The Babysitter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2015
  • Status: Igang
Hej jeg hedder Violet, jeg er 16 år og bor sammen med den lammeste Babysitter ever. Han bestemmer stort set alt hvad jeg gør. Jeg har en kæreste som hedder Jason. Elsker ham virkelig højt. -Hvad sker der når Harry løsner tøjlerne en smule og selv lader hende bestemme -Forbliver Jason og Violet sammen for altid -Følg med, og se hvad der sker når alt pludselig tager en drejning.

28Likes
26Kommentarer
7960Visninger
AA

5. Tears down my cheeks

        -Violet's synsvinkel-

 

Cary er lige taget hjem, og jeg har ringet og skrevet til Jason, og min mor for den sags skyld, men ingen af dem svare? Så jeg har besluttet mig for at spørge Harry om han vil, køre mig over til Jason, bare så jeg er sikker på han er okay. Harry behøver jo ikke gå med ind, han skal højst holde der i 10 minutter, for vil bare lige se hvad han laver og om han er okay. Ja altså kl er 14 nu så han burde jo være stået op!

"Harry, det er ikke sådan du gider at køre mig over til Jason vel?"

"Uhm, jo selvfølgelig"

"Du skal højst holde der i 10 minutter skal bare lige se hvad han laver" siger jeg, og han nikker.

"Så køre vi nu, hop ud i bilen jeg kommer om lidt" fortæller han mig. Jeg sætter  mig ud i bilen og ikke lang tid efter kommer Harry haltende.

 

-------------------------------------------

 

Vi holder nu ude foran Jason's hus, jeg vinker en smule akavet til Harry, inden jeg stiger ud af bilen. Jeg går op til døren og banker på, men der er ingen der åbner. Jeg tager ned i håndtaget, og til mit held er døren åben, og jeg går ind.

"Jason, er du hjemme?" spørger jeg men ingen svare, nu begynder jeg for alvor at blive bange for, om der er sket ham noget! Jeg bevæger mig op mod soveværelset, og tager ned i håndtaget, så døren åbner. Da døren åbner ønsker jeg virkelig at jeg aldrig var kommet her over. Jeg ser Jason sammen med en anden pige. Da han får øje på mig skynder han sig op at stå. 

"Jeg kan forklare" siger han, men jeg vender mig om, og begynder at gå. Tårene er begyndt at rende, det er ikke bare sådan en lille smule, men det er virkelig meget. Han griber fat i mit hånled, hvilket fører til at han vender mig om mod ham.

"Jason, jeg vil ikke en gang høre det! Jeg går nu, og du skal aldrig kontakte mig igen!" siger jeg og river mit håndled til mig. Jeg løber ned af trappen, og så hurtigt jeg kan ud af døren, ned af trapperne, og ind i Harrys bil. Han giver mig et forvirret blik.

"Bare kør, vi k...kan snakke om d...det når vi er hjemme" siger jeg og tøre de tåre væk, som er fuldstændig umulige at stoppe. Jeg ligger mine hænder i skødet og kigger på dem, Harry tager min ene hånd. Jeg gør ikke modstand da jeg virkelig har brug for nogen til at trøste mig, eller bare være ved min side. At det så lige er Harry idag, er så ikke noget jeg lige kan gøre ved jo. Vi holder ude foran huset og vi går ind. Det skal lige siges at jeg ikke er stoppet med at græde. Det her det gør virkelig ondt på mig. Jeg tager mit overtøj af, og løber op på mit værelse. Jeg ved godt jeg sagde at jeg ville fortælle ham det, men så må han jo komme og spørge mig. Ligenu fortryder jeg at jeg ikke slog Jason i hovedet med min gips arm. Det banker på min dør.

"Må jeg komme ind?" spørger Harry, på den anden side af døren.

"Mmhh" mumler jeg, og han træder ind.

Jeg ligger med dynen over mig, og mine tårer lander på min hovedpude. Han ligger sig ved siden af min i sengen, og holder om mig, han prøver virkelig at få mig til at blive glad igen. Men det kan han ikke. Jeg ligger med hovedet på hans brystkasse, imens han køre sin ene hånd op og ned af min ryg.

"Hvad skete der?" spørger han stille, og kigger ned på mig.

