The Babysitter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2015
  • Status: Igang
Hej jeg hedder Violet, jeg er 16 år og bor sammen med den lammeste Babysitter ever. Han bestemmer stort set alt hvad jeg gør. Jeg har en kæreste som hedder Jason. Elsker ham virkelig højt. -Hvad sker der når Harry løsner tøjlerne en smule og selv lader hende bestemme -Forbliver Jason og Violet sammen for altid -Følg med, og se hvad der sker når alt pludselig tager en drejning.

28Likes
26Kommentarer
7967Visninger
AA

21. The fight

Så eftersom Harry og jeg kyssede igår, har jeg sådan rimelig dårlig samvittighed, men jeg vælger ikke at sige noget til Niall. Men jeg bliver også nød til at fortælle Harry, at jeg ikke vil have noget med ham at gøre, på den måde. Altså det er vel bedre at fortælle ham det, end bare at ignorere ham. Jeg ved godt, at det meste af tiden, er det mig som ligger op til det, men jeg ved ikke om det bare er stemningen der river mig med, for jeg kan jo ikke lide ham som mere end en ven. Jeg ved ikke om han bliver såret af det, men, hvis han gør håber jeg virkelig han forstår mig. 
Jeg går ind i stuen og sætter mig i sofaen, ved siden af Harry. Han kigger på mig, og smiler. 
"Vil du snakke?" Spørger jeg, han ser lidt forvirret ud men nikker dog. 
"Du ved det der skete igår, altså at vi du ved kyssede. Det kan vi ikke Harry, jeg har Niall og du har Kimberly! Jeg vil gerne være venner med dig, og jeg er villig til, at holde det hemmeligt for Niall, hvis bare du stadig vil være venner-" han afbryder mig. 

"Selvfølgelig er det okay Baby, jeg er ikke sur! Jeg forstår dog godt! Desuden kommer Kimberly også idag, så du kan vel bare invitere Cary over, hvis du vil" Wow, han tog det pænt! Jeg troede ligesom han ville flippe ud på mig. Et eller andet sted føler jeg mig lidt ligegyldig, han plejer jo, at være totalt overbeskyttende over for mig og Niall. 
Jeg ved ikke, hvorfor. Men tanken om dengang han fortalte, at han godt kendte til hvor svært det var, at stoppe med at cutte, dukker bare lige pludselig op. Jeg bliver nød til at vide, hvor han ved det fra. 
"Harry, dengang du sagde det der med, at du godt vidste, at det var svært at stoppe med du ved at cutte. Jeg tænkte bare lige på om det var noget du bare tænkte på, eller om du bare sagde det fordi du, vidste hvordan-"
"Da jeg var omkring din alder, skete der nogle ting som helst ikke skulle ske. Jeg blev presset til ting jeg ikke ville gøre, og det var altsammen for meget for mig, at min far han døde dengang også. Så det endte i, at jeg selv startede med at cutte. Det var rigtig svært for mig at stoppe det igen, og jeg lå indlagt ligesom dig, bare ikke i så lang tid. Men jeg har faldet i nogle gange siden, og det er jo bare det der sker. Men jeg ber dig please kom pg snak om det i stedet for at fortsætte" han forklaring på, hvorfor han gjorde det, virker også som en god grund til det, eller der er jo aldrig en god grund til at begynde på det. 
"Omg! Undskyld det vidste jeg ikke. Jeg-"
"Nej Baby det er okay! Nu ved du bare, at jeg også ved, hvordan det er, og det kan være en stor hjælp" jeg rykker mig lidt tættere på ham og krammer ham, jeg troede enlig bare han havde fortalt mig, at han vidste, hvordan det var fordi sådan siger man vel bare. 
"Hvad med vi snart finder en dag, hvor vi kan besøge din mor?" Jeg trækker mig og han nikker. 
"Hvad med din far, hvor er han?" Spørger han, hvorfor skulle han lige spørge om det, det er nok en af de få spørgsmål jeg ikke kan svare på. Jeg kigger ned i mit skød, og Harry ligger to finger under min hage, for at få mig til at kigge på ham. 
"Jeg ved det ikke, jeg var ikke særlig gammel da han forlod mig og min mor. Så jeg ved ikke om han er død, eller om han bare bor på den anden side af jorden" forklare jeg, jeg har ikke ligefrem en bedre forklaring på noget s jeg ikke ved noget. 
"Så han har bare forladt dig?" Han kigger medfølende på mig og jeg nikker.
"Sikke en god far du har dig-" "ej undskyld det var ikke sådan ment, jeg fatter bare ikke, hvordan en far kan gøre det mod sin datter. Omg det er ikke okay" 
"Det er okay Harry, man skal vel følge sit hjerte, ik?" Ja okay det lød måske lidt dumt, han fulgte jo bare sit hjerte, fordi han ikke gad, hverken mig eller min mor. 
"Squ da ikke på den måde! Ville du måske nogensinde finde på at, forlade dine børn? Jeg kunne ihvertfald ikke"
"Det kunne jeg heller ikke, men jeg ville da heller ikke stoppe min egen far for, at være lykkelig uden mig vel!" Siger jeg. 
"Det er stadig ikke okay! Men han går kun glip af en hel masse" hehe. Jeg smiler til ham og det vanker på døren. 
"Jeg åbner" fortæller jeg ham og går ud til døren. Jeg åbner døren og Cary står der. 
"Hej smukke" sige ejet og trækker hende ind i et kram. 
"Hej"
Jeg tager hendes hånd og går op på mit værelse. Vi sætter os i min seng. 
"Hvordan har du det så?" Spørger jeg hende, da det for det meste har handlet om mig, det meste af tiden. Det kan godt blive for meget en gang imellem. 
"Det går godt, alt går som det skal. Hvad med dig?" Se der kom den igen, mig, mig, mig, mig. 
"Det går også fint. Niall's og mit forhold køre som det skal så der er ikke så meget der" udover jeg har kysset med Harry. Min mobil bibber og jeg trækker den frem. 
"Når man snakker om solen"

