The Babysitter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 16 apr. 2015
  • Status: Igang
Hej jeg hedder Violet, jeg er 16 år og bor sammen med den lammeste Babysitter ever. Han bestemmer stort set alt hvad jeg gør. Jeg har en kæreste som hedder Jason. Elsker ham virkelig højt. -Hvad sker der når Harry løsner tøjlerne en smule og selv lader hende bestemme -Forbliver Jason og Violet sammen for altid -Følg med, og se hvad der sker når alt pludselig tager en drejning.

28Likes
26Kommentarer
7944Visninger
AA

19. Come back

Jeg har nu været ved Niall i tre dage, ikke fordi det gør mig noget, men jeg må nu alligevel indrømme, at jeg savner Harry lidt! Men så længe han ikke kan behandle, hverken mig eller Niall ordenligt, så vil jeg ikke have noget med ham, at gøre. Så må han jo ændre sig for min skyld. 
Desuden har jeg snakket med Kimberly, og hun har været oppe ved os, da hun var utrolig ked af det. Det var noget med, Harry havde sagt nogle virkelig grimme ting til hende om, at hun ikke var nyttig for ham, at han ikke engang forstod, hvorfor, at han havde tilladt, at hun boede ved ham. Hun fortalte så også han havde fortrudt, og havde sagt undskyld. Men alligevel var hun jo ked af det. Han skal simpelthen lære, at holde sin kæft. Ja hun har sovet her i nat, så hun er her faktisk nu. Jeg er så den eneste som ikke sover. 
Så laver jeg da bare lige noget morgenmad til dem. 
Jeg går ned i køkkenet og finder de ting jeg skal bruge, til at lave brunch. 
Jeg laver rør æg, pandekager, rundstykke, og en helt masse andet. 
Da det er færdigt dækker jeg bord, og går op og vækker Kimberly. 
"Kimberly du skal op, jeg har lavet morgenmad" fortæller jeg hende, der kommer nogle få klynke lyde før hun vender sig i min retning. 
"Det var pænt af dig, jeg kommer lige om lidt" jeg smiler og går videre til Niall's værelse. 
"Niall du skal op"
"Nej" protestere han. 
"Jo du skal så, kom nu din dovne irske lille lort" griner jeg og trækker i hans håndled, hvilket får ham op at sidde. Men så snart jeg giver slip igen flyver han tilbage i sengen, hvilket får lig til at grine. 
"Det var ellers ærgerligt, for jeg var lavet morgenmad" fortælle jeg ham, han springer op af sengen. 
"Breakfast here i come"
"Niall, please tag noget tøj på først" griner jeg, han giver mig dræberblikket inden jeg vender mig om og går ud af rummet igen.

