The Babysitter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2015
  • Status: Igang
Hej jeg hedder Violet, jeg er 16 år og bor sammen med den lammeste Babysitter ever. Han bestemmer stort set alt hvad jeg gør. Jeg har en kæreste som hedder Jason. Elsker ham virkelig højt. -Hvad sker der når Harry løsner tøjlerne en smule og selv lader hende bestemme -Forbliver Jason og Violet sammen for altid -Følg med, og se hvad der sker når alt pludselig tager en drejning.

28Likes
26Kommentarer
7961Visninger
AA

2. Du er ikke ligefrem superman

Lyden af mit lortevækkeur vækker mig,selvfølgelig, og det må jo betyde at jeg skal op.
"Bare lige 5 minutter mere" mumler jeg til mig selv og slår alarmen fra. Da de fem minutter er gået, ringer uret endnu en gang. Fuck også men det betyder også bare at jeg er fem minutter bag ud! Jeg skynder mig op og får tøj på. Jeg går ned og får noget at spise, da Harry forlanger jeg spiser morgenmad hver dag. 
"Jeg skrider" råber jeg
"Pas på dig selv"v Råber Harry tilbage
"Sikkert"
Det er enlig utroligt han giver mig lov til at tage på arbejde, for han er skide overbeskyttende.  Men jeg kom nok også til at hade ham mere end jeg gør i forvejen hvis, han sagde jeg ikke måtte gå på arbejde. Nå men fuck ham. Jeg gider ikke spilde min tid på at tænke over hvor meget jeg hader ham! Jeg stiller min cykel og går ind på starbucks. 
"Hey girl" siger jeg da jeg finder ud af jeg skal arbejde samen med min veninde idag.
"Hej" siger hun glad og krammer mig.  
Vi skynder os at tage plads ved kassen, og tager  imod bestillinger.
--------------------------------------------

Da jeg langt om længe har fri, beslutter min veninde og jeg at tage hjem til mig.
Måske skal jeg lige fortælle hvad hun hedder? Hun hedder Cary hun er 16 ligesom jeg er, og bor få gader væk fra mig. Men vi hopper begge på cyklerne og begynder at køre mod MIT hus. Vi er ca. halvvejs nu og det står rentudsagt ned i stænger. 
"Skal vi sætte farten lidt op, jeg fryser fucking meget?" spørger jeg
"Ja lad os gøre det"
Vi er langt om længe hjemme, vi stiller cyklerne og løber hen til hoveddøren. Vi skynder os inden for.
"Vi er hjemme"-"Hey Harry, gider du ikke varme nogle boller og lave varm kakao?" spørger jeg og tænker det er det mindste han kan gøre, ja jeg kunne jo enlig ha' spurgt ham om alkohol i stedet for, men det havde jeg aldrig fået lov til. Det er ihvertfald meget sjællent.
"Jo, blev i våde?"
"Nej det står ned i stænger vi er helt tørre. Hvad tror du selv?" spørger jeg flabet og sender ham dræberblikket. Ej men Hallo det var squ da et dumt spørgsmål.
Vi er lige gået op på mit værelse for at skifte tøj, jeg låser døren, da det ville være ret akavet hvis Harry kom ind på værelset, imens vi kun står i undertøj.
"Du går bare over og finder noget tøj ovre i skabet" siger jeg og peger på skabet.
Da vi langt om længe har fået tøj på, råber Harry "Kommer i ned, det er færdigt nu"
"Ja vi kommer nu"
Vi tog tallerknerne med ind i stuen, samt kakoen. Vi sidder og snakker en smule.
"Hva så hvornår, skal du være sammen med Jason igen?"
"Øhm, jeg havde enlig tænkt på imorgen eller sådan noget men det er ikke, fastlagt endnu"
"Okay, hvornår har i tænkt jer at du ved "gøre" det?" 


