The Babysitter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2015
  • Status: Igang
Hej jeg hedder Violet, jeg er 16 år og bor sammen med den lammeste Babysitter ever. Han bestemmer stort set alt hvad jeg gør. Jeg har en kæreste som hedder Jason. Elsker ham virkelig højt. -Hvad sker der når Harry løsner tøjlerne en smule og selv lader hende bestemme -Forbliver Jason og Violet sammen for altid -Følg med, og se hvad der sker når alt pludselig tager en drejning.

28Likes
26Kommentarer
7949Visninger
AA

4. Jason

                                                              -Violet's synsvinkel-

Jeg har det rentudsagt lidt af lort idag! Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare Jason det, og jeg ved ikke hvordan han reagere. Jeg frygter virkelig det værste, men jeg håber på det bedste. Han kommer om omkring en time. Jeg glæder mig, for jeg gider virkelig ikke være alene, med den idiot som har lov til at kalde sig Harry. Uuggh hvor er jeg træt af det her. Jeg går neden under for at få noget morgenmad, og jeg ser at Harry sidder der nede. Han græder? Ej det kan jeg squ ikke tage stilling til, sådan der så jeg ud igår, hans problem ikke mit- fuck hvor jeg hader at være så kold! Jeg går bare forbi ham - for hvis jeg begynder at snakke med ham får jeg medlidenhed med ham - og det fortjener han ikke. Jeg rister to stykker toast, og smørre dem med syltetøj. Jeg går ind i stuen og tænder fjernsynet, og skruer rimelig højt op fra lyden, for jeg gider ikke at han ligepludselig kommer ind og snakker med mig. Nej nu sidder jeg og ser et eller andet rimelig sjovt program - det får mig da til at grine. Jeg tror nok det hedder American Funniest Home Videos, men jeg er ikke sikker. Jeg får spist færdig og går igen ud i køkkenet og sætter min tallerken i opvaskeren. Jeg er kold og går forbi Harry, men han griber fat i mit håndled da jeg når om på den anden side af ham. Han skal fandme ikke røre mig, så jeg trækker hurtigt min hån til mig igen. Fuck dig dit store pikhoved - ej nu skal jeg jo også være sød ved ham, så jeg siger det mildt - din mega store IDIOT!

"Hvad?" snerre jeg, han kigger op på mmig med tåre i øjnene. Stop med at tude dit lille tudefjæs, jeg får medlidenhed med dig!

"Undskyld Baby, jeg er virkelig ked af det, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at gøre det godt igen"

Kaldte han mig lige Baby igen? Forhelvede jeg flår hovedet af ham.

"For det første, please stop med at kalde mig Baby, det er det Jason kalder mig, og forskellen mellem dig og ham er at Jason er min kæreste og du er min Babysitter. For det andet, jeg har brug for tid okay, jeg føler jeg har ydmyget Jason, hvilket jeg ikke har, men du har fået mig til at føle det" siger jeg meget koldt, wow jeg vidste ikke engang jeg kunne være så kold. Respekt bitches. Ej jeg ved virkelig ikke hvad der er med mig og ordet bitches.

"Undskyld" gentager han sig selv og kigger ned i bordpladen. Det burde være ham der havde fået stuearrest, men seriøst ville det ikke se lidt skørt ud, at en 16 årig piger kommer hen og siger til sin 20 årige babysitter "Hey ved du hvad? Jeg er faktisk rimelig træt af dig så jeg giver dig lige en stuearrest" altså det ville da være meget fedt, men nej det kan man ikke rigtig.

"Jason kommer om lidt jeg vil lige gøre mig klar til han kommer" siger jeg og vender om på mine hæle og går op mod mit værelse.

                                                                           -Harry's synsvinkel-

Fuck hvor har jeg lavet lort i det her, det var ikke meningen at jeg ville kysse hende, jeg tror bare at stemningen rev mig med! Hvis hendes mor får det her af vide, ved jeg squ ikke hvordan hun reagere! Enten så er hun sådan lidt "Yay jeg slipper af med Jason" agtig eller også er hun sådan "Du er fyrret og du skal aldrig lægge en finger på hende igen" agtig. Men jeg tror jeg stoler nok på Violet til at vide hun ikke fortæller det. Ja, og Jason er jo på vej nu, hvilket påvirker mig en lille smule, jeg ved 100 % at hun fortæller ham det, og så får jeg nok en på siden af hovedet. Det er ikker første gang vi har været oppe at slas - Hvilket Violet ikke ved noget om, men det skal hun heller ikke. Men det var i det mindste ik mig der startede den. Det banker på døren, hvilket heldigvis rykker mig ud af mine tanker, men stadig en smule uheldigt da jeg ved det er Jason der kommer. Fuck også. Jeg rejser mig op for at lukke op for ham, da jeg åbner døren kan jeg høre hun kommer løbene ned af trappen!

"JASOON" hviner hun, og flyver ned i armene på ham.

