med sin tante. Tanten spørger om hun skal gå med ind, men Ask siger nej. Novellen slutter med, at Ask "fortæller" at tanten også har giver ham/hende op, ligesom alle andre. 

Jeg håber du kan lide min novelle! Kom gerne med respons, jeg er åben overfor både ris og ros, men helst ikke direkte hate. 

- ophavsmanden

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...