"Jeg kom ind og" jeg abryder mig selv ved at der kommer flere tåre, og nogle få hulk. "Jeg gik op på hans værelse, og... og fandt ha....ham med en anden pige" græder jeg, hans vejrtrækning forandre sig pludselig rigtig hurtigt.

"Må jeg godt slå ham ihjel?"

"Tror det ville være en dårlig ide. Men jeg fortryder så meget at jeg ikke slog ham med min gipsarm" siger jeg og han griner lidt.

"Du fortjener bedre"

"Jeg finder aldrig en som jeg kommer til at elske, lige så højt som jeg elskede Jason"

"Der er rigtig mange drenge der venter på du bliver deres en dag, tro mig! Hvis der er en dreng der nogensinde såre dig igen, så lover jeg dig, at han kommer alvorligt tilskade" Lige nu tror jeg faktisk jeg er glad for at han sidder ved siden af mig.

"Hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at være sammen med andre end Jason?" spørger jeg

"Så er det dit valg, men du ved selv hvad konsekvensen er! Så jeg vil ikke råde dig til at gå tilbage til ham! Jeg kan jo ikke holde til at se dig sådan her så tit vel?"

"Det ved jeg da ik om du kan! Kan du det?"

"Nej, det kan jeg virkelig ikke, jeg hader at se dig sådan her. Det giver mig lyst til at græde" siger han og tører mine øjne.

"Undskyld"

"Du skal ikke undskylde Baby" jeg nikker bare og ligger mig tætterer ind til ham. Han stryger mig beroligende over håret, imens hans hage ligger oven på mit hoved.

 

-----------------------------------------------------

 

                                                                                   -Harry's synsvinkel-

 

Vi har sovet i omkring 2 timer da jeg vågner ved at der er en der ringer på døren. Jeg kysser Violet en gang på panden inden jeg rejser mig lige så stille op så hun ikke vågner. Jeg tænker det nok er Jason som er kommet for at sige undskyld. Hvis han er det lukker jeg ham selvfølgelig ind! Men hvis han gør hende noget, så smadre jeg ham! Rigtigt nok så står Jason ude foran døren.

"Hej, er Violet hjemme?"

"Ja men hun sover lige, jeg kan gå op og vække hende" siger jeg og træder til siden så han kan komme ind. Han sætter sig i sofaen.

"Vil du ha noget at drikke?"

"Bare vand" 

Jeg henter et glas vand til ha  og går op til Violet. Jeg rusker blidt i hende så hun slår sine øjne op, de er helt blodsprængte og jeg har virkelig ondt af hende!

"Violet baby, Jason er her. Jeg ved ikke om du vil snakke med ham, men jeg lukkede ham ind og han vil vidst gerne snakke med dig. Jeg er i huset imens! Jeg skal nok være i nærheden. Der sker dig ikke noget, det lover jeg dig!"

"Okay" siger hun og krammer mig, inden vi begynder at gå neden under igen.

Hun sætter sig ind i stuen til ham, og jeg går ud i køkkenet.

 

                                           -Violet's synsvinkel-

 

"Hvad vil du?" spørger jeg koldt, da jeg sætter mig i sofaen.

"Jeg vil sige undskyld! Jeg kan forklare det hele!"

"Hvad er der at forklare? Forklar hvis du kan" siger jeg, og han tager min hånd.

"Du skal ikke røre mig" siger jeg og trækker hånden til mig "Men forklar mig så"

"Ja... ser du... Øhm"

"Jeg vidste det, du kan ikke forklare det" abryder jeg ham. Han ryster på hovedet.

"Jeg håber det her er forklaring nok" siger han inden han ligger mig virkelig hurtigt ned i sofaen og begynder at kysse mig. Jeg vrider mig alt hvad jeg kan, men som den idiot han er stopper han ikke. Jeg tager mod til mig og bider ham i læben så han et kort øjeblik slipper mine læber.

"HAARREEEEH" Skriger jeg, og Jason giver mig en lussing, som siger spar 2, den var nok dobbelt så hård som den jeg gav Harry. Han ligger sine læber på mine igen, og tager fat i mine hænder så jeg ikke kan gøre modstand. Tårene glider ned af mine kinder endnu en gang. Kysset varer ike længe, for Harry kommer og rykker Jason væk. Jeg når ikke at se mere af hvad der sker, for jeg løber op på mit værelse. Jeg smider mig i sengen, jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre! Jeg høre døren smække, og ikke længe efter er Harry oppe ved mig igen.

