vær nu sød

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2015
  • Opdateret: 6 feb. 2015
  • Status: Igang
dén dag var der et eller andet galt. hun kunne se det på ham. hans hår og hans tøj syntes endnu mere sort end normalt, og hans kys var ikke blidt; men hårdt og anstrengt. hun anede ikke, at kærligheden kunne være sådan her, og aldrig havde hun oplevet noget så sort som den, han pludselig var blevet, og måske havde hun glemt at fortælle ham, at hun var mørkeræd. // en fortælling om en pige, der opdager at intet er perfekt og uden sorte pletter - heller ikke kærligheden.

13Likes
8Kommentarer
352Visninger
AA

2. yin og yang

småsten på ruden rev hende ud fra en rolig drøm den nat, men i det hun slog de blå øjne op, kunne hun ikke længere huske drømmen. da hun rejste sig fra sin seng og med forsigtige skridt gik hen mod vinduet, listede hun for ikke at risikere at vække andre beboere i huset såsom de to mennesker, der var skyld i, at hun havde fået det liv, hun nu havde fået. anja og martin måtte under ingen omstændigheder spolere hele hendes nat.

da hun åbnede vinduet og kiggede ned på den næsten øde gade, stod et velkendt ansigt og smilede til hende i skæret fra en blinkende gadelygte. hun smilede stort tilbage og varede ikke længe om at få hevet i en stram, sort kjole uden lange ærmer og med en høj hals. hun betragtede sig selv kort i spejlet, inden hun sneg sig ud af vinduet og klatrede ned ad tagrøret på hjørnet af huset. kort efter mødte hun maia i et kram, som havde stået og ventet på hende under den blinkende gadelygte. med næsten lydløse skridt gik de sammen ned ad den mørke vej og talte først til hinanden, da de var to gader væk fra det kedelige, grå hus, de lige havde forladt. 

"den fyr, du ved, ham jeg købte billetterne af.." begyndte maia med sjællandsk dialekt. maia kiggede på sin veninde, der blot kiggede på hende med opmærksomme øjne. nattekuldens blide vind slikkede deres bare arme, og esther lagde armene over kors i et forsøg på at glemme, at det var dumt at lade jakken blive hjemme. hun betragtede sin veninde, maia, der bar en hvid, kortærmet, stram kjole. maia havde de perfekte former og bar den stramme kjole fantastisk. den var lidt kortere end esthers egen, og hvis ikke maias ben ville være helt nybarberede, havde hårene nok rejst sig på dem her i nattens kulde, selvom det endnu var sommer. 
esther ventede spændt på, at maia ville snakke videre. "mh..?" mumlede hun.
"de kommer og henter os ved næste busstoppested" fnisede maia, og forventede at hendes veninde ville finde det som en genial idé. men hun nikkede blot bekræftende. 

resten af vejen gik de i stilhed. de sagde ikke noget til hinanden, og maia var nok skuffet over, at hendes veninde ikke havde været mere begejstret for, at der ville komme en fyr eller måske flere og hente dem. de ankom til busstoppestedet og satte sig ind i busskuret i læ for den blide vind. maia hev sin e-smøg frem og tog et sug. esther lod som om, hun ikke bemærkede det. ærlig talt havde hun ikke forstået, at det skulle være sejt at ryge el-cigaretter. i hendes øjne var det for voksne mennesker, der ville stoppe med at ryge eller for folk, der ikke turde ryge rigtige smøgere. nej, hun behøvede ikke at eje sådan en. 

som de to unge piger sad der i læ for nattens kølige brise og ventede på de lidt ældre, vidtfremmede mænd, der skulle køre dem til koncerten, den ene med en øl i hånden og den anden med en el-cigaret med colavæske i hånden, mindede de lidt om yin og yang. de var vidt forskellige og måske netop derfor så tæt knyttede. den ene pige med stram, hvid kjole med v-udskæring der fremhævede hendes perfekte barm og fyldige bagdel og ellers så slanke krop og mørkebrune, glatte hår, og den anden pige med en tætsiddende, sort kjole med høj halskrave og lige-byggede krop og mere fyldige, lyse hår. de ventede i stilhed, fordi de vidste, at det ikke varede længe, før stilheden var forbi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...