The Babysitter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2015
  • Status: Igang
Hej jeg hedder Violet, jeg er 16 år og bor sammen med den lammeste Babysitter ever. Han bestemmer stort set alt hvad jeg gør. Jeg har en kæreste som hedder Jason. Elsker ham virkelig højt. -Hvad sker der når Harry løsner tøjlerne en smule og selv lader hende bestemme -Forbliver Jason og Violet sammen for altid -Følg med, og se hvad der sker når alt pludselig tager en drejning.

28Likes
26Kommentarer
7944Visninger
AA

3. Painball

IKKE REDIGERET

                                                                   -Violets synvinkel-

Jeg har fri fra arbejde idag, og det samme har Cary. Så vi skal være sammen idag.- Igen. PAINBALLTIME BITCHES!! Det bliver så sjovt! Ja udover jeg bliver nød til at lyve for Harry og sige at vi skal noget andet, for hvis jeg siger sandheden, får jeg aldrig lov til det! Så det er bare at sige "Harry jeg skal på arbejde skrider!" Nej det er det ikke for han har min arbejdsplan! Nej jeg siger bare at jeg tager over til Cary. Men ihvertfald så er kl omkring middag, så det ville nopk være en skide god ide at begynde på at gøre sig klar.

------------------------------------------------------------------------------------------

Harry hoppede heldigvis på den! Så nu skal der squ skydes med kugler. Wtf, der fik jeg squ grimme tanker- vi siger bolde, nej fuck det glem det! Vi skal bare skyde med dimser!
Vi kommer ind og får "leveret" en dragt som vi skal ha på, ellers vil der komme maling på tøjet. Vi hopper begge utrolig hurtigt i tøjet. Det her er første gang jeg prøver det, og jeg er mega monster spændt, hvilket jeg tydeligt kan se Cary også er! Vi kommer i dragterne og får vores "våben" 
"Yeah baby im ready to shut you down" råber jeg og løber ind på banen og gemmer mig bag en halmballe.
"Yeah Sure Bitch"
Jeg løber hen til en eller anden art af en papfigur, men jeg bliver ramt lige i ribenene. Det skal hun få betalt. Jeg vender mig om og skyder hende lige i brystkassen.

                                                          -Harrys synsvinkel-

Drengene er her over lige nu da jeg mangler selvskab. Det er omkring 4 timer siden hun tog afsted, og det er ved at blive mørkt udenfor, jeg burde ringe til hende. 
"Jeg burde virkelig ringe til hende, syntes i ikke?" spørger jeg de andre. Niall er rimelig hurtig til at svare.
"Nej det burde du virkelig ikke! Lad hende nu ha et privatliv, jeg kan squ godt forstå hun bliver træt af dig nogle gange. Da du var teenager, ville du jo også leve livet, ville du ik?" 
"Jo, men hun har været væk i 4 timer nu, jeg bliver bekymret om lidt"
"Lad hende nu bare være i fred, hun er jo bare sammen med en veninde" siger Zayn
"Du har vel ret"

                                               -Violets synsvinkel-

Vi har det smader sjovt, jeg vidste at det ville blive sjovt men ikke så sjovt! Jeg ser ud af min øjenkrog at Cary skal til at skyde, og den kommer nærmere mit hoved, så i selvforsvar tager jeg armen op foran mit ansigt og den rammer mit håndled. Shit. FUCK. AV.
"Av forhelvede Cary" råber jeg og tager mig til håndledet.
"Undskyld, det var ikke meningen du skulle komme tilskade" siger hun, og jeg kan mærke tårene presse på, men jeg holder dem inde. Vi skynder os ud til receptionen, da vi har fået dragten af.
"Hej det er ikke sådan der er en der kan køre os hjem, eller på skadestuen?" spørger Cary
"Øhm, jo, hvad er der sket"
"Hun ramte mig på mit håndled" forklare jeg, hun laver en bevægelse med hånden i tegn til at vi skal følge med. Vi følger efter hende ud til en stor rød bil.
"Hvor skal i hen?"
"Jeg skal nok gejde dig på vejen hjem af" siger jeg og hopper ind i bilen.