-------------------------
Kan jeg komme over? 
-------------------------
"Ville det være okay for dig, hvis Niall kom over. Eller skal det bare være os?"
"Nej, nej bare inviter ham over, det er helt fint"

-----------------------
Ja. Cary er her også 
-----------------------

"Jeg tror han er på vej nu" fortæller jeg hende og hun nikker. 
"Hvad så med kærlighedslivet? Hvordan går det med det?" Spørger jeg hende, hub slår hurtigt en latter op, hvilket jeg lige må rynke mine bryn for. 
"Hvad?"
"Hør musser, det sker bare ikke okay, desuden fylder arbejde, familie og venner også mere, end en eller anden tåbelig fyr" fniser hun, nå men undskyld fordi jeg spurgte skat. 
"Hvordan går det med dig og Niall?"
Det går jo enlig rigtig fint, vi har godt nok ikke snakket med hinanden i nogle dage men ellers fint. 
"Det går godt. Okay du lover lige at du holder det hemmeligt ike? Jeg kom til at kysse Harry igår, og jeg har så dårlig samvittighed over for dem begge to, for jeg vil ikke fortælle det til Niall da han ville blive ked af det. Ja også giver jeg Harry falskeforhåbninger"
Jesus jeg kan godt se det er noget lort jeg har rodet mig ud i, altså jeg og Harry har jo fundet ud af det, men stadig. 
"Wow, er du seriøs? Shit, hvordan kan du gøre det mod ham?"
"Jeg ved det ikke okay, kan vi snakke om-"
Niall træder ind af døren, jeg rejser mig hurtigt fra sengen og krammer ham. 
"Jamen Hej skat" griner han
"Hej" smiler jeg, og kysser ham på munden. 
Han går videre hen til Cary og krammer hende. 
"Er Kimberly kommet?" Spørger jeg ham og han nikker. 
"Hey tøzen, du bliver jo snart 17 så holder du vel en stor fest gør du ikke?" Spørger Cary
"Hvis du hjælper så gør jeg, eller jeg mener, hvis i hjælper"
"Hvornår bliver du 17?" Spørger Niall
"Her den 29 juni"
"Så er det om 10 dage, hvorfor hat du ikke fortalt mig, hvornår du har fødselsdag?" Griner han
"Hvorfor skulle jeg det? Det er jo ikke ligefrem vigtigt"
"Seriøst? For mig er det vigtigt! Min prinsesse kom til verdenen den dag! Så det betyder alt for mig!" 
"Ja og du er min bedste veninde så det betyder også meget for mig" rykker de sig lige sammen der? Det tror jeg da nok lige de gør. 
"Nogen der er sulten?"
"JA" Gæt, hvem? NIALL! SUPRICE!
"Jeg går lige ned i stuen så, jeg kommer lige om lidt" de nikker begge, og jeg går ned i stuen og finder Kimberly og Harry som kysser. 
Jeg står først i et stykke tid, men eftersom de slet ikke opfattede, at jeg stod der bliver jeg nød til at bryde ind. 
"Undskyld for at afbryde, men Niall kunne godt tænke sig noget at spise, så er der ikke en af jer der vil lave noget mad?" Spørger jeg og smiler, Kimberly smiler tilbage, og kommer over og krammer mig. Jeg skulle aldrig have bedømt hende, for hun er virkelig sød. 
"Jeg skal nok lave mad" jeg nikker og går tilbage til værelset, jeg stopper ude foran døren da jeg kan høre de snakker. 
"-hun har kysset med Harry" er det eneste jeg når at høre inden jeg går ind af døren. 
"Cary jeg skal lige snakke med dig, og Niall du bliver der, jeg skal snakke med dig bagefter"
Vi står ude foran mit værelse. 
"Hvorfor fortalte du ham det?" 
"Fordi du ligesom ikke selv ville fortælle ham det, det syntes jeg er uretfærdigt" omg kost. 
"Ved du hvad? Hvorfor tror du jeg ikke ville fortælle ham det? Fordi jeg hader ham eller hvad? Nej! Godt så! Det er fordi jeg elsker ham! Han betyder alt for-"
"Så havde du fortalt ham det"
"Hold kæft og lad tale færdig. Jeg ville ikke såre ham ved at fortælle ham det, jeg ved det hele var en stor fejltagelse. Men jeg har snakket med Harry om det. Så jeg fatter ikke lige, hvad dit problem er!" Jeg hæver min stemme en smule, jeg kan ikke lade være. 
"Måske skulle du bare lade være med at være sådan en ludder, som spiller på dem begge to" uden jeg når at tænke mig om stikker jeg hende en. 
"Ved du hvad din kælling. Du skal slet ikke slå mig" hun knytter din næve og rammer mig i kindbenet. Jeg udstøder et lille skrig inden hun fortsætter. 
