*ONE-SHOTS*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2015
  • Opdateret: 28 jan. 2015
  • Status: Igang
Denne One-shot serie hænger ikke sammen med et bestemt tema eller genre. Det er en blanding af både nye og gamle historier. Der vil være alt fra Fanfictions, fantasy og nonfiktion.

1Likes
0Kommentarer
199Visninger

1. Teddys Forår

OBS. Dette er en Harry Potter fanfiction (Oneshot selvfølgelig) der er skrevet af moi i 2010. Den tager udgangspunkt i Teddy Lupin, Remus og Tonks søn. 

Teddys forår     

Fri som fuglen vil du altid være 

Foråret var væk. Teddys Lupins yndlingstid af året. Der hvor alt sprang ud. Der hvor de triste ting forsvinder og verden får en helt ny farve. Det var allerede forsvundet. Efteråret var kommet og den gyldne tid fra sommeren og foråret var blot blevet minder. Han sparkede til et par visne blade, så de røg ned i søen. Han kiggede op mod det smukke slot, han elskede så højt. Seks år på Hogwarts var gået, og Teddys triste smil og vrede på efteråret var højst sandsynligt nok, at det hele snart var slut. Der skyllede en følelse af sorg ind over ham. Der her var han kunne alt. Han havde vennerne, lærdommen, trygheden og pigerne. Han fik et kækt lille smil på læben. Det ville han også komme til at savne. Pigerne. Et blik med øjet og et af de berømte charmerende Teddy Lupin smil var alt han behøvede for at have underholdig for en hel nat. Sådan var det måske ikke udenfor Hogwarts mure. For at være ærlig var han slet ikke klar til at give slip på sit forår. Hans øjne begyndte at bløde op, ligesom de gjorde når han kiggede på det billede af hans mor og far, hvor de så mere lykkelige ud end nogen andre.


 ”Teddy?” lød en pigestemme. Teddy kiggede op, og fjernede øjeblikligt alt form for følelse fra sine øjne. For Teddy lod gerne andre vide han var følsom, men han lod ikke nogen se det. Det at være metamorfmagus havde sine fordele – og gjorde ham til en fandens god skuespiller. Teddy kiggede op, og fandt en skønhed stående foran sig. Hun havde altid været smuk, ikke bare i hans øjne. Ubeskrivelig smuk. Det jordbærblonde hår og de store blå øjne.
 ”Victore,” han smilede til hende. ”Du er her.” Hun smilede inderligt. Mens Hogwarts havde gjort Teddy til en selvsikker person, havde Victorie haft det omvendt. Det at have Veela blod i årene, var åbenbart sværere end som så. Allerede da Victorie var 13 år var hun gudesmuk, sexet af helvedes til, og lignede en pige der var en del ældre end hun faktisk var. Populariteten havde påvirket hende, og havde gjort hende usikker. Men ligesom Teddy lod hun intet menneske i verden se det. Hun gemte sig bag sin blodrøde læbestift.


”Hvad laver du her alene, Teddy?” Spurgte hun med sin bløde, milde og kvindelige stemme. Han gik over mod hende. ”Jeg giver slip på mit forår, min sommer, Hogwarts….” Mumlede Teddy. ”Og fuglene flyver som min barndom forgår.” Victorie kiggede på ham og tog hans hånd, mens hun væltede ham bagover og fik sig selv med i svinget. De lå i de efterårskolde blade sammen. Victorie lagde sig på hans bryst, og af refleks kørte han sine fingre igennem hendes hår. Teddy vidste Victorie ville sige et eller andet lige om lidt. Han kunne bare mærke det. Det var også Victories stil. At sige noget vildt intelligent der ville få det hele til at gå op i en højere enhed. Ganske rigtigt satte hun sig op og kiggede direkte ind i hans øjne. ”Det er rigtigt, Teddy!” Sagde Victorie og kiggede væk et øjeblik. ”Din barndom er ved at forsvinde… Og du har stadig meget at lære Teddy. Men fri som en fugl det vil du altid være.” Så kyssede hun ham stille og hurtigt på munden, hvorefter hun forsvandt op på slottet. Han rejste sig op og børstede de visne blade af hans bukser, og forsatte op mod slottet. Victories ord gav mening for ham. Hogwarts var ikke blevet til minder for ham endnu. Han ville nyde det til det sidste. Han kom ind på slottet, og der var allerede middag. Alle var der. Men pludselig indså han at der ikke kun var en ting der givet mening for ham denne eftermiddag. Han kiggede smilende hen på en helt speciel Veela med et jordbærblondt hår og en blodrød læbestift. Dér var helt sikkert også noget andet der gav mening for ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...