*

Jeg er igang med at rydde af bordet. Det var tydeligt at Niall kunne lide maden, eftersom han tog mere end en gang. Men det gør han jo altid! Så intet nyt der! 
Jeg ved, at Kimberly skal hjem idag, og at det er Harry der henter hende. Så hun har lovet mig, at hun bare går ned, så jeg slipper for at se ham igen. Altså selvfølgelig følger jeg hende lige ned og sådan, men jeg går også op igen når han kommer. 
Jo mere jeg tænker, jo mere tid går der, og nu er det så tid til, at Kimberly skal hjem. Hun tager sine tasker og går ud af døren med mig i hjørnet. 
"Tusinde tak fordi jeg måtte være her, det betyder så meget for mig" siger hun og krammer mig, og jeg er ikke langsom med at ligge mine armen om hende. 
"Du er altid velkommen! Men jeg vil smutte op igen" siger jeg og hun nikker. Jeg skynder mig at vende mig om, for derefter at tage fat i håndtaget til lejligheden, da Harrys stemme bryder igennem mine øre. Jeg kan se ud af øjenkrogen, at Kimberly forsøger på at holde ham væk. 
"Baby, jeg vil så gerne snakke med dig"
"Sig frem" svare jeg koldt. 
"Jeg ved jeg ikke har været fair, men det var slet ikke min mening at såre dig,jeg elsker dig, jeg savner, at du er omkring mig. Okay? Jeg er så ked af de ting jeg sagde til dig, jeg mente ikke noget af det! Kender du det citat der lyder "du anede ikke hvor meget personen betød for dig, før du mistede hende" det er sådan jeg har det lige nu! Please bare kom tilbage" jeg ved ikke hvad jeg skal svare, for jeg vil ikke love ham noget. Jeg kaster hurtigt mit blik over på Kimberly, hun ryster let på hovedet. 
"Du er tilgivet! Ja jeg kender godt det citat, det er et meget smukt citat! Men jeg bliver hos Niall i et stykke tid, også komme jeg tilbage når jeg er klar" fortæller jeg ham. Han går hen til mig og krammer mig indtil ham. Han kysser min hovedbund. 
"Ja har savnet dig så meget" jeg kigger op i hans faktisk blodsprængte øjne?
"Har du grædt?" Spørge jeg. 
"Ja"
"Hvorfor?" Spørger jeg og rynker mine øjenbryn. 
"Fordi jeg ikke vil miste min Baby, jeg elsker dig jo" forklare han mig. 
Jeg nikker og kysser hans kind. 
"Jeg vil gå op til Niall nu, vi ses" han nikker og går tilbage til bilen.
Niall kommer løbende mod mig da jeg åbner døren. 
"Jeg så du snakkede med Harry, hvad sagde han til dig?" Spørger han og krammer mig hårdt, nærmest sp jeg ikke kan få luft. Jeg begynder at hyperventilere da jeg ikke kan få luft mere. 
"Niall.... kan.. ik få luft" klynker jeg ig han slipper mig, og giver mig et undskyldende smil.
"Jeg har tilgivet ham"
"Ahva har du?" Omg han hørte mig jo godt. 
"Tilgivet ham, alle fortjener en chance, jeg flytter tilbage lige så snart jeg er klar" fortæller jeg ham. Han synker hurtigt. 
"Men du går ik fra mig vel?" Omg er du dum eller hvad. Jeg trækker mig fra ham, og kigger ham i øjnene. 
"Niall! Hvorfor helvede skulle jeg gå fra dig? Du betyder hele min verden for mig, jeg kan jo ikke leve uden dig! Jeg elsker dig så ubeskriveligt højt, og hvis du er mest tryk ved at bo hos mig, så er det det vi gør. Det er jeg sikker på Harry ikke vil have noget imod, så længe jeg bare kommer hjem"
"Det vil jeg gerne, vi kan tage der hen når du vil" siger han. Jeg nikker og kysser ham endnu en gang. 

*

Vi er lige kommet hjem til Harry, og jeg og Niall sidder på mit værelse og snakker. Harry's reaktion da jeg trådte ind af døren, var en million vær!! Omg, han nærmest overfaldede mig. 
"Niall? Kan vi ikke gå ned i stuen, der er ikke sp spændene her oppe" spørger jeg, han nikker og jeg går på toilet. Jeg opdager, at jeg har fået min menstruation, hvilket bare er noget fuck, da jeg virkelig får nogle syge smerter når jeg har det. Jeg har enlig lagt mærke til jeg havde lidt ondt, men det kunne jo bare havde været en helt almindelig mavekrampe. 
Jeg går hurtigt ud til de andre, da jeg er færdig med de ting man nu gør. 
Jeg sætter mig i sofaen imellem Harry og Niall. Kimberly er vist taget hjem til hendes mor og skulle være nogle dage, og det skal hun helt sikkert også have lov til. 
Hvis du tænker lidt over, at du ikke har hørt noget fra mit arbejde, er det jo fordi jeg går sygemeldt eftersom mit lille selvmordsforsøg. 
Vi sidder og ser fjernsyn, da Niall siger "er der ikke en der går ned og handler, jeg er sulten!" 
"Jeg kan godt gøre det, jeg skal alligevel lige på apoteket" fortæller jeg ham og kysser hans kind.
"Jeg tager med" siger Harry, jeg nikker og vi sætter os ud i bilen. 
"Hvorfor skal du på apoteket?" Spørger han bekymret. Ej jeg bliver lige nød til at lave en lille joke. 
"Fordi jeg tror, at jeg er gravid så jeg skal lige ha en graviditetstest" fortæller jeg ham. Han laver store øjne og kigger på mig. 
"HVAD?" Råber han. 
"Ja kan du ikke også se min mave er begyndt at bule en smule?" Spørger jeg og peger på min mave, som er lidt oppustelig pga min menstruation. 
"Har du overvejet en abort?"
"Harry seriøst? Hvad tror du selv? Jeg har min fantastiske jomfruhinde i sikkerhed, jeg skal på apoteket efter smertestillende" fortæller jeg ham. 
"Det er altså ik noget at lave sjov med Violet, du gjorde mig skide bange! Hey hvad skal du hente smertestillende for?"
"Menstruations smerter" ja okay nu kan han så mobbe mig med det fedt.men til min store overraskelse nikker han bare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...