The Babysitter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2015
  • Status: Igang
Hej jeg hedder Violet, jeg er 16 år og bor sammen med den lammeste Babysitter ever. Han bestemmer stort set alt hvad jeg gør. Jeg har en kæreste som hedder Jason. Elsker ham virkelig højt. -Hvad sker der når Harry løsner tøjlerne en smule og selv lader hende bestemme -Forbliver Jason og Violet sammen for altid -Følg med, og se hvad der sker når alt pludselig tager en drejning.

28Likes
26Kommentarer
7963Visninger
AA

23. Happy Birthday

-Niall's synsvinkel-
Idag er det Violet's 18 års fødselsdag.
Jeg har indgået en aftale med den psykriatiskafdeling om at Cary, kan være hos os, indtil kl 22 i aften. 
Så jeg er på vej hen og hente hende, sammen med Harry. Klokken er godt nok kun 8 men alligevel, vi skal jo også hjem og synge morgen sang, for Violet. 
Jeg parkere bilen foran den store bygning, både jeg og Harry stiger ud af bilen. Vi træder ind af døren og går hen til receptionen. 
"Hej, hvad kan jeg hjælpe jer med?" Spørger den kvindelige medarbejder.
"Vi skal hente Cary"
"Lige et øjeblik" fortæller hun os og taster noget ind på computeren. 
"Kan det passe i er Niall Horan og Harry Styles?" Spørger hun, jeg nikker som svar. Hun vifter med hånden i tegn til vi skal gå med. Vi følger med hende ind i et lille værelse, hvor Cary sidder. 
Hun ser ikke skræmmende ud eller noget, hun ser derimod faktisk rigtig glad ud.
"Er du klar til at komme med?" Spørge jeg, hun nikker og rejser sig fra sin seng. Jeg går med forsigtige skridt hen til hende, så hun ikke føler sig utryk, jeg ved jo ikke hvordan psykisk dårligt hun har det. Så hun kan vel godt føle sig utryk hvis jeg kommer løbende op i fjæset på hende. 
Jeg krammer hende stille, bare for at vise hende at jeg ikke gør hende noget, og Harry gør det samme. Vi sætter os igen ud i bilen. 
"Så, øhm, hvordan har du det?" Spørger jeg hende. Hun smiler stille til mig.
"Det går fint, regner med at jeg snart bliver lukket ud" fortæller hun os begge.
"Det lyder godt. Så er du klar til at se Violet igen?" spørger Harry. Hun nikker og smiler til os.
Jeg pakere igen bilen foran huset, vi åbner alle dørene og træder ud af bilen, og finder vores vej hen til hoved-døren. Jeg går direkte hen til køleskabet og tager en fødselsdags kage ud som Harry har lavet, specielt til hende.
"Harry tager du flagene?" hvisker jeg, han nikker og tager tre flag ud af den lile pose som ligger på køkkenbordet, han giver det ene flag til mig, det andet til Cary, og tager det tredje selv. Vi lister stille op af trappen, og jeg åbner døren forsigtigt, så hun ikke vågner før vores fantastiske stemmer bryder igennem.
"Idag er det Violet's fødselsdag hurra hurra hurra...." synger vi.
Hun slår øjnene forsigtigt op, og kigger på os.
"Goodmorning beauty" siger jeg og stiller kagen på det lille bord ved siden af sengen, og kysser hendes kind.
"Godmorgen" hun sætter sig stille op i sengen, hun klapper på sengen i tegn til de bare kan sætte sig.
"OOH MAA GAAD min Baby er blevet voksen" råber Harry, og kravler med lynets hastighed tværs over sengen, og hen til hende. Han trækker hende voldsomt ind i et kram.
"Luuuft" råber hun, han slipper hende langsomt.
"Tillykke med fødselsdagen" siger han.
"Tak" hun vifter med hånden mod Cary, i tegn til hun skal komme over til hende. Hun går med forsigtige skridt over til Violet. Violet rejser sig fra sengen, og åbner armene. Cary ligger armene om hende.
"Tillykke med fødselsdagen" siger Cary meget stille men højt nok til at jeg kan høre det.
"Tak muser. Omg, hvor har jeg savnet dig!"Fortæller hun hende.
"Jeg har også savnet dig"