"Hej Baby" siger han og kysser hende på munden... Jeg skynder mig at gå inden jeg blander mig i det. Det bliver alligevel for meget for mig, jeg ved ikke hvad der er galt med mig. Efter jeg er blevet babysitter for Violet er jeg blevet meget paniten med at hun kysser med andre, eller kommer i nærheden end andre end mig. For så ved jeg jo hvad der forgår, eller nej det gør jeg jo enlig ikke, det beviste jeg lige igår! Flot din spade.

                                                          -Violet's synsvinkel-

Yaay endelig kom Jason, fuck hvor har jeg enlig savnet ham, mere end jeg lige havde regnet med! Vi går op på mit værelse, og vi sidder nu og snakker.

"Jeg har noget jeg skal fortælle dig, men du må love mig du ikke bliver sur på mig" siger jeg og han nikker.

"Igår kyssede Harry mig" mumler jeg. "Men jeg kyssede ikke med! Hør jeg er virkelig ked af det her. Jeg  har haft så dårlig samvittighed over det. Håber virkelig ikke du er sur nu!" siger jeg og mærker tårerne presse på. Men jeg holder dem inde for jeg gider ikke at de lige pludselig siger "Hej Jason vi vil bare lige fortælle hvor svag Violet hun er. Hun taber alt hvad hun har selv sine tårer" ja man ved jo aldrig om de kan snakke vel? Tingene sker når man mindst forventer det!

Han sidder enlig bare og kigger på mig, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre!

"Sig noget skat" siger jeg, og han rejser sig op, og min første tanke er at det er forbi mellem os, så jeg sætter mig til at tude. Lidt efter høre jeg lyden af glas der smadre? Jeg løber så hurtigt jeg kan ned af trapperne, og ind i køkkenet, hvor jeg så finder Jason i fær med at voldsmadre Harry. Fuck hvad helvede skal jeg gøre, et eller andet sted har han jo fortjent det men stadig, der er ingen der fortjener at blive tæsket på den måde!

"Skat vær sød at lade ham være nu!" siger jeg, men tror du der sker noget det? Nej det gør der ikke! Han bliver ved med at slå og sparke løs på ham, jeg kan stille og roligt se blodet komme frem.

"JASON STOP FORHELVEDE" Råber jeg, han giver ham det skdste slag i hovedet, hvilket gør ham bevistløs. Jason kommer gående hen til mig og trækker mig ind i et kram.

"Nu rører han dig ikke igen" siger han

"Tror du ikke det det var lidt fot voldsomt?"

"Beskytter du ham nu?" spørger han, og skupper mig væk fra ham.

"Nej jeg spørger jo bare om du ikke syntes det var lige voldsomt nok?"

"Så du vil altså gerne ha' at han rører dig igen?"

"Nej skat, prøv nu at høre hvad jeg siger, jeg syntes måske bare det var voldsomt at få ham til at besvime ikke?" jeg er rimelig forvirret over hvad fanden det er han vil hen med det her!

"Ved du hvad? Jeg syntes jeg skal ta hjem, så kan vi begge to tænke lidt, og nej vi er ikke færdige, vi kan bare lige tænke hver for sig hvad det er vi gerne vil" Siger han stille og roligt og kysser min pande inden han forsvinder. Jeg ved godt inderst inde at han er skide irreteret på mig. Burde han enlig være det? Et lille host rykker mig ud af mine tanker. Jeg fjerne mit blik som har været fastlåst til køleskabet, og kigger ned på Harry i stedet. Han ligger bare på gulvet bevæger sig overhovedet ikke, og har blod over det hele. jeg sætter mig ned på knæ ved siden af ham. Jeg får ham lige så stille op at sidde. 

"Er du okay?" spørger jeg

"Ja, av" 

"Hvor gør det ondt henne?"

"Over det hele" siger han og jeg får faktisk lidt ondt af ham. 

"Kan du rejse dig? Jeg skal nok hjælpe dig så godt jeg kan" 

Jeg tager fat under hans en arm, og rykker ham op så godt jeg nu kan med en arm. Vi går ind i stuen og jeg sætter ham i sofaen. Jeg går ud i køkkenet for at hente en klud til at vaske hans blodige ansigt. Jeg sætter mig ved siden af ham i sofaen, og sætter kluden i mod et af de sår han har fået, et kort øjeblik har jeg faktisk glemt at jeg er sur på ham, men han har jo også sagt undskyld, så jeg kan nok godt tilgive ham.

"Jeg har tilgivet dig nu" siger jeg

"Hvorfor? Jeg fortjener det jo ikke"

"Du har ret, jeg fortsætter med at være sur på dig" siger jeg bare for at se hvordan han reagere.

"Nej, nej det må du ikke, please tilgiv mig, jeg kan ligesom ikke leve med dig resten af livet og du så skal være sur på mig. Undksyld" siger han WTF RESTEN AF LIVET?

"Resten af livet, søde skat, jeg bliver 18 om to år"

"Jeg regnede ikke med du flyttede hjemme fra så hurtigt"

"Man ved jo aldrig, hvad der sker! Jeg går da ud fra jeg stadig er sammen med Jason til den tid, også flytter vi vel sammen"

"Nu hvor du snakker om Jason, hvor er han så?"

