The Babysitter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2015
  • Status: Igang
Hej jeg hedder Violet, jeg er 16 år og bor sammen med den lammeste Babysitter ever. Han bestemmer stort set alt hvad jeg gør. Jeg har en kæreste som hedder Jason. Elsker ham virkelig højt. -Hvad sker der når Harry løsner tøjlerne en smule og selv lader hende bestemme -Forbliver Jason og Violet sammen for altid -Følg med, og se hvad der sker når alt pludselig tager en drejning.

28Likes
26Kommentarer
7956Visninger
AA

11. Dont leave me!

Jeg vågner op, og til mit største chok ligger Harry ved siden af mig. Hvad fanden laver han der? Jeg skubber lidt til hans skulder, for at vække ham. Han åbner stille øjnene og gaber. "Hvorfor ligger du her inde?" Spørger jeg. "Øhm du bad mig om at blive igår" gjorde jeg det? Omg jeg har sikkert lavet mega lort i den igår. "Du husker ikke noget vel?" Spørger han. Jeg ryster på hovedet. Det er ihvertfald meget tåget. "Du var virkelig også stiv igår" griner han "Hvad gjorde jeg?" Jeg bliver pludselig en smule nervøs, da jeg virkelig gør nogle mærkelige ting. "Ikke andet en at skælde ud på kommoden, og bad mig om at fortælle den, at den ikke skal stå i vejen. Ja også brækkede du dog på mine sko" hehe ups. Det husker jeg måske godt, det med hans sko. "Ups. Undskyld" han ryster bare let på hovedet og griner. "Hvad med Niall, hvordan kom han hjem igår, og er han her hjemme?" Smile jeg, for jeg husker ikke at vi sagde farvel igår, så han må vel sove her. Harry blik bliver pludselig meget seriøst, jeg kigger forvirret på ham. "Du husker slet ikke at han kyssede med en anden?" WHAT. "Nej, gjorde han det?" En strøm at sorg skylder pludselig ind over mig, da jeg nu tydeligt kan huske hvad der skete. "Nu husker jeg det" siger jeg. Lige nu ved ekg ikke hvordan jeg skal reagere, jeg har mest lyst til at græde, men det gør jeg alt for tit. "Please ikke græde" siger han. Jeg ryster på hovedet. "Jeg komme lige om lidt" fortæller jeg ham, og sætter kursen mod badeværelset. Jeg låser døren efter mig. Jeg ved at jeg lovede Harry at komme, og snakke med ham. Men jeg kan ikke se en anden løsning lige nu! Jeg finder et af Harrys barberblade. Jeg presser det mod mit lår, og lader en smule blod komme frem. Jeg laver et lidt dybere snit ved siden af. Jeg ligger det mod mit håndled, og skære virkelig, virkelig dybt. Det gør lidt ondt nu, jeg har vidst skåret for dybt. Men det er ligemeget jeg ønsker ikke at leve mere. -Harry's synsvinkel- Violet havde efter hånden været på toilettet, i rigtig lang tid. Jeg går ud og banker på døren. "Violet er du okay?" Spørger jeg bekymret, men intet svar kommer tilbage. Jeg begynder at banke hårdere på døren. Men der bliver ikke svaret. OMG hvad sker der? Jeg tager ned i håndtaget, men den er låst. Jeg løber lidt bagud, og tager tilløb, og smadre skulderen imod døren, men den åbner ikke. Jeg gør det gentagende gange, og endelig åbner den. Synet giver mig et chok, hun ligger på jorden omgivet af blod. Jeg skynder mig hen til hende, for at se om hendes puls stadig er der. Hendes puls er der stadig, men den er meget, meget svag. Jeg løber ind og tager min mobil og ringer 112. -Violet's synsvinkel- Jeg kan mærke jeg bliver løftet op, jeg kan høre alt rundt omkring mig. Harry græder, hvilket ikke var meningen! Ambulancemændene råber adskillige ting til hinanden. Men jeg kan ikke svare, jeg kan ikke bevæge min krop. Jeg bliver lagt på noget som minder om en båre, og den bliver kørt ud til ambulancen. "Må jeg køre med?" Kan jeg høre Harry spørger om. Ambulancemanden nikker. Spørg mig ike hvordan jeg kan se det, for det ved jeg virkelig ikke. Jeg kan endda se mig selv. Harry tager min hånd, og kysser den. Han mærker på min pulsåre, som ikke længere dunker. "Omg, hun har ingen puls" råber han. Ambulancemanden starter hurtigt en hjertemassage. Hvilket får Harry til at se endnu mere bekymret ud. Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle ham at alt vil blive godt igen. At jeg ikke gjorde det pga ham, selvom jeg stadig syntes han er en idiot nogle gange! Jeg ville ønske jeg kunne forklare ham, hvorfor jeg gjorde det. Det var jo ikke kun pga Niall. -Harry's synsvinkel- At se Violet's livløse krop, ligge på sengen i koma, er så forfærdeligt. Jeg tror det er, det værste jeg nogen sinde har prøvet. At jeg ved at der er mulighed, for at hun ikke vågner igen gør ondt. Jeg føler det er min skyld, og jeg ved jo ikke om det er min skyld. Men det er det jeg føler. Nej vent nu lige lidt! Det er helt sikkert Niall's skyld! Han får skideballe når han kommer, ja jeg har fortalt dem alle sammen at hun ligger her, og de er på vej her op. Jeg slår ham ihjel. Violet's hånd ligger i min, og mine læber ligger på hendes håndryg. Døren bliver åbnet og drengene kommer ind. Den første der fare direkte forbi mig, er Niall, eller han forsøger på det. Min hånd griber kraftigt fast i hans skulder. "Du skal ikke røre hende, der er fucking din skyld hun ligger her" råber jeg af ham, og giver ham en knytnæve lige midt i ansigtet. Hvilket får mig til at fortryde. Han tager hånden op foran næsen. "Undskyld, Niall det var ikke fordi jeg ville slå dig, det påvirker mig bare" forklare jeg ham. "Men du kan forhelvede da ikke give mig skylden for at hun ligger der, det er jo hende som har cuttet i sig selv" "Ja pga dig" råber jeg "Så det godt drenge, det er ikke nogens skyld" råber Liam for at overdøve os. Jeg sætter mig over ved siden af hende igen, og tager hendes hånd. Drengene sætter sig rundt omkring i rummet. Niall sætter sig på den anden side af sengen, og tager hendes anden hånd. Jeg giver ham dræberblikket, men jeg ved godt det ikke hjælper en skid. -Violet's synsvinkel- Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne rygge min hånd til mig, jeg vil ikke ha at Niall han skal røre mig over hovedet. Jeg kan igen se døren gå op, men denne gang kommer Cary ind. Da hun får øje på min livløse krop, tager hun hånden op foran munden og ryster på hovedet. Hendes øjne er blanke, og jeg ved at hun er på kanten til at græde. Ja jeg havde ret, nu græder hun. Jeg sætter mig ved siden af hende, eftersom hun har sat sig på gulvet. Men hun kan selvfølgelig ikke se mig, da jeg bare er et usynligt væsen. Jeg kan se Louis er på vej her over, han sætter sig på den anden side af hende. Han ligger armene om hende, og trækker hende ind til sig. Ja de har nu været sådan okay gode venner, ikke soulmates, men bare venner. "Det skal nok blive okay igen" hvisker han til hende. "Må jeg ikke lige være alene med hende, bare lige to minutter?" Spørger Harry. De nikker og forsvinder ud af døren. Bib lyden fra maskinerne, er ved at drive mig til vanvid. "Baby, jeg er så ked af det. Jeg føler det hele er min skyld, hvilket det nok også er" Nej det er ej "jeg har aldrig været sød ved dig, jeg har altid bestemt over dig, men det kan jeg ikke rigtig mere, både fordi du ligger her, og fordi jeg ikke er fastansat som din babysitter mere, efter som din mor jo ikke kan betale mig. Men det er slet ikke noget med det at gøre, det er mere hvis du ikke vil ha mig boende mere, så vil jeg lade dig være. Men du skal vide at du betyder alt for mig, jeg elsker dig, og jeg ved ikke hvor mange gange jeg har fortalt dig det. Men jeg har ikke været mand nok, til at fortælle dig det imens jeg var sikker på du hørte det. Se på dig" hulker han "Jeg vil ikke miste dig, jeg elsker dig" jeg forsøger virkelig med alle mine kræfter bare at bevæge min finger, men det vil den ikke, min krop fungere ikke lige som den skal. Jeg ved han græder, jeg kan se han græder, jeg kan mærke han græder, og det gør på en eller anden måde ondt på mig! De andre kommer igen ind af døren. -næste dag- Harry træder ind på stuen, med en buket blomster i hånden. Jeg kan se der ligger et kort i bukketen. Jeg ville ønske jeg kunne læse det, men så længe jeg ikke kan røre ved noget, kan jeg heller ikke læse det. Harry sætter sig igen ved siden mig, og tager min hånd og kysser den. Jeg ved ikke hvorfor han gør det, men det er lidt træls. "Du har forladt mig, hvordan kunne fu gøre det?" Græder han, hans tåre lander på min hånd. Altså der er jo ikke nogen der siger jeg dør vel? Vent nu lige lidt, jeg er jo død... Jeg trækker jo ikke vejret, jeg ligger i koma, og jeg er død...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...