The Babysitter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2015
  • Status: Igang
Hej jeg hedder Violet, jeg er 16 år og bor sammen med den lammeste Babysitter ever. Han bestemmer stort set alt hvad jeg gør. Jeg har en kæreste som hedder Jason. Elsker ham virkelig højt. -Hvad sker der når Harry løsner tøjlerne en smule og selv lader hende bestemme -Forbliver Jason og Violet sammen for altid -Følg med, og se hvad der sker når alt pludselig tager en drejning.

28Likes
26Kommentarer
7967Visninger
AA

8. Forgive me please

Skal lige siges at kapitlet er skrevet d. 13 februar, så det er der for beskeden nedenunder ikke stemmer helt

Her ligger jeg så på min seng, græder tårer hvilket jeg har gjordt, siden han gik igår! Jeg er så frygtelig ked af det. Harry har prøvet at trøste mig, men det hjælper jo ikke vel? NEJ!!
Jeg håber virkelig bare at han tilgiver mig! 
Jeg fucking kyssede Harry, samtidig med at jeg fortalte ham at jeg elskede ham. Ja det kan jo godt være jeg var påvirket af alkohol, men det er virkelig ikke nogen undskyldning! Nej det er det virkelig ikke. Et bank på min dør river mig ud af mine tanker, og Niall træder ind af min dør. Jeg fo'r op af sengen og hen til ham. Jeg skal lige til at kramme ham, men han griber fat i mine skuldre og rykker mig væk fra ham.
"Jeg syntes lige vi skal snakke" siger han, jeg nikker bare, det var i det mindste ikke den største afvisning jeg har fået... Men det er stadig ikke rart!

 

 

 

"Hør Niall, jeg håber virkelig du ved hvor ked af det jeg er, og jeg kan tydeligt se på dig du også er, dine øjne er helt blodsprængte. Men jeg håber virkelig du kan tilgive mig, jeg ved at jeg var fuld og at det ikke er nogen undskyldning" siger jeg, og kigger ham ind i hans blodsprængte øjne. Jeg kan ikke rigtig hvad han tænker, jeg kan slet ikke læse hans blik.
"Jeg ved det godt. Jeg ved det virkelig ikke..."
"Please tilgiv mig. Du ved jeg elsker dig!" siger jeg og er lige ved at begynde at græde... Men det gør jeg ikke.
"Jeg ved ikke rigtig, Violet det her er svært. Men jeg burde vel kunne tilgive dig, for vi er jo ikke kærester" 
"Endnu" mumler jeg og håber han ikke har hørt det, men det har han. For han kigger lidt forvirret på mig.
"Hør jeg vil virkelig gøre alt for at du skal være min. Jeg må indrømme at jeg er virkelig forelsket i dig. Jeg er så ked af det! Jeg håber du kan..." Mere når jeg ikke at sige før han ligger sine læber på mine. Jeg tror jeg er tilgivet nu.
"Er jeg tilgivet?" mumler jeg mod hans læber, jeg han mærke han smiler i kysset, og han nikker langsomt. Jeg trækker mig lidt væk fra ham.
"Er vi så sammen nu?" spørger jeg, han nikker. FUCK YA, jeg er ikke single mere. YAAAY.
Jeg spæner ned i stuen, ja min reaktion er mærkelig men jeg krammer Harry.
"Hvad gør dig så glad ven?" spørger han
"Jeg er ikke ´SINGLE mere!!" råber jeg. Hans smil falmer en smule.
"Hvem er den heldige så?" han ser faktisk en smule såret ud, kan man være såret over at en anden har fået en kæreste? Nej han er bare jaloux.
"Niall" fortæller jeg.
"Tillykke med det. Jeg håber virkelig i får det godt sammen" Ironien i hans stemme gør mig faktisk sur! Ja nu er han altså også væk fra min synsvinkel. Tak for takken eller hvad man nu siger.

Ja undskyld for et meget, meget, meget kort kapitel. Men syntes lige i skulle ha' et. Jeg ville ha gjordt det længere, men jeg har fødselsdag i morgen, så et sidste kapitel før det.
Men ja, jeg vil høre, hvad skal i lave på en valentinsdag? Sammen med kæresten, eller er i en loner lige som jeg er? Haha lol, Jeg er bare i forhold med min frihed ik? Nå men kommenter og stem.
Love Ya

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...