"Han gik" sukkede jeg

"Gik han? Hvorfor gjorde han det? Undskyld hvis det er pga. mig" siger  han. Ja ser du nu skal du høre, han troede at jeg ville beskytte dig men det ville jeg jo ikke, også sagde han at vi blev nød til at tænke lidt hver for sig og se hvad der sker!

"Han troede at jeg beskyttede dig, og så skred han, og sagde vi skulle tænke hver for sig, men vi er sammen stadig! Bare rolig"

"Det er jeg virkelig ked af! Det er jo ikke fordi jeg ville lave splid imellem jer! Undskyld" Siger han og kigger min ind i øjnene

"Harry, hvis du siger undskyld en gang mere så flår jeg dit hoved af! Det gør ikke noget!"

"Undskyld" siger han, og jeg begynder at grine.

"Forfanden Harry, men jeg smutter i seng eller bare op på mit værelse, kald hvis du får det dårligt ik?" Hvor kom den lige fra? Det lød meget husmor agtigt "Kald hvis du får det dårligt ik?" vringer jeg af mig selv. Jeg løber hurtigt op ad trapperne, og finder min mobil og skriver til Cary.

"Hey Beauty...
Kommer du over? Har brug for at snakke, og savner jo selvfølgelig også dig"

Jeg sender sms'en og lidt efter tikker der en sms ind.

"Cary Til undsætning. On my Way beauty"

Jeg griner lidt over sms'en, jeg ved ikke engang om den er sjov, jeg tror mere jeg kan forstille mig hende, komme farene så hurtigt hun kan på sin cykel.

Jeg går hurtigt ned i stuen, til Harry.

"Jeg vil bare lige sige at Cary kommer over, jeg inviterede hende, du ved, bare lige til en lille tøsesnak. Det har jeg vidst brug for" siger jeg

"Det er helt iorden, kommer i lige ind og siger hej når hun kommer?"

"Jaja, men hvil dig nu bare lige lidt" siger jeg og han nikker, og ligger sig ned. Fuck jeg hader enlig Jason for at ha slået ham og sparket ham for den sags skyld. Jeg syntes det er lidt synd for ham! Han kan stortset ingen ting selv, lige nu. Jeg håber han kan gå på toilettet selv, ellers har jeg et problem. Nu hvor jeg tænker over det, skulle man tro Harry var tankelæser. "Vil du hjælpe mig ud på toilettet?" spørger han, okay man kan faktisk se at det piner ham at spørge, han er modig var, tænk han tør spørge mig om hjælp. Man ved aldrig hvad jeg kan finde på! Det kan være jeg kommer brasende ind og drukner ham i lokummet, hvem ved? Det gør jeg!

"Jo, men jeg går altså ikk med ind" siger jeg og han slår en latter op, og tager sig til ribbenene.

----------------------------------------

 Det banker på døren, så jeg går ud og åbner. Yaay Cary er her!

"Hej smukke" siger jeg

"Hej babe"

"Jeg lovede lige at vi gik ind og sagde hej til Harry når du var kommet" siger jeg og hun nikker.

Vi kommer ind i stuen, og Cary udbryder "Omg hvad er der dog sket?"

"Ja det var så enlig det jeg kaldte dig her over for at snakke med dig om" 

Hun bliver ved med at stirrer på ham. Så det er en hurtig beslutning, jeg klapper hende forsigtigt på kinderne og hun "vågner" endelig op.

"Stop med at stirrer på ham. Kom" sigen jeg og vi går op af trapperne.

Jeg forklarer hende hvad der skete.

"Syntes du jeg skal blive ved ham, altså så vi stadig er kærester?" spørger jeg.

"Ja du skal jo tænke på han gjorde det for at beskytte dig"

Vi får snakket færdig om det og jeg kommer frem til at give ham en chance. Jeg beslutter mig også for at prøve at få fat på min mor.

.....

Men hun tager den ikke! Gad vide hvad der sker? Jeg bliver nervøs over det her. Heldigvis bliver Cary og sover hos mig!

Da Carl sover skynder jeg mig ned og kigge til Harry.

"Jeg vil bare lige sige godnat" siger jeg og sætter mig i sofaen ved siden af ham.

"Er det noget galt?" spørger han og fjerner en tot hår som er, faldet ned i mine øjne.

"Ja, det er bare, jeg har stadig ik snakket med mor og jeg bliver bekymret for hende. Tænk hvis der er sket noget!" siger jeg og er lige på kanten til at tude.

"Kom her Baby" siger han og trækker mig ind til ham så jeg ligger ned hovedet på hans brystkasse. Der bryder jeg sammen jeg kan virkelig ikke det her. Han aer mig over håret og kysser min pande. Jeg vil så gerne holde mig fra ham, men det kan jeg virkelig ikke!

Hej alle sammen Hva så hvad syntes i?
Håber i syntes den er okay. 
You are not a ghost comment and vote.
Love Ya.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...