Hun skubber mig ind i væggen og slår mig i maven. 
Jeg skubber hende ned i gulvet og sætter mig på hende, og holder hendes arme så hun ikke kan slå mig. 
"Cary lad være please" hvisker jeg. Hun vender os om, hvordan det så end kan lade sig gøre. Hun stikker mig en lussing mere. Efter som jeg er ved at være gul og blå efter de slag og spark jeg har fået, ser jeg ikke nogen anden mulighed end at skrige på hjælp. 
"HARRY" Jeg er sikker på at han er den stærkeste af ham og Niall. 
Hun giver mig det sidste slag og sæt bliver sort. 
Jeg ved at jeg ikke lang tid efter vågner op, da jeg stadig kan se Cary, men Harry står nu ved siden af hende og råber et eller andet med at hun skal flytte sig, så han kan komme hen til mig. Niall kommer ud af døren, og ser helt forkert ud i hovedet da han ser mig ligge på maven, på gulvet. 
Cary ligger sine læber på Harrys. 
"Harry" hvisker jeg af de kræfter jeg nu har tilbage. 
Han skubber hende væk så hurtigt han kan. 
"Hvad helvede har du gang i? Du skal gå lige nu!" Råber han. Det eneste jeg kan fokusere på er at han råber af hende. Jeg registrere slet ikke at Niall snakker til mig, før han rusker blidt i mine skuldre. Jeg hviler mit blik på ham, i kender godt det der med det sløre lidt for øjnene når du kigger rundt ike? Sådan er det lige nu. 
Jeg kan høre nogen løbe op ad trappen, jeg drejer hovedet forsigtigt, og ser Kimberly komme styrtende hen imod mig, lige forbi de to råbende mennesker. I kender godt det der med man kan se rundt, men man ikke rigtig har kræfter til at snakke, særlig højt. 
Hun sætter sig på knæ nede foran mig, ved siden af Niall. 
De får mig op at sidde, så jeg sidder med ryggen mod væggen. 
"Kig på mig Violet, kig på mig" Kimberlys stemme kan høres fjernt men den er der, jeg gør mit bedste fir at holde øjenkontakt med hende. 
"Du skal nok blive okay igen, bare bliv ved med, at holde øjnene åben" 
Jeg kaster mit blik over på Cary og Harry, det sidste jeg ser inden de forsvinder ned af trappen er, at Harry river fat hendes arm.
Jeg kigger tilbage på Niall. 
"Undskyld" hvisker jeg. Han ryster på hovedet og tager min hånd. 
"Ikke tænk mere på det lige nu, vi snakker op det senere" jeg smiler forsigtigt til ham, men må holde igen da det gør ondt i kæben. 
Lidt efter kommer Harry op igen, han stormer direkte hen til mig. 
"Du skal på hospitalet" jeg ryster på hovedet. 
"Please lad være" 
"Lad os nu se om hun får det værre, lige nu har hun kun nogle få sår, og blå mærker, hun skal nok blive okay Harry" fortæller Kimberly. 
Han nikker og de hjælper mig alle sammen op. Jeg bliver lagt i sofaen nedenunder. 
"Hvad var det der skete?" Spørger Harry.
"Hun fortalte noget til Niall som jeg ikke ville have. Så ente det vel bare i slåskamp" forklare jeg. Pludselig breder der sig ens stor smerte i min mave. Så jeg trækker op i trøjen for at se, da jeg hun jo slog mig i maven. 
Min mave er utrolig blå, ikke særlig kønt. 
Harry er gået ud i køkkenet og for at hente en klud. Han kommer tilbage med en og sætter den mod kanten af min læbe, derefter under næsen. 
"Må jeg snakke med Niall alene?" Spørger jeg, yaay jeg hvisker ikke mere nu. De nikker og går ud af stuen. 
"Jeg er virkelig ked af det Niall, virkelig -"
"Det er okay, vi bliver bare nød til at stoppe med at gøre det her mod hinanden" siger han jeg nikker kort og kigger på ham. Han giver mig et kort kys på læberne før han spørger; "er du okay?"
"Jeg ved det ike? Jeg har lige mistet min bedsteveninde. Det gør ondt! Men mest fysisk lige nu" små griner jeg. Han griner med og giver mig et lille kram. 


Okay Hej alle sammen 
Er virkelig ked af der er gået så lang tid, men har været psykisk nede på det sidste, så håber i kan bære over med mig.
Så jeg vil gerne se hvor mage votes jeg kan få på det her kapitel. Så husk og stem og kommenter. 
Love Ya

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...