Nogle digte (jan 15)

Blandede tekster udvalgt som værende respektable uden at være de bedste (dem gemmer jeg). Disse tekster er alle fra januar 2015. Langt de fleste af teksterne har jeg skrevet med musik i ørerne, hvilket i visse tilfælde har været mig en inspiration (eller blot en måde at koncentrere mig på). For sjovs skyld noterer jeg dato og den på skrivningens udførsel hørte kunstner, hvilket jeg har valgt at overføre. Kapiteltitlerne er netop disse informationer. God læselyst - Og smid gerne en kommentar! :-) PS: Mange af teksterne er bedre at læse højt eller recitere, frem for blot at læse dem i stilhed.

0Likes
0Kommentarer
153Visninger
AA

7. 23-1-15

Rå medier bliver døden for den kulørte,

kunstneren ser sig af rammerne fanget,

for der vil i fremstillingen ske det,

at man ser værket forandre sig,

med voksende sprækker i materialet,

hvorfra helvedet pibler uset frem,

til usigelig glæde for årvågne skepticister,

der nyder at sanse deres absolutte sandhed,

når den i et andet væsen udfoldes,

som man ser det i de hemmeligt rå medier.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...