-Violet's synsvinkel-

Jeg er så glad for at Cary er kommet! Jeg har savnet hende så meget, det er den bedste fødselsdags gave jeg nogensinde kunne få. Jeg har måske ikke været så god til at besøge hende, men jeg har da været der en gang imellem, hvilket jeg også tror er fint nok i hendes øjne, da hun ikke er så vild med at man hænger op af hende hele tiden. 
"Vil du have dine gaver nu, eller vil du vente til at resten kommer?" spørger Harry mig, altså jeg elsker gaver og alt det der! Virkelig, men på samme tid hader jeg at folk bruger penge på mig, det er det værste jeg ved.
"Jeg tror jeg venter til senere. Hey vent lige lidt, sagde du "Når resten kommer" ? Hvor mange kommer lige?" spørger jeg nærmest i chok over han har inviteret flere, men det burde jeg jo enlig ikke være, for det er vel meget normalt at fejre sin fødselsdag sammen med andre mennesker?
"Øhm ja, det gjorde jeg. Drengene kommer, deres kærester, ja også nogle andre som jeg kender, bare for at være sikker på der kommer nok til at fejre dig, altså selvfølgelig ved de fleste sådan nogenlunde hvem du er" forklare han, så han har inviteret omkring en million mennesker som jeg ikke selv kender for at holde min fødselsdag? OH GOD!
"Ja, men jeg må vel hellere op og få noget tøj på" siger jeg og vifter med hånden hen mod døren, de går alle sammen der hen.
"Cary du på altså gerne være her inde, muser" siger jeg, hun nikker og går hen imod min seng igen, og sætter sig. Harry giver mig et usikkert blik, jeg giver ham dræberblikket og han tager hænderne op i selvforfsvar og går ud af døren. Oh Gad stopper han nogensinde med at være overbeskyttende? Tror jeg ikke lige du skal regne med.