                                                             -Harrys synsvinkel-

Jeg må nok indrømme at jeg lytter til deres samtale, ups men altså så kunne de jo gå op på værelset.
"Okay, hvornår har i så tænkt jer at "gøre" det?" spørger Cary. Wtf? Gøre det er hun sindsyg?
"Vel snart tror jeg? Det sætter man vel ikke dato på" siger hun og fniser
Fandme nej! Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre for at stoppe det, men det sker bare ikke. Jeg syntes ikke ligefrem han er sådan en flink fyr. Hun skal helt sikkert ha' en hun stoler hundrede procent på, og det er altså ikke ham. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har set hende græde over ham.
"Spændene! Ej hvad så men i morgen, det vil da være et godt tidspunkt, bare sørg for din såkaldte babysitter ikke høre jer, måske skulle i være hos ham imorgen?" fniser Cary
Hun kommer da med nogle glimrende ideer hva?
"Nu må vi se, jeg ved heller ikke om jeg er klar til det" Det var godt min pige sådan skal det lyde, du er slet ikke klar, overhovedet ikke. Okay hvis jeg bliver ved med at lytte til den her samtale, flår jeg hovedet af mig selv. Jeg burde give hende flere frie tøjler, lade hende  gøre hvad hun vil, ellers kommer hun da til at hade mig resten af hendes liv. Hun lære vel af sine fejl, forhåbeligt. 

                                            -Violets synsvinkel-

"Hvis han tvinger dig til noget som du ikke vil, smadre jeg ham, siger det bare" griner Cary, men jeg ved udemærket godt at hun ikke laver sjov! Hun smadre ham ikke bare, hun flåre hans indvolde ud, langsomt og smertefuldt. Efter det river hun benene af ham også hovedet. Eller omvendt. Ej fuck det du har nok fattet at hun bare smadre ham.
"Jeg stoler nok på ham til at vide det"
Sådan køre samtalen i lidt tid indtil at hun skal hjem.
"Vi ses imorgen skat" siger jeg og krammer hende
"Ja vi ses imorgen musen"
Hun forsvinder fra min synsvinkel, så jeg går ind i stuen og sætter mig i sofaen overfor Harry.
"Harry?"
"Mmh?"
"Kan jeg være sammen med Jason imorgen?"
"Hvor henne?" spørger han. Wtf?
"Øhm ved ham vel"
"Tror du ikke det er bedst hvis i er her?"
"Nej hvorfor skulle vi være det?" spørger jeg
"Det ved jeg ikke, jeg stoler nok bare ikke helt på ham"
"Hvorfor gør du ikke det?"
"Det ved jeg ikke det gør jeg bare ikke, så jeg syntes i skal være her, så er jeg her hvis der sker noget" siger han, OMG seriøst?
"Okay så er vi her, og desuden er du ik ligefrem superman vel, så du kan squ nok ikke rede mig fra noget som ikke sker" siger jeg- "Jeg går op og lægger mig" siger jeg og vænner mig om.
"Får jeg ikke en godnat krammer?"
"Nej, godnat" siger jeg og går op på mit værelse, tager mobilen frem, og taster min mors nummer ind.

M=mor V= Violet

M: Hej skat, har du det godt?
V: Ikke bedre end jeg har haft det siden jeg fik Harry som babysitter
M:Hør skat jeg været væk i 6 måneder nu, vi snakker sammen hver evig eneste dag, og du siger det samme hver dag. Giv ham nu en chance
V: Men mor jeg er 16 år gammel ik, burde jeg ikke bare ku klare mig selv?
M: Nej det ændre sig ikke ligemeget hvor meget du plager
V:Fint, hvor er du henne lige nu?
M: Australien, her er super fedt jeg kan sende nogle billeder her fra hvis du vil ha' dem?
V:Selvfølgelig vil jeg det, send dem, send dem, send dem
M: Okay okay, jeg sender dem senere, bliver nød til at smutte nu skat, jeg elsker dig
V: Elsker dig
Så lagde jeg på.
Jeg skynder mig at sende Jason en sms, hvor der ganske enkelt står: "Hey skat, kan du komme over imorgen?"
Ikke så lang tid efter tikker en besked ind på min mobil. "Desværre skat, har andre planer imorgen, vi snakkes elsker dig" 

Fuck det jeg ligger mobilen fra mig, og går hurtigt ned i stuen til Harry igen, bare lige for at sige at han ikke kommer imorgen.
"Harry, jeg vil bare lige sige at jason ikke kommer imorgen"
"Okay, hvorfor gør han ikke det?"
"Han havde andre planer"
"Okay,  sov godt"
"Sikkert"

Det var det første kapitel, lover kapitlerne bliver længere.
Håber i kunne lide det, det har taget sindsyg lang tid at skrive, men ja skriv en kommentar, hvsi du vil. Lol. Bye.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...