---------------------------------------------------------------------------------------

"Tak fordi du ville køre os" siger jeg og vi hopper ud af bilen.Jeg siger farvel til Cary og lover hende at skrive til hende når jeg ved noget, omkring håndledet. Jeg træder ind af døren, og tårene de render ned af mine kinder, det gør sindsygt ondt. Harry kommer ud smilene? Men hans smil falmer da han ser jeg græder.
"Hvad er der sket?" spørger han
"Lover du, du ikke bliver sur?"
"Øhm, ja"
"Jeg var ude og spille Painball med Cary, og hun kom til at ramme mig på håndledet, og ja det gør faktisk pænt ondt" siger jeg og trækker et lille smil frem.
"Kom  med ud i køkkenet, så kigger vi på det" siger hånd og tager fadt i min gode hånd, men jeg river den til mig, bare fordi jeg har slået mig skal han squ da ikke tro han må røre mig, der er intet ændret der! Han giver mig et forvirret blik men fortsætter. Jeg ligger min hånd på bordpladen, og han studere, min rimelig blå hånd.
"Det kan godt være at vi lige skal tage en tur på skadestue"
"Så jeg får ingen straf for at jeg gjore noget jeg ikke måtte?"
"Kun en lille en, du har stuearrest i 3 dage" siger han
"Fuck dig selv man" siger jeg, idet Niall kommer ud.
"Hva så hvad er der sket?"
Seriøt skal jeg forklare det igen, omg ikke min dag idag. Har skide ondt og gider ikke snakke med jer daarh.
"Jeg kan forklare dig det på vejen til skadestuen" siger jeg i håb om han tager med, for gider ærligtalt ikke være alene sammen med Harry, da jeg både hader ham, og så vil det nok være rimelig akavet tror jeg. Men ihvertfald køre vi nu! Jeg kan godt mærke på Harry at han måske er en lille bitte, bitte, bitte, okay virkelig sur på mig! Ups! Men det er ligemeget, han kan jo også bare lade mig gøre de ting jeg gerne vil. Men jeg tager alligevel modet til mig og spørger "Er du sur på mig?"
"Nej, eller jo. Nej jeg ved det ikke. Det var dit ejet valg. Jeg håber det var sjovt, for jer begge. Jeg syntes bare i skal passe lidt mere på en anden gang. Okay?"
"Jaja" snerre jeg
"Men hvad var det der var sket? Det her forvirre  mig?" spørger Niall
"Jeg var ude og spille painball med en veninde, hehe" siger jeg og Niall begynder at grine.
"Var det ikke lidt uheldigt så?" griner han, og jeg kan se Harry sender ham dræberblikket i bakspejlet, nok fordi han griner af det. Men hallo det var jo sjovt så længe det varede!
"Jo det var det! Men fuck det var sjovt, indtil det gik galt selvfølgelig" smiler jeg

                                                 -Harry's synsvinkel-

Jesus jeg føler de sidder og flirter, det må de bare ikke! Fordi at øhm, ja øhm, hun har jo allerede en kæreste, men ham kan jeg jo heller ikke lide vel? Nej, omfg. Jeg føler det er mig der tager alle hendes beslutninger, hehe ups, men jeg prøver jo bare at gøre alting godt for hende, og vise hende at livet er en farlig ting nogle gange!
"Ja, nu tror jeg godt i kan holde med at flirte sådan" siger jeg da de begynder at kramme
"Seriøst Harry jeg flirter ikke med ham, jeg har allerede en kæreste, og hvis jeg flirtede  med ham, kan du så ikke være ligeglad?" spørger hun flabet
"Nej. Bare hold jer fra hinanden, og desuden er vi her nu" 
Vi stiger alle ud af bilen, og går mod hospitalet. Vi kommer ind i venteværelset, og vi trækker et nummer.

