The first Kik message | Luke Hemmings

Passion Ivy Hollister er en pige på 18 og går på det lokale gymnasium i en lille by i Danmark. Hendes far er briter og hendes mor dansker, men udover det er hendes liv helt normalt med venner og skole. En dag tikker en besked ind på hendes kik applikation på hendes iPhone. En ved navn HeLu96 har skrevet til hende. Denne Helu96 er i virkeligheden den australske Luke Hemmings fra 5 Seconds Of Summer. Hvad sker der når én besked ændrer hele hendes liv og vender det totalt på hovedet. Og hvad sker der når han en dag kommer til Danmark for at spille koncert og to billetter ligger i hendes postkasse med to pas til at komme backstage til 5SOS koncerten i Forum, København? Hvad sker der når Passion og Luke står ansigt til ansigt med hinanden efter at have skrevet sammen i over 3 måneder?

104Likes
171Kommentarer
57119Visninger
AA

20. "...I'd love to be your date to the KCA awards.."

Passions synsvinkel

Jeg sad, igen, i et stinkende og kedeligt klasselokale og havde dansk hvor vi skulle analyser en tekst af en gammel forfatter som er død for længst. "Hvad skete der i afsnit 6? Det hvor den lille pige går ud og åbner døren for sin far?" Helt ærligt, så var jeg pisse ligeglad med hvad fanden der skete. Jeg savnede Lucas uendeligt meget og han havde ikke haft skrevet til mig overhovedet siden jeg tog hjem, hvilket faktisk sårede mig en del. "Passion følger du med?" spurgte min lærer mig som stod lige foran mig. Jeg kiggede op på hende og åbnede munden for at svare "næ, det gør jeg ikke". Hun blev meget forbavset over mit svar og blev sur over det. "Nå, men det burde du" jeg kiggede bare uinteresseret på hende og trak på skyldrene som tegn på at hun godt måtte gå sin vej igen. Hun sukkede irriteret og gik på til tavlen for at undervise videre. 

Jeg kiggede over på Anna, som var ved at flække af grin over mit svar til min lærer. Igen snakkede læreren til mig "kan du i det mindste ikke bare lade som om du følger med?" jeg kiggede på hende og rystede på hovedet. Jeg rettede så blikket ud af vinduerne lige foran mig og tænkte videre. Hvad hvis Lucas faktisk ikke gad mig? Eller hvad hvis han havde fundet en ny pige? Ej det kan han ikke. Jeg havde kun været hjemme i en uge nu. Jeg fik et kæmpe chok, da min telefon vibrerede i lommen på mig. Jeg tog den frem og tjekkede den. En kik besked. Jeg håbede på at det var Lucas, men inden jeg nåede at åbne beskeden, blev min telefon revet ud af hænderne på mig. Jeg kiggede op på min lærer, som nu stod med min telefon i hendes hænder. "Nu synes jeg, at jeg har haft nok besvær med dig for i dag. Op på rektorens kontor og den her beholder jeg. Så kan du hente den når du har fri" jeg sukkede højlydt og meget irriteret. Jeg rejste mig, gik hen til døren, åbnede den og gik ud og smækkede den efter mig med et brag. Dummme kælling.

Da jeg kom op på rektorens kontor bankede jeg på hans åbne dør og fik hans opmærksomhed. "Ja?" sagde han og kiggede på mig. "Jeg er blevet sendt herop og hænge ud med dig, fordi min lærer var for kedelig" svarede jeg en smule flabet, men det var sådan jeg havde det. "Bare kom ind og luk døren efter dig" jeg adlød og satte mig i stolen foran hans bord. "Nå søde ven, fortæl mig lige dit navn til at starte med" sagde min rektor og smilte sødt. "Jeg hedder Passion og går i 2.ak, som har dansk lige nu" sagde jeg og kom i tanke om at læreren tog min telefon "og som har den lærer som har taget min telefon fordi jeg skulle tjekke en vigtig besked" smilede jeg flabet til ham. "Nå ja, det er da også træls at hun har den. Vil du have et bolsje?" spurgte han og fandt en bøtte med bolsjer frem "ja tak, skal vi spille bordfodbold? De har et bord i kantinen" spurgte jeg og tog bolsjet i munden. Han tænkte lidt og kiggede op. "Ja hvorfor ikke? Vi hænger jo på hinanden indtil du har frikvarter om en time" svarede han og rejste sig. Wow, det havde jeg ikke regnet med en ældre herre ville sige. Han gik hen til døren og åbnede den "skulle du med?" spurgte han og nikkede ud af døren. "Ja!" svarede jeg og hoppede op af stolen. Da vi gik forbi sekretæren spurgte hun hvor vi skulle hen, rektoren svarede sejt nok "ned og spille bordfodbold. Skal du med?" jeg blinkede flabet til hende. 

