The Babysitter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2015
  • Status: Igang
Hej jeg hedder Violet, jeg er 16 år og bor sammen med den lammeste Babysitter ever. Han bestemmer stort set alt hvad jeg gør. Jeg har en kæreste som hedder Jason. Elsker ham virkelig højt. -Hvad sker der når Harry løsner tøjlerne en smule og selv lader hende bestemme -Forbliver Jason og Violet sammen for altid -Følg med, og se hvad der sker når alt pludselig tager en drejning.

28Likes
26Kommentarer
7963Visninger
AA

16. Why are you Like that?

Jeg er lige blevet udskrevet fra hospitalet, og det er så fantastisk! Jeg var så bange for, de ville indlægge mig på en psykriatiskafdeling. Hvilket de heldigvis ikke gjorde! Harry er nu tilbage ved sit gamle, overbeskyttende jeg. 
Jeg lyver hvis jeg siger at jeg ikke elsker ham! Det gør jeg! Men eg elsker ham ikke sådan på "jeg vil være din kæreste" måde! Hvilket jeg tror, at Harry tror! Jeg skal lige ha taget mig sammen til at fortælle ham, at jeg ikke er klar til et forhold, og da slet ikke med ham. Ham som jeg plejer at hade! 
Ikke fordi jeg hader ham mere, han er en god ven og sådan!! Men nu ved jeg jo ligesom, hvad der sker når man skifter kærester så hurtigt.
Desuden ved jeg heller ikke hvorfor jeg kyssede ham, jeg mener hvad helvede?
Ja jeg elsker ham, for den han er, men seriøst at kysse ham? Hvad sker der for det?
"Hvad tænker du på?" En velkendt stemme rykker mig ud af mine tanker. jeg kigger til siden for at opfange, hvem der havde spurgt! Men eftersom der kun er mig og Harry i bilen, så må det jo være ham som har spurgt!
"Ikke noget! Eller jo! Harry vi bliver nød til at snakke, eller jeg bliver nød til at fortælle dig noget!"
"Sig frem"
Dyb indånding, dyb indåndning! Jeg håber bare ikke han bliver sur over det, for det kan jeg ærligtalt ikke magte!
"Du ved jeg kyssede dig" han smiler! Lad vær' med det!!
"Jeg kan ikke rigtig sige hvorfor jeg gjorde det! For jeg ved det ikke! Jeg ved ikke om du forventer vi bliver, eller er kærester! Men uanset hvad, så er jeg ikke klar til det. Jeg elsker dig heller ikke på den måde, eller selvfølgelig elsker jeg dig, men kun som ven. Jeg håber ikke du er sur" forklare jeg ham. 
"Nej, nej selvfølgelig ik. En babysitter og det barn som man passer, kan jo heller ikke være sammen! Så jeg ved da godt, at det ikke var fordi vi skulle være sammen" siger han. af en eller anden grund såre det mig, ad helvedes til! Det er vel bare sådan man for set meste har det! 
Bilen holder stille, og jeg hopper ud!
"Er de andre der inde?" Spørger jeg, og han nikker og fortsætter. Jeg sikker på at han er sur. 
Jeg åbner døren ind til huset, og alle kommer frem. Med en fucking kage!! Yeah bitches i need cake!
Louis er den første som kommer over og krammer mig, hvilket jeg er glad for! Han er virkelig sød!
"Hej Louis" 
"Hej smukke! Hvordan har du det?" 
"Jeg har det godt! Hvad med alle jer andre?" Spørger jeg og kigger på de andre, de nikker i tegn til, at de også har det godt. Jeg får krammet dem alle sammen, og vi sætter os og spiser kage!! Yay.
Imens vi sidder og spiser, er Harry totalt stille, han siger ikke en lyd. 
"Harry er der noget galt?" Spørger jeg imens de andre snakker videre
"Bare stop med at snakke til mig" råber han! Jeg kigger forbavset op på ham, eftersom han har rejst sig fra hans stol. 
"Undskyld" hvisker jeg nærmest, alle i lokalet er stille. Jeg vil ikke græde! Jeg vil fucking ikke græde mere nu!! Jeg bliver nød til at holde de skide tåre inde, for jeg kan ikke magte at de titter frem. Jeg har brug for noget positivt nu. 
"Hvad er der galt med dig Harry?" spørger jeg! Jeg forstår det ikke. 
"JEG SAGDE DU SKULLE LADE VÆR' MED AT SNAKKE TIL MIG" råber han endnu højere! Louis rejser sig med lynets hastighed, op fra stolen. 
"Nu stopper du Harry! Det her kan fu ikke være bekendt! Hun har ikke godt af det her" forklare Louis i en lidt blidere tone, end Harry havde gjort. Men stadig så man vidste at han mente det. 
"Jeg er fucking ligeglad!! Jeg kan tage mine ting og skride med det samme! Jeg gider ikke være her mere, jeg gider ik bruge tid på hende mere" Av
"Så er det nok!" Carys stemme skriger i mine øre! Hun rejser sig op og tager fat i Harrys krave. 
"Så er det fucking nok! Meget finder jeg mig i, men at du sidder og ødelægger hende, med de ord er ikke okay! Hun er lige kommet hjem! Ønsker du virkelig, at være så klam at høre på?" Hendes stemme er virkelig provokerende!
"Cary jeg tror ik..." hun afbryder mig. 
"Harry svar mig" råber hun. 
"Jeg gider jer ikke mere! Ikke nogen af jer! Men mest af alt, så gider jeg ikke dig Violet!" Han stikker Cary en på siden af hovedet, så hun falder til jorden! Jeg sikre mig at hun er okay inden jeg rejser mig op, og kigger Harry ind i øjnene. 
"Vi skal snakke sammen, og det er lige nu!" Siger jeg og griber så hårdt fat jeg kan, i hans håndled. Jeg trækker ham med ind i vaskerummet, da der er okay meget plads. 
"Hvad fanden tænker du på? Du kan squ da ikke bare slå hende!" Råber jeg
"Nej det ved jeg"
"Hvad skal det betyde?"
"Jeg er ked af det okay! Undskyld" siger han
"Hvis det har noget med set i bilen..."
"Det har ikke noget med det, at gøre! Jeg vil ikke engang være sammen med dig!" 
"Okay"
"Okay"
"Stop med at snakke til mig" råber jeg af ham. Ja den har vendt hurtigt til at det er mig der er den sure. 
"Hvorfor er du nu sur?"
"Hvad helvede tror du? Jeg er lige kommet hjem fra hospitalet, og det første du gør er at ødelægge det hele, ved at være skide sur! Så slår du min bedste veninde? Hvad helvede er der galt med dig?" Råber jeg frustreret!!
"Undskyld okay! Jeg fortryder det, og jeg vil gøre alt for, at du tilgiver mig! undskyld okay undskyld, undskyld, undskyld"
"Det er okay! Men jeg tilgiver dig ikke lige nu" fortæller jeg ham. Han kigger mig i øjenene. Uden jeg når at reagere kysser han mig. Jeg rykker mig hurtigt væk igen.
"Harry! Jeg kan ikke det her! Undskyld"
"Fint" siger han og skyder hænderne i vejret. Fuck. Han er sur igen!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...