*

Gæsterne er lige kommet til en lille fest af en art, og klokken er omkring 18:00. 
Okay jeg havde regnet med at der var flere mennesker jeg ikke kendte, men heldigvis ikke. Jeg kender de fleste og vi er omkring, ej jeg ved det faktisk ikke for at ikke talt, men vi er mange da det også er et stort hus. 
Det er også blevet utroligt varmt her den sidste uges tid, så nogle bruger haven, nogen bruger baren i kælderen, ja også er der os som bare går mellem køkkenet og stuen. 
Harry har sat en slags mikrofon op, da han ikke var sikker på alle kunne høre ham hvis ikke den var der. Spørg mig ikke hvor han har den fra. 
Jeg mærker nogle arme der tager rundt om mig bagfra, jeg læner hovedet tilbage for at se, hvem der har lagt armene om mig, selvfølgelig Niall, suprice, suprice. 
"Jeg elsker diiiig" jeg små griner lidt. 
"Jeg elsker også dig" han læner sig lidt ned så vores læber rammer hinanden.
Han ånde stinker af alkohol, så jeg trækker mig hurtigt. 
"Fuck din ånde stinker, sorry men hvad har du lige drukket?" nærmest råber jeg for at overdøve musikken. Han trækker på skuldrene i tegn til han nok ikke ved hvad han har drukket.
Ja og BOOM, så var han væk igen. Jeg går ned i kælderen og hen til bartenderen.
"En Sex On The Beach" forklare jeg ham, ja som du nok hr regnet ud er jeg urtolig glad for den drink. Han stiller den på bordet foran mig, jeg giver et nik fra mig i tegn på 'tak'.
"Må jeg få alles opmærksomhed?" jeg vender mig om og ser Niall står oppe ved mikrofonen. Alle viser sin opmærksomhed mod ham.
"Jeg vil bede min smukke kæreste om at komme her op" siger han, alle vender sig rundt og kigger mod mig, jeg tager mit glas op til munden, og sluger det sidste, inden jeg tager modet til mig og går op ved siden af ham. Det er faktisk utrolug akavet når der er så mange mennesker der står og kigger på en. Jeg hader det! Jeg træder op på den lille scene af en art. Kald det hvad du vil, for mig er den en slags scene. Han tager min hånd da jeg stiller mig ved siden af ham. Han tager mikrofonen op til munden.
"Så, jeg vil lige bede alle om at tie stille, da det her er utrolig vigtigt, ihvertfald for mig" starter han ud, alle stopper med at snakke igen.
"Så Violet, der er ikke nogen tvivl om at jeg elsker dig utrolig højt, og det ved du også jeg gør" han trækker vejret meget dybt, han virker på en måde meget, nervøs?
"Vi har været sammen i halvandet år nu. Jeg må sige vi har haft nogle virkelig store opture, og nedture for den sags skyld. Men for mig betyder det ikke noget, altså hvor mange nedture vi har haft. For så længe vi normalt er glade for hinanden er det jo det der tæller" Han smiler kort til mig, og tøre en tåre væk fra min kind som jeg ikke havde lagt mærke til var kommet frem.
"Ja du har endnu ikke fået din fødselsdagsgave endu, og det du får lige om lidt er ikke en fødselsdags gave. Men ja nu fortsætter jeg inden det her kommer til at tage for lang tid. Jeg har aldrig nogen sinde elsket en pige så meget som jeg elsker dig, og jeg ønsker at leve resten af livet med dig, og jeg håber du har det på samme måde med mig" han sæter sig på knæ foran mig. OH SHIT OOHHH SHIIIT!!!
"Violet, vil du gifte dig med mig?" jeg tager hænderne op til min mund, tårene triller ned. Jeg ved ikkke hvad eg skal sige, jeg var slet ikke forberedt på det. Jeg er kun 18, jeg er stadig meget ung, jeg ved ikke om jeg ønsker mig at gifte mig som 18 årig, men man kan jo godt være forlovet alligevel. Han kigger afventende på mig, med den flotte skindene guldring i den lille æske. Jeg nikker og han rejser sig op, han sætter ringen på min finger og jeg springer op på hans hofter og kysser ham. Rundt omkring kan man høre folk pifter og fløjter. Ud af øjenkrogen kan jeg se at Harry løber o af trappen. Oh My Gad han er sikkert sur eller sådan noget. Jeg trækker mig fra kysset.
"Jeg elsker dig" hvisker jeg i hans øre.
"Jeg elsker også dig skat" vi går hånd i hånd ned af "scenen".
Cary kommer løbene hen imod mig og krammer mig hårdt indtil hende.
"Omg tillykke skat" råber hun ind i hovedet på mig. 
"Av forhelvede, men tak" jeg trækker ind masse luft ind inden jeg spørger "Så du hvor Harry gik hen?" 
"Oven på, skal'jeg hjælpe med at finde ham?" Jeg nikker stille, hun tager min hånd og vi går op af trappen og lukker døren til kælderen så man ikke kan høre musikken her oppe, da vi skruede ned or den da Niall friede til mig.
"Harry?" spørger jeg, o kigger rundt efter ham. Men der er ikke nogen der svare.
"Tror du ik-" jeg ligger min finger på Cary's læber og tysser på hende.
Hulk fra badeværelset kan høres, jeg kigger over på Cary, inden vi går sammen over til badeværelsesdøren, jeg trækker ned i håndtaget og det er heldigvis åbent. Ved siden af badekaret kan jeg se noget brunt hår titte frem. Jeg giver et nik til Cary i tegn til at hun bare skal vente uden for. Jeg går hen imod ham. Synet af ham, får hurtigt tårene til at strømme ned ad mine kinder. Hans arm er smurt ind i blod, og det ser ikke ud til han har lagt mærke til jeg står der, for han bliver bare ved med at sætte kniven et nyt sted på sin arm. Jeg sætter mig hurtigt på hug foran ham, og rykker kniven ud af hånden på ham.
"CARYYY!" Skriger jeg, hun kommer farene ind på toilettet.
"Hent en våd klud. NU!"
"Harry kig på mig" han kigger op på mig med blodsprængte øjne.
"HVordan kan du gøre det her mod mig?" spørger jeg mens tårene ikke vil stoppe med at trille. Han svarer mig ikke, hvilket gør mig endnu mere ked af det. Cary kommer løbene ind på badeværelset med kluden, jeg strækker hans meget blødene arm frem.
"Det kan godt svige lidt" siger jeg og ligger den kolde klud mod hans arm.
"Hvad sker der?" hvisker Cary i mit øre.
"Han har cuttet" hvisker jeg tilbage, og fjerner kluden, og rækker den til Cary i tegn til hun skal gøre den våd igen.
"Hvorfor gjorde du det, jeg troede du var stoppet med det, jeg troede slet ikke du kunne finde på at gøre det igen" min stemme knækker da jeg begynder at græde igen. Det gør utrolig ondt på mig.
"Jeg er bare ked af det okay, jeg fortjener ikke at være her ere, jeg fortjener at dø" siger han, jeg rynker min øjenbryn.
"Du fortjener at leve! Selvfølgelig gør du det. Fortæl mig så hvad der gør dig ked af det"
"Jeg er ked af det Baby, men jeg kan ikke se dig og Niall sammen mere, og nu skal i giftes, du er den eneste grund til at jeg stadig er her, men nu er du nærmest væk. Så hvad er der at leve for?" hans ord gør mig rigtig ked af det, for jeg føler det er min skyld. Cary giver mig kluden og jeg stopper den sidste blødning.
"Fordi du er det bedste menneske i verden, jeg har aldrig mødt en person som tænker så meget på andre. Du ved udmærket godt at jeg ikke kan leve uden dig. Ja jeg er sammen med Niall, men derfor vil jeg aldrig glemme dig. Du vil altid være lige her" siger jeg og lægger hånden over mit hjerte.
"Jeg ved hvor meget det sårede dig da jeg kom på sygehuset pågrundaf at jeg cuttede, og det her gør mindst ligeså ondt på mig. For jeg kan ikke undvære dig, jeg bor jo stadig med dig. Jeg vil altid elske dig, uanset hvor lang tid Niall og jeg er sammen, bare aldrig glem det, og aldrig rør den kniv igen, er du med?" spørger jeg, han nikker. Jeg krammer ham tæt indtil mig.
"Bare aldrig glem at du betyder alt for mig, og at du ødelægger mig ved at gøre det der" fortæller jeg ham.
"Undskyld Baby" jeg kysser hans kind og nikker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...