------------------------------------
Da det endelig bliver vores tur, efter vi har ventet i omkring 2 timer, smutter vi ind til lægen.
"Nå Violet, hvad er der så sket med dig?" spørger den meget imødekommende kvindelige læge.
"Jeg var ude og spille painball med en veninde, og hun ramte mig på mit håndled" forklare hun, og sukker.
"Okay, hvis du lige ligger hånden her, så trykker jeg på den, også siger du til hvis det gør ondt"
Hun begynder og trykke på hendes håndled og ud af øjenkrogen, kan jeg se Violet tager Nialls hånd. Nogen gange skulle de begge ha et klap i nakken for at være så skide belastende!
"Okay det der gør ondt" udbryder Violet, lægen bliver ved med at trykke der hvor det gør ondt på hende, og jeg kan for alvor se det her gør virkelig ondt på hende.
"EJ gider du ikke holde med det der? Du kan vel forhelvede se det gør ondt på hende" siger jeg og hun trækker forbavset hånden til sig.
"Jo, øhm ser du Violet vi skal ha taget nogle ryngenbilleder da det er rimelig svært at sige hvad der helt præcist er galt! Men mit gæt er at den er brækket, men nu må vi se"
Vi går mod ryngenen, og Violet går ind i rummet.

                                                                -Violet's synsvinkel-

Jeg bliver ført ind i rummet hvor der bliver taget ryngenbilleder, jeg skal være der inde helt alene, hvilket jeg ikke er så tryk ved. Jeg har altid været skide bange for at være i rum som jeg ikke kender - helt alene. Men det er kun min kæreste der ved det og jeg vil ikke fortælle de andre det, jo måske Niall, han virker rigtig flink! Men at sige det til Harrutvirker ikke som en god løsning - kun i nødsiturationer. Jeg ligger min arm på en slags briks, og en slags lampe bliver sunket lidt ned fra loftet, og der kommer en kraftig blitz hvilket får mine øjne til at klemme sig sammen. Harry træder ind i rummet, og vi går sammen ud af rummet. Sygeplejesken kommer lidt efter med nogle billeder, i sine hænder. Hun sætter sig ved siden af mig.
"Som du kan se er der et lille brud på din knogle, hvilket gør at du skal have gips på i omkring 4 uger" siger hun, jeg nikker bare.

---------------------------------------------------

Da vi kommer hjem er jeg enlig rimelig tilfreds, altså ik fordi jeg syntes det er sjovt at få et brud men jeg fik fucking PINK GIPS PÅ. Hvor fucking fedt er det ikke lige? Pink er min ynglings farve, så jeg lavede ligesom en slags fangirling, hvis man kan kalde det det - da hun kom med den pinke gips.
"HARREEEH?" spørger jeg med en sukker sød stemme.
"Hvad ved vil du ha?" okay lidt godt kender han mig faktisk
"Du ved jeg er lidt træt af den her stuearrest, og jeg tænkte på, jeg kan sagtens være på mit værelse, men må jeg ikke godt invitere nogle venner over, eller min kæreste?"
"Hmmm, Nej"
"Jeg lover at jeg er sød overfor dig de næste 3 dage så"
"Okay, men så skal du skal også give mig en godnatkrammer"
Jeg ligger hurtigt mine arme om ham og trækker dem ligeså hurtigt til mig igen. Ihvertfald den ene arm.
"Godnat sov godt. Måske bude du ligge en pude under armen" siger han
"jaja. Iligemåde" WTF nej ikke iligemåde sov virkelig dårligt Harry.
Jeg går op på mit værelse og beslutter mit for at ringe til Jason...