Da vi kom ned til bordet stod der nogle 1.g'er. "Hey, vi skal til at bruge det, ville I have noget i mod at lade os spille?" spurgte rektor og prøvede at være sej. De gik hurtigt og jeg kiggede på rektoren "jeg skal så meget været rektor og bruge min autoritet sådan der! Nå, anyways vil du være rød eller blå?" spurgte jeg og tog bolden ud af målet. "Jeg fortrækker blå" jeg nikkede "okay, men forbered til på et nederlag til hold rød" sagde jeg og smed bolden ind på banen. Sådan spillede vi i en halv time indtil han havde vundet. "Det var vidst et nederlag til hold rød" sagde han kækt og smilede over sin sejr. "Jamen tillykke rektor" sagde jeg og grinte lidt. "Nå, hvad skal vi så lave?" Spurgte jeg og sukkede over kedsomheden. "Vi skal også have snakket om vigtigheden om at du følger med i timerne Passion" sagde han og prøvede at være alvorlig. "Ja ja, jeg skal nok følge med i timerne og alt det der" svarede jeg bare og gik tilbage til hans kontor med ham i hælene. Da vi kom derind spurgte jeg om et bolsje mere "du tager bare Passion, jeg har UNO inde i skabet, vil du spille det?" spurgte han og kiggede på mig. "Ja, jeg elsker det spil" svarede jeg henrykt. Vi spillede og jeg vandt lige i det klokken ringede. "Nå, det var hyggeligt at hænge ud med dig rektor. Jeg vil klar lade vær med at følge med i mine timer fremover. Vi ses" sagde jeg flabet og blinkede til ham da jeg gik ud.

Jeg kom ned til Anna og nogle andre piger fra klassen i kantinen. "Hvad så? Hvordan var det ved rektor?" spurgte de næsten i kor. "Det var rimelig chill. Vi spiste bolsjer, hyggesnakkede, spillede bordfodbold og spillede UNO" svarede jeg og spiste min kedelige klapsammen rygbrød med leverpostej. "Nej vel?" spurgte de forundret, jeg nikkede bare og kom i tanke om min telefon. Jeg stoppede med at tykke og kiggede på Anna som grinte af mig. "Bare rolig, jeg har den" jeg sukkede lettet op og spiste videre. Anna gav mig telefonen og jeg så der var tre kik beskeder på den.
To af dem var fra Cameron og en fra Lucas.

Cameron: "Hey cutie, how are you in Denmark?"

Cameron: "I want you to do me a favor Airport girl. Do you want to be my date to the KCA awards October 21st? - Cam"

Lucas: "Babe! I'm so sorry I haven't texted you. I've been so busy youøll never understand. I love you <3 - Lucas"

Uh! Hvor var de altså søde begge to. Jeg ville virkelig gerne gøre Cameron den tjeneste, men Lucas ville blive sur hvis jeg gjorde det. Jeg måtte snakke med ham. Jeg ringede til ham (selvom det var pause). 

L: "Hey babe"

P: "Hey baby, I need to ask you something"

L: "Okay, what is it?"

P: "Do you remember this Cameron guy?"

L: "Yes I do. What is it Passion?"

P: "He ask me to do him a favor and be his date to the KCA awards October 21st and I want to, but I wanted to talk to you about it before I texted him back"

Jeg var ret nervøs for hans svar, så jeg tog en bid af min rygbrød og lyttede til hans dybe suk.

L: "Babe listen, I love you so much and I trust you. If you want to go with him then go with him. But if he does anything to you, you're calling me or the boys immediately, do you understand?"

Jeg var så lettet lige nu! Thank God!

P: "I promise babe. Anyways I'm in school right now and I have to go to class. I love you Lucas"

L: "I love you too babe. Text me you're home"

P: "I'll do. Bye"

og så lagde jeg på og kiggede på pigerne som kiggede måbende på mig. "Hvad?" spurgte jeg og lagde min telefon i lommen. "Hvorfor kigger I sådan?" spurgte jeg igen og fik endelig en reaktion fra Anna. "1) hvem snakkede du lige med der? 2) hvem er den der Cameron fyr? 3) SKAL DU TIL KCA AWARDS?" Hun skreg det sidste så hele kantinen kunne høre hende. "Shh! 1) Det var min kæreste Lucas Hemmings 2) Cameron er en af mine bedste venner. Han hedder Cameron Dallas 3) Ja jeg skal, Cameron spurgte om jeg ville være hans date to KCA awards om to uger" jeg snakkede meget lavt og kun til hende, så de andre ikke hørte noget.

Efter to timer mere havde jeg fri og løb hjem. Jeg låste døren op og løb op på mit værelse. Jeg loggede på Facebook og skrev en besked til Cameron "Hey Cam I'd love to be your date to the KCA awards :) - Pass" jeg håbede virkelig på at han var vågen, selvom sandsynligheden for det er meget lille. Jeg lukkede min computer sammen og lagde mig i min seng og bang så sov jeg. Jeg vågnede igen to timer efter og tjekkede min telefon. Det var kommet en besked fra Cameron. Jeg åbnede min computer og tjekkede beskeden "Well hi Passion :) Thank you so much for doing me this favor. I'll arrange the flight and stuff. I'll give you the date and time :)" Jeg var overvæltet over at han ville kklare alt for mig. Søde ham altså!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...