The Babysitter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2015
  • Status: Igang
Hej jeg hedder Violet, jeg er 16 år og bor sammen med den lammeste Babysitter ever. Han bestemmer stort set alt hvad jeg gør. Jeg har en kæreste som hedder Jason. Elsker ham virkelig højt. -Hvad sker der når Harry løsner tøjlerne en smule og selv lader hende bestemme -Forbliver Jason og Violet sammen for altid -Følg med, og se hvad der sker når alt pludselig tager en drejning.

28Likes
26Kommentarer
7947Visninger
AA

20. Let's have fun

Niall tog hjem fra et par dage siden. Så jeg sidder bare i sofaen sammen med Harry. Jeg har virkelig haft det skidt i de her dage! Det har jeg også idag, jeg har haft rigtig stor lyst til at skære i mig selv, men jeg har holdt mig fra det pga Niall og Harry og selvfølgelig de andre de betyder så meget for mig. Men lige nu føler jeg ikke jeg Kan holde mig fra det. Mine hænder ryster, af trangen til at gøre det. Jeg bliver nød til at snakke med Harry. 
"Harry?" Spørger jeg, han vender sit hovede mod mig og nikker. 
"Jeg kan ikke, jeg vil så gerne, hjælp mig"
"Baby du bliver nød til at fortælle mig, hvad der sker" siger han og tager mine hænder i hans, mine øjne løber i vand og jeg er lige ved at begynde og græde. 
"Jeg har brug for at cutte Harry, jeg fortjener det så meget lige nu, men på samme tid har jeg ikke lyst til at såre dig. Harry please hjælp mig" siger jeg og tager mine rystende hænder fra ham, og ligger mig hovede i dem. Mine hænder bliver våde af tåre, men jeg tørre dem hurtigt væk igen. Han fjerner mine hænder og vender mig mod ham i sofaen, han krammer mig tæt indtil ham, så min mund næsten rammer hans hals.
"Jeg er glad for, at du kommer og fortæller mig det. Men Baby jeg elsker dig, og det ved jeg, at du ved! Du må ikke gøre det mod mig. Hver gang du skader dig selv, skader du mig dobbelt så meget. Baby kig på mig. Vil du ikke nok prøve at fortælle mig, hvad det er der gør, at du ikke har det godt?" Spørger Han mig.
"Je..jeg. Ved det ikke! Jeg har det bare ikke godt Harry! Det føles som at dø, men du bliver ved med at lide døden" forklare jeg ham, han nikker. 
"Harry jeg tror ikke jeg kan mere"
"Selvfølgelig kan du det! Du er kommet så langt nu, det er så flot. Du må ikke give op nu! Det må du love mig, for du ved jeg elsker dig, og alle drengene gør ja og dine venner gør jo også. Vi elsker dig alle sammen" jeg får tåre i øjnene af det, fordi jeg ikke er vandt til at høre sådan noget. 
"Jeg har ikke rigtig hørt noget fra Rosie og Bella i et stykke tid, ved du, hvad der er galt?" Spørger jeg for at snakke udenom. 
"De kunne vist ikke rigtig rumme, at du har det så dårligt. Jeg ved, at de ikke tager afstand til dig, for at være onde!"
"Okay" siger jeg bare. Han krammer mig indtil ham igen. 
"Vi skal lave noget sjovt nu Harry! I fucking need it!" 
"Dit sprog Baby! Men ja hvad har du lyst til?"
"Fuck, fuck, fuck!!! Jeg har fucking lyst til en fucking tur i en fucking forlystelsespark og prøve, en fandens mange forlystelser" jeg griner inderst inde som en galt hold kæft jeg syntes det er sjovt! Hahah. Ej okay. 
"Så stopper du" han løfter en truende finger op imod mit ansigt, jeg tager mit hovede tilbage og laver dobbelthager. 
"Ej det må du meget undskylde hr. styles" fortæller jeg ham med en mærkelig stemme, og dobbelthage. Han griner og ryster på hovedet.

