Bag Rattet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 29 jan. 2015
  • Status: Færdig

43Likes
35Kommentarer
1026Visninger
AA

2. Bag Rattet

 

 

 

Bag rattet sidder en pige

hun synes, det er hårdt

vejene de snor sig rundt

hun ejer intet kort

 

Bag rattet sidder en pige

nu hører hun en stemme

en hvisken fra bagsædet af

den vil hun aldrig glemme

 

Bag rattet sidder en pige

hun har erfaret dette:

den fremmede er god og klog

hendes løsning er den rette

 

Bag rattet sidder en pige

en afkørsel hun tager

endelig ved hun, hvad hun skal

og gæsten hun behager

 

Bag rattet sidder en pige

med lys i sine øjne

et stille smil på tyvens mund

et spindelvæv af løgne

 

Bag rattet sidder en pige

hun kaster urolige blikke

mørket det er faldet på

men lygterne virker ikke

 

Bag rattet sidder en pige

trods regnens larm hun lytte

den nye ven har en ide

hun synes, de skal bytte

 

På bagsædet sidder en pige

hun afstår fra at yppe kiv

rattet har hun givet væk

rattet, ja, og hendes liv

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...