J- Jason M- Mig

J- Hej skatter
M-Hej baby
J- Hva så?
M-Jeg vil bare høre om du ikke vil komme over imorgen, har sådan halvt stuearrest, fordi jeg brækkede armen da jeg spillede painball
J- Jo selvfølgelig, vi ses imorgen skat, elsker dig
M- Elsker dig

Jaaay. Nå men  min mor hun betyder jo også rigtig meget for mig, og jeg har brug for at snakke med hende, hver dag. Så hende ringer jeg også lige til.

Duut....Duut..Duut "Personen du har ringet til er optaget, lig en besked efter tonen"
Hun plejer altid at tag den, og nej hun snakker ik med en anden er er bare gået kuk i hendes voicemail shit. Nå jaja jeg ringer bare til hende imorgen så.
Jeg ligger mig i sengen og prøver at falde i søvn, men det er ligesom om der er noget galt, jeg kan ikke sove, og jeg føler mig ked af det. Jeg vælger derfor at se om Harry stadig er oppe,vså kan han i det mindste holde mig med selvskab, godt nok hader jeg ham, men hvis det virkelig er slemt, og der ikke er andre i nærheden så bliver jeg jo bare nød til at bruge ham. Jeg går stille ned af trappen, spørg mig ikke hvorfor men det er en vane at jeg lister ned af trappen, måske for ikke at vække den stakkels trappe. Den må jo enlig også ha'  en meget lang dag, og liv! Når jeg tænker over hvor mange gange jeg har trampet på den, får jeg helt dårlig samvittighed, den har jo også følelser ikke?Prv og tænk hvis folk gik og trampede på dig dagen lang ikke? Ej fuck mig selv ikke, en trappe har squ ikke følelser. 
"Harreeeh jeg kan ikke sove" klager jeg, da jeg ser han sidder med ryggen til
Han giver et spjæt fra sig, hvilket får mig til ar grine.
"Haha det var sjovt var? Ej okay, hvorfor kan du ikke det?"
"Jeg ved det lyder barnligt men jeg har ikke snakket med mor idag, og jeg er bange for der er sket hende noget. Jeg hader det her. Hun plejer altid at tage sin telefon når jeg ringer til hende" siger jeg og suger en masse luft ind.
"Hun er okay, bare rolig, hvad skulle der ku ha sket med hende?"
"Der kan jo ske alt, fra mord til et flystyrt, ikke?"
"Jo men tænk positive tanker baby, det kommer du længst med" siger han, han kaldte mig baby, hvorfor det. 
"Hvorfor kalder du mig baby?"
"Fordi du er min lille baby"
"Gu er jeg da ej" råber jeg nærmest.
"Nej nej slap nu af ikke, min lille baby" siger han og løber, da jeg har en eller anden vane med at løbe efter ham hvis han irretere mig, så jeg løber efter ham.
"Godt valg hr. Styles. Godt valg at løbe fra sine problemer"
Jeg indhenter ham inden længe og smider mig over ham så han vælter. Ha lær det. Nu ligger jeg nærmest oven på ham og kilder ham med den hånd som ikke er brækket. Han vender os hurtigt så det er ham der ligger på mig og kilder mig. Lidt efter stopper han og kigger mig ind i øjnene, han læner sig hurtigt ned og før jeg kan nå at reagere kysser han mig. Jeg vender hurtigt hovedet til den ene side, og giver ham en syngende lussing som siger spart to. 
"Hvad fanden har du gang i?" råber jeg og han tager sig til kinden. Jeg løber op af trappen og når til døren og kan høre han råber: "Undskyld baby"
Hvis han kalder mig Baby en gang mere rykker jeg hovedet af ham. Jeg sætter mig i sengen og begynder at hyle, jeg har skyldfølelse overfor Jason, jeg ved godt det ikke var mig der kyssede men stadig! Jeg tilgiver ham aldrig for det her!

Nå for søren det var ikke så godt var?
Hvad tror i der sker nu? Tilgiver hun ham? Hvordan reagere Jason når han får det af vide? Skriv en kommentar :) Tusinde tak fordi i læser med Love YA

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...