Lying Stockholm Sleepless

Som forstenet stod hun der, stirrede blankt på dem. I baggrunden kunne hun høre Astrid, der fløj ned af trappen for at møde dem i baggården. Hun ville råbe et eller andet for at stoppe den anden, men gipset kom før hun kunne gøre noget. De havde ikke set nogen af dem i en ugen og her stod de så. Felix med ansigtet halvt smadret, to knæ revet til blods, hans medskyldige, Asbjørn, ved hans side, der heller ikke var meget værd.

2Likes
0Kommentarer
130Visninger
AA

1. Askegrå - Intro/prøve

Kapitel 1 - Askegrå

også kendt som hverdag.


     Mandag, hverdags djævelen. Den grå morgen indfandt sig ved den skingre lyd af Felixs fandens vækkeur. Ikke villig til at give hendes pastelfarvede drøm op svingede Kristine med armen i blinde. Hendes hånd sendte uret flyvende henover gulvet hvor det åndende ud med et sidste tik. Noget rykkede sig ved siden af hende, forsøgte at overtage mere af hendes halvdel, men kom knap nok hen over spækken mellem madrassen før det fik et hårdt puf med albuen hvorefter det valgte trak sig tilbage. Modvilligt åbnede hun sine øjne langsomt. Det var en kendsgerning at kun hun brugte det latterlige vækkeur. Og nu hun havde jo stillet det. Med en tung udånding formåede hun at skubbe sig selv op at sidde uden helt at lade dynes varme ud. Smagen i hendes mund var grim, mon hun havde glemt at børste tænder, og hendes fingre søgt langs madrassens kant indtil de fandt en rektangel liggende på gulvet. Med hendes korte afstumpede negle fiskede hun en cigaret ud og derefter lighteren.

     Et gys for igennem hende da hendes bare fødder kom i kontakt med gulvet. Helvete också. Uden hensyn til den anden rejst hun sig fra madrassen på gulvet. Slæbende, tøffede hun ud på det smalle badeværelse af misfarvet keramik. Hun skruede frem og tilbage på vandhanen indtil  grumset vand endelig piplede ud af hanen. I et kort sekund bestemt hun sig at vaske sit ansigt, men fortrød straks da det iskolde vand ramte hende. Med hektiske bevægelse, famlede hun sig frem til et håndklæde men nødsagede i stedet til hendes egen t-shirt. Lidt hjalp det dog. Istedet blev hele hende våd. Opgivende så hun op. Spejlet fortalte hende ingen af gårsdagen historier men kun at hun så herrens ud. Randerne under hendes øjne sladrende om kvaliteten af hendes søvn og hendes halv lange blondrede hår stak i alle retninger selv efter hendes forsøg på en sløset knold fra aftenen før. Det skumle gullige lys fra svage lampe hjalp heller ikke. Hun så sygelig ud med den blege hud hvis eneste dekoration var de blå blodbaner der voksede frem som ensomme træer. Hun kiggede op og mødte sit eget blik. Nu var hun i hvert fald vågen og en tyk sweater skulle nok tage sig af frosten. 

     Stadig klædt i hans snuskede tøj, med savl hængende ud af mundvigen og mørke rander under øjnene lå Felix med hovedet i den karry-gule pude og sov tungt. Et velpasseret puf trillede han om på ryggen og hun kunne hive det tøjet af ham. Varmen fra hendes dyne synes at få nok liv i ham til at han orkede at sige tak, halvvejs i en akavet knækrammer for han snorkede videre igen. Hun rystede på hovedet og frigjorde sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...