"Hvad gjorde han ved dig?" spørger han bekymret. Jeg kigger ned, og kan mærke den ene side af sengen giver sig lidt, hvilket må betyde Harry har sat sig. Han trækker mg indtil ham endnu en gang.

"Han kyssede mig" siger jeg og kigger ned i mit skød.

"Slog han dig? Din kind er helt rød"

Spørger han og jeg nikker.

"Baby alt skal nok blive godt igen! Det lover jeg! Jeg vil altid være her for dig! Jeg ved godt at du hader mig. Men jeg vil være her hvis du har  brug for det!" siger han og jeg kigger ham ind i øjnene.

"Jeg hader dig ikke. Jeg er bare ikke så glad for dig når du bestemmer over mig" forklarer jeg.

Han nikker og siger "undskyld"

"Jeg vil gerned slappe lidt af nu" han nikker og rejser sig op.

"Harry? Vil du ikke blive ved mig?"

"Jo selvfølgelig" siger han og ligger sig ved siden af mig, jeg kysser hans kind og ligger mig indtil ham.

"Jeg tror aldrig jeg har følt mig så såret!"

"Jeg forstår dig godt baby!" Jeg lukker øjnene og prøver at sove i helt vildt lang tid, tror der er gået omkring en halv time, og jeg kan bare ikke sove. Jeg har det som om der er noget galt, men hvad det er ved jeg ikke.

"Harry" mumler jeg

"Ja"

"Kan du sove?"

"Ikke rigtig" jeg nikker bare, et eller andet sted tror jeg faktisk det er af angst jeg ikke kan falde i søvn!

"Harry, jeg er virkelig bange"

"Det skal du ikke være Baby, jeg er hos dig hele tiden, hvis du vil ha mig hos dig" 

"Harry vil du ikke nok sove hos mig i nat?" spørger jeg og han kigger først lidt mærkeligt på mig, men nikker bagefter.

"Jo selvfølgelig" min mobil ringer så jeg tager den selvfølgelig.

"Hej, det er Violet, hvem snakker jeg med?"

"Hej, du snakker med en af dine mors veninder"

"Ja? Hvad drejer det sig om?"

"Du ved din mor rejser meget og sådan" siger hun og abryder jeg selv ved at hulke, hvilket får mig til at sætte mig op i sengen med lynets hast.

"Det sidste fly hun var med" Kom nu til sagen kvinde. "Det styrtede, og hun kan ikke redes, jeg er ked af det" mit hjerte stopper i få sekunder, og jeg registrere ikke noget rundt omkring mig.

"Tak fordi du ringede" svare jeg og kigger bare ud i luften, jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. Lige så stille han jeg mærke mine øjne blive blanke.

"Hey, er du okay?" spørger Harry og sætter sig op ved siden af mig.

"Nej, nej det er jeg ikke"

"Hvem snakkede du med?" ja altså selvom det er skidehamrende svært at side, og forklare ham hvad damen lige fortalte, er jeg tvunget til at gøre det.

"Min mor veninde"

"Hvad ville hun?"

"Min mor" jeg hulker og ved ikke rigtig hvordan jeg skal sige det. "Hun var med i et flystyrt og omkom" siger jeg og græder.

"Åh Baby, det er jeg ked af" hans øjne bliver selv lidt blanke, da han havde et okay godt venskab til hende. Jeg ligger mig til ham, jeg ved ikke hvor mange gange jeg har gjordt det idag, men det er ihvertfald mange gange.

"Harry jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg ved ikke engang hvornår hun skal begraves. Jeg ved ingen ting..." han sætter en finger mod mine læber.

"SShh Baby, alt skal nok blive godt igen, det tager tid. Men du skal nok komme oven på igen" siger han og vugger mig frem og tilbage, imens tårene bare løber ned af kinderne på mig.

"Jeg vil gerne sove nu ellers, dør jeg bare okay?" spørger jeg og han nikker, vi ligger os ned. Jeg lukker øjnene men jeg kan ikke sove.

"Jeg elsker dig Violet" hvisker Harry i mit øre, han må tro at jeg sover. Men hvad helvede sker der lige. Han kan squ da ikke elske en som han er forpligtet til at passe! Eller det er han vel ikke mere nu hvor han ikke får penge for det mere?

FUCKING LORTE DAG!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...