*

Vi er lige kommet ud til forlystelsesparken, og står nu i kø til en okay stor rutsjebane. 
Da det bliver vores tur, sætter vi os i det knuste hjerte, formede vogn og bliver spændt fast. Jeg kigger spændt på Harry, men han ser nu mere ud som om, at han kunne skide i bukserne, hvert sekund det skulle være. 
"Hvad fanden Harry, er du bange?" Griner jeg
"Nej, nej hvad snakker du om, jeg er..." mere når han ikke at sige, før vognen starter med at køre, og han udstøder et højt skrig af forskrækkelse. Jeg slår hovedet tilbage og griner som en vanvittig. Haha det var sjovt. Han sender mig dræberblikket og nærmest knuser, den stang man holder fast i. 
Da vi når toppen, lukker Harry øjnene og ser ud som om han er ved at dø. Jeg der imod smider hænderne i luften og skriger, hele vejen ned af Bakken. Tro det eller lad vær, men han skriger højere end mig, hvilket får mig til at grine. En blandning mellem grin, og skrig er ikke en god kompination, da jeg ikke kan få luft pågrundaf det. 
Vognen stopper og vi stiger ud.
"Det var sjovt lad os gå videre til den næste" 
"Ja, ja helt sikkert" siger han og ser helt bleg ud, han ligner faktisk en som lige er blevet skidt i hovedet af en ko eller sådan noget. 

*

Vi har lige sat os i sådan et sæde, hvor man trækker en bøjle ned over skuldrene, og videre ned af maven. Vognen begynder at køre, og Jeg vender mit hovede over mod Harry, og synet af ham får mig til grine. Ingen tvivl om, at han er bange. 

*

Vi er lige kommet hjem efter en virkelig, virkelig sjov dag i den der forlystelsespark, som jeg endnu ikke kender navnet på.
Jeg troede aldrig jeg skulle grine så meget, igen. Da slet ikke af Harrys ansigt. Omg, det var en guldmedalje værd. 
"Skal vi ikke se en film nu?" Spørger jeg, han nikker og sætter, en eller anden film på, som jeg ikke lige når at opfatte, hvad er. Han sætter sig i sofaen ved siden af mig, og trækker mig indtil ham så mit hovede ligger på hans bryst. Jeg tager hurtigt et tæppe og ligger over os, da jeg virkelig fryser. 
Vi er nu omkring halvvejs i filmen, og det er faktisk en okay film. 
"Harry?"
"Ja Baby?" Han kigger ned på mig med hans gyldne, grønne øjne. 
"Du lover, at du aldrig forlader mig ik? Altså fordi du får jo ikke penge, for at være her med. Så jeg forstår godt, hvis ikke du vil være her, men jeg håber virkelig, at fu bliver her alligevel" okay, jeg ved ikke lige hvor det kom fra! Men, det er vel rigtig nok. Han sætter sig lidt op i sofaen, og kigger igen ned på mig. 
"Selvfølgelig forlader jeg dig ikke! Hvorfor skulle jeg dog gøre det? Ja du siger det med pengene, men det har ingen betydning. Penge er bare penge. Et lille stykke papir, med et tal på hvad skal man bruge det til? Ikke når man er sammen med dig, jeg kunne aldrig finde på at svigte dig, på grund af penge! Det lover jeg dig" 
"Tak" er det eneste jeg kan sige, hans ord gør mig smigret.

*

Jeg vågner næste morgen ved, at jeg kan hære fuglene synge. Jeg åbner stille øjnene, men lukker dem hurtigt igen, da jeg får solen i øjnene. Jeg prøver igen at se om jeg kan åbne øjnene, og vænne mig til lyset. Hvilket mine øjne så godt kan. Jeg opdager, at jeg ligger med hovedet på Harrys bryst, hvilket kun får mig til at smile, fordi jeg faktisk blev forskrækket. Jeg begynder at grine lidt af mig selv, spørg mig ikke, hvorfor, jeg er bare en weirdoo!
Men ihvertfald kommer jeg måske lidt til, at vække Harry. Han kigger ned på mig. 
"Hvad griner du af" spørger han med hans dybe morgenstemme. 
"Mig selv"
"Har du overvejet at sove noget mere?" Spørger han, og griner træt af mig, altså ikke fordi han er træt af mig, men fordi han er træt. 
"Nej da" jeg kysser hans kind, men trækker mig hurtigt tilbage igen, og kigger ned på mine hænder. 
"Undskyld" hvisker jeg. Han ligger to fingre under min hager, og løfter mit hovede op, så mine øjne kigger ind i hans. 
"Det okay" fortæller han mig. Hans øjne begynder at rykke sig fra mine øjne, til mine læber. Uforberedt ligger han sine læber på mine, og jeg gengælder hans kys. 
Men